”Der er forskel på folk – og hva’ så?’ lød et af de centrale spørgsmål, som DR stillede i 2016, da der blev sat fokus på økonomisk ulighed i Danmark i et DR-tema.
DRs lyttere, seere og brugere stødte for eksempel på temaet i reportageserien ’En vej – to verdener’ på DR1, hvor man fulgte livet på en villavej i Brabrand, hvor velhavende familier bor på den ene side af vejen, mens lavindkomstfamilier bor på den anden.
Temaet bød også på de to DR1-programmer ’Overklassen på udebane’ og ’De røde på udebane’, halvanden times diskussion på DR1 om de samfundsøkonomiske konsekvenser af ulighed, radioindslag på mange af DRs radiokanaler og en stribe artikler på dr.dk.
For at styrke dette arbejde etablerede DR i efteråret 2015 en tværmediel redaktion. Den udvikler, understøtter og koordinerer temaer på tværs af DRs platforme, som det for eksempel var tilfældet med dækningen af det amerikanske valg og med integrationstemaet ’Vi deler Danmark’, som er et af de seneste, DRs brugere har kunnet opleve.
”Vi vil gerne skabe store, fælles satsninger på tværs af kanaler og medier, så emnerne, der bliver taget op, bliver genstand for den fælles samtale, og for at DRs brugere møder dem dér, hvor de er,” forklarer Nikolaj Vitting Hermann, der er tværgående redaktør i DR Medier.
For ikke mange år siden kunne en DR1-dokumentar eller et stort indslag i TV-Avisen være nok til, at noget skabte debat på tværs af samfundet og for eksempel i frokostpausen på arbejdet dagen efter.
”Men selv om 96 procent af alle er i berøring med DR hver uge, er befolkningens brug af DR så forskellig og fragmenteret, at dét, vi hver især får ud af DRs indhold, er vidt forskelligt. DRs ambition er at skabe ”fælles anledninger for befolkningen til at tænke over, tale om og engagere sig i væsentlige og relevante emner på samme tid”, som det er formuleret, og så må vi også gribe tingene anderledes an nu. Det er det, vi gør med de tværmedielle satsninger,” forklarer Nikolaj Vitting Hermann.
Spreder indholdet for at samle befolkningen
Den relativt nye måde at arbejde på betyder for eksempel, at DR3 måske laver sin version af emnet, så programmerne tiltaler den yngre dele af befolkningen. DR1 tager måske de større debatter, mens P4 for eksempel lader temaet indgå i programmerne fra P4-distrikterne eller ’P4 Formiddag’.
”Det kan måske lyde mærkeligt, men vi prøver at sprede indholdet og oplevelserne på flere medier, så brugerne samles om at diskutere emnet eller bliver klogere på det. Vi tror på, at vi når brugerne bedst gennem de medier og enheder, de benytter i forvejen, og i den tværmedielle redaktion prøver vi så at sikre balance i vinklingen af indhold og trykket på tværs af platforme. Man kan sige, at vi prøver at skabe indgange for mange – og valgfrihed og dybde for den enkelte. Samtidig tager den ændrede måde at arbejde på højde for, at nogle foretrækker at se TV på faste tidspunkter som hidtil, mens unge i stigende grad benytter sig af DRs tilbud digitalt, og når det passer dem,” forklarer Nikolaj Vitting Hermann.
Det ligger næsten i kortene, at det er en længere proces, når der skal samarbejdes på tværs om at sætte bestemte temaer på dagsordenen. Og det er bestemt ikke alt, der er lige velegnet til at blive behandlet på tværs.
”De store satsninger skal hver gang have relevans for størstedelen af befolkningen, og det er vores ambition, at mange finder relevans i et eller flere af temaerne i løbet af et år,” siger Nikolaj Vitting Hermann.
Klimaforandringer og danmarkshistorie
Han fortsætter:
”Vi prøver også at forny måden at lave temaer på og arbejder med - på tværs af platforme - at tænke indhold og publicering sammen på nye måder,” siger Nikolaj Vitting Hermann.
Det gør den tværgående redaktion både i forhold til, hvordan man bygger et tema op hen over en dag, en uge eller et år, og hvordan forskellige genrer og programtyper kan indgå i temaet.
”I dette forårs tema om klimaforandringerne, sætter vi for eksempel spot på det i programmer, som seerne og lytterne allerede kender. Her er det for eksempel i kendte programmer som ’Hammerslag’ og ’Horisont’ på DR1, i fiktionsserien ’Klassen’ på DR Ultra, i nye digitale fortælleformer på dr.dk og i P4’s faste udsendelser, at klimatemaet bliver et fælles omdrejningspunkt,” forklarer Nikolaj Vitting Hermann.
Det største tema på tværs af DRs medier i 2017 bliver den største satsning nogen sinde på formidling af danmarkshistorien med en lang række forskellige tv- og radioprogrammer og en stor indsats på dr.dk. Her bliver hele befolkningen inviteret til selv at bidrage med sine danmarkshistorier og blive en del af historieformidlingen.
Klimaforandringerne, der - som Nikolaj Vitting Hermann formulerer det - er et svært emne umiddelbart at gå til, prøver DR at formidle på en måde, så vi alle bedre forstår både udfordringer og løsninger. Senere i 2017 kommer det til at handle om stress, der påvirker rigtig mange mennesker og dele af samfundet, men alligevel lidt er noget, der er svært at tale så højt om.
”Ved at tage fat på stress på tværs af DRs kanaler, og på hvad man selv kan gøre, håber vi, at vi kan være med til at aftabuisere stress og få befolkningen til at tale mere åbent om det. Det er noget af det, temasatsningerne kan, hvad vi blandt andet så, da DR i 2014 satte fokus på psykisk sygdom. Temaerne er med til at holde fokus, og det vil vi rigtig gerne,” siger Nikolaj Vitting Hermann.