Statsminister Lars Løkke Rasmussen har udskrevet valg, og DR Medier står klar med en masse tiltag til valgdækningen. Ét af de tiltag er den velkendte kandidattest, hvor vælgerne kan teste, hvilke politikere og partier, de er mest enige med. I hvert fald i 30 konkrete spørgsmål. Og testen er allerede udkommet nu på dr.dk/kandidattest.
Selvom kandidattesten har eksisteret siden 2013, er årets udgave ikke helt som de tidligere. DR Medier og den politiske netavis Altinget, som har udviklet testen i samarbejde, har nemlig valgt at give den en kærlig hånd.
- DR har efterhånden lavet en kandidattest ved en del valg siden 2013. I år vurderede vi, at det var på tide at give den en overhaling. Vi har gjort os umage med at stille mere direkte og ideologiske spørgsmål, siger nyhedsredaktøren i DR Medier, Nikolai Thyssen.
For eksempel skal man undervejs svare på, om der skal indføres en særlig klimafgift på oksekød, om Danmark skal tage imod kvoteflygtninge igen, og hvorvidt det er en fordel for Danmark at være med i EU.
De direkte spørgsmål skulle gerne gøre det nemmere for brugerne, som også bruger testen forskelligt.
- Groft sagt tager yngre mennesker testen for at finde ud af, hvem de skal stemme på, mens fuldvoksne vælgere tager testen for at se, om den lander på det parti, som de i forvejen har besluttet sig for, siger nyhedsredaktøren.
Derfor kan man som noget nyt starte med at pege på det parti, man regner med at stemme på. I løbet af testen kan man så se, om man er ligeså enig med partiet, som man troede.
Brug testen med måde
Den velkendte test kan være et godt redskab, når man står foran et folketingsvalg. Men det betyder ikke, at man skal sætte sit kryds ud fra kandidattesten alene, mener Nikolai Thyssen.
- Det, kandidattesten kan vise, er, hvor enig du er med en række kandidater og partier på 30 konkrete politiske spørgsmål. Et politisk parti er meget mere end det, og derfor er kandidattesten først og fremmest en anledning for brugerne til at finde mere viden om de politiske partier og de spørgsmål, der deler vandene, siger han.
Hos nogle vælgere betyder udfaldet af kandidattesten ikke det store, mens den for andre er meget afgørende. Derfor har DR Medier også taget det alvorligt, når testen tidligere er blevet kritiseret på grund af måden, den har udregnet, hvem man er mest enig i. Som konsekvens heraf har Nikolai Thyssen og redaktionen også overvejet forskellige modeller.
- Vi har besluttet os for at bruge samme relativt simple nærhedsberegning som tidligere. Det er en metode, som bliver brugt af de fleste europæiske kandidattests. Når det er sagt, er den største og vigtigste udfordring at formulere åbne og upartiske spørgsmål, som favner hele det politiske spektrum og ikke trækker i den ene eller den anden retning, siger han og påpeger, at man som vælger også skal bruge testen med måde.
- Man skal tage det forbehold, at vi ikke kan fortælle, hvem man skal stemme på. Kandidattesten kan hjælpe folk i gang og give dem en indgang til mere viden om partierne og kandidaterne. Og så skal man følge den opfordring, man får, når man er kommet igennem testen: “Ta’ testen igen, og se, om du ender med en anden kandidat.”
Kan man være sikker på, at det rammer helt plet, og hvordan sikrer I den troværdighed?
- Nej, det kan man ikke. Politik kan ikke reduceres til 30 spørgsmål og svar. Og det er netop sådan, vi sikrer vores troværdig: Ved at være helt åbne om, hvad en kandidattest kan, og hvordan den fungerer.
Stram Kurs indgår endnu ikke i testen, da partiets kandidater ikke har besvaret spørgsmålene.