Det er 48 timer siden, at Nick Johansen landede i Kastrup Lufthavn. De seneste 17 dage har han været i Ukraine, hvor han har oplevet krigen på nærmeste hold. En dag, mens han arbejder i Lviv, rammer russiske missiler et olielager tæt på bymidten, og fra et tag på 7. etage optager han eksplosionerne, som han sender hjem til DR Nyheder.
- Man er i en form for automode, mens man er dernede. Der er fuld fokus på arbejdet, og det gælder om at være forberedt på alle tider af døgnet. Når jeg lægger mig til at sove, har jeg lagt tøj klar, så jeg kan stå direkte ud af sengen. Hvis jeg bliver vækket midt om natten af luftalarmer, kommer jeg hurtigt i tøjet, tjekker at der er strøm på kameraet, og så tager jeg ellers direkte ud for at optage, fortæller han.
På de 17 arbejdsdage i Ukraine har han set konsekvenserne af krig og mødt mennesker med hårde skæbner. Selvom han har opholdt sig i den vestlige del af Ukraine, langt væk fra uhyrlighederne ved fronten, så har han overværet familier blive skilt ad, og børn, der har sagt farvel til deres far, som skulle i krig. Det er hårde skæbner at forholde sig til kombineret med den konstante trussel om angreb, når luftalarmerne endnu engang har sendt dem i beskyttelsesrum over byen.
- Det er dejligt at være hjemme igen, men jeg kan mærke, at jeg stadig tager alle indtryk ind. Forleden hentede jeg min datter i institutionen, og lige ved siden af var store maskiner i gang med et byggeprojekt. Én af lydene gav mig associationer til luftalarmerne over Lviv, og den lyd reagerede min krop aktivt på, fortæller han.
Det er vigtigt at få sat ord på oplevelserne
Nick Johansen har holdt fri i nogle dage efter, at han er kommet hjem fra Ukraine. Han er taget til DR Byen for at mødes med kollegaen Klaus Bach, som tidligere har været i den ukrainske hovedstad for at dække krigen.
Klaus Bach kom hjem for et par uger siden, og de to kollegaer mødes for at snakke om de ting, som de har set og oplevet. Det er vigtigt, at de får bearbejdet de voldsomme episoder, de har overværet – en proces hvor både fotografernes nærmeste og professionelle fagfolk spiller en rolle.
- Det er en del af proceduren, at vi skal forbi en psykolog, når vi kommer hjem fra en krigszone. Men når jeg kommer hjem fra sådanne arbejdsopgaver, er det vigtigt for mig, at jeg taler med alle de mennesker, som jeg har omkring mig. Jeg snakker altid med min mor og min søn om det, jeg har oplevet. Og både kollegaer og venner er også en vigtig del af det at få bearbejdet de voldsomme oplevelser. Så alle der gider lytte får historier fra turen, siger Klaus Bach.
Han fortæller, at det, der sker i Ukraine, sætter sig i alle på redaktionerne, og DR Nyheder har valgt at holde fælles debriefinger. Her sætter alle medarbejdere, som arbejder med krigen, sig ned sammen med en psykolog og taler om det, der fylder.
- Et par dage efter at jeg kom hjem fra Ukraine, står jeg og fortæller et par kollegaer om et besøg, vi havde på et hospital for cancerramte børn – og i gruppen står studievært Maria Yde. Jeg fortæller, at flere af børnene er for syge til at blive flyttet til beskyttelsesrummene. Mens vi er der, lyder luftalarmen, og da vi løber ned i kælderen, blev flere børn liggende på 3. og 4. sal. Midt i min fortælling begynder Marie at græde, og så begynder jeg at græde, og vi står midt i Newsroom og krammer. Det er jo ikke kun hårdt for os, der er afsted, der er også hårdt for alle kollegaerne som Maria, der hver dag har beskæftiget sig med historierne, siger Klaus Bach.
Nick Johansen har ikke været til debriefing hos psykologen endnu, men for ham er samtalen imellem kollegerne også relevant.
- Det, at mødes her med Klaus, kan være en fin måde at få sat nogle ord på, og Klaus kan jo genkende nogle af mine oplevelser. Og ellers bruger vi jo også hinanden, mens vi er afsted, siger han.
Der er ingen plan B for ukrainerne
Klaus Bach fortæller om en oplevelse, som gjorde et særligt stort indtryk.
- Da vi skulle hjem, og var ved grænsen, der oplevede jeg blandt andet en lille familie, der skulle tage afsked med hinanden. Faren havde fulgt sin kone og to børn til grænsen, der sad jeg bare i bilen og græd. Jeg tænkte på min egen søn – og tænk hvis det var mig der måtte sige farvel til ham. Den ukrainske far skulle tilbage og deltage i krigen, og den lille familie vidste ikke, om de nogensinde ville se hinanden igen, fortæller han.
På fotografernes længere arbejdsture har de oplevet krigen på nærmeste hold, og de har fået et stærkt indtryk af det ukrainske folk.
- Der er ingen plan B for ukrainerne. De skal bare vinde den krig, og der er ikke noget kompromis. Den mentalitet har jeg oplevet på tværs af befolkningen. Jeg mødte en gruppe ældre kvinder tæt på grænsen til Belarus. De var virkelig vrede og råbte ’Putin er en satan, der burde hænge sig selv’. Og i Lviv mødte jeg en ældre kvinde, der kiggede direkte på mig og sagde: ’Hvis jeg stod tæt på Putin med et gevær, ville jeg skyde ham med det samme’, beretter Nick Johansen.
Når fotograferne tager afsted, arbejder de oftest sammen med en journalist og en fixer. Fixeren fungerer som tolk og skaber lokale kontakter. Klaus Bach og korrespondenten Michael S. Lund var i Kyiv få dage før krigen brød ud, og her arbejde de sammen med fixeren Natasya, som Klaus Bach har fået en relation til, og de er stadig i kontakt.
Klaus Bach viser, at Natasya har sendt ham et billede af sig selv. Hun står i en parkeringskælder, og hendes fingre er formet som et fredstegn. I små tekstbeskeder skriver hun:
’I’m ok’
’in my lovely Kyiv’
‘Bad times, great people, u know’
- Det siger bare så meget om deres mindset. Der er så meget historie for dem. De er benhårde, og de er topseje, siger Klaus Bach.
Afbud til mors 80-års fødselsdag
De to tv-fotografer oplyser og informerer befolkningen om den aktuelle verdenshistorie. Gennem billeder og optagelser er de et direkte vindue til verden, og deres arbejde er vigtigt for demokratiet. Men det er også et arbejde, der på den private front kan have en høj pris.
- Det er familien, der betaler den største pris, og de lider de største afsavn, siger Klaus Bach.
Han fortæller, at hans mor var meget ked af det, da han tog afsted til Ukraine.
- Min mor blev 80 år, mens jeg var afsted. Hun havde planlagt en stor fødselsdag, og den var jeg nødt til at melde afbud til, fordi der var arbejde der skulle gøres. Heldigvis endte det med, at jeg kunne holde en tale for hende over FaceTime. Så jeg stod der på et hotel i Lviv og holdt en tale til min 80-årige mor – mens tårerne trillede ned ad hendes kinder, fortæller han.
Nick Johansen har stor opbakning på familiefronten. Hans kæreste er selv journalist, og hun er indforstået med, at der kan være arbejdsopgaver, som kan indebære, at han skal opholde sig i urolige områder.
- Min kæreste er uddannet journalist, og derfor følger vi begge to meget med i nyhedsbilledet og dermed også i krigen i Ukraine. En eftermiddag sidder vi i sofaen, og så kigger hun på mig og spørger direkte: ’Hvornår skal du selv afsted? Du skal vel også derned og optage?’ fortæller han.
Når fotograferne tager afsted, er de forsigtige, og de tager ingen unødige chancer. Men selvom Nick Johansens kæreste forstår, at jobbet indebærer, at han skal tage af sted til krigszonen, kan det være svært at sige farvel til hans lille datter.
- Det kan jo være svært, når jeg er væk i længere perioder – og så er det næsten lige meget, om det er krig i Ukraine eller præsidentindsættelse i USA. Jeg ringer ofte hjem og snakker med dem på FaceTime. Det er heldigvis nemt at holde kontakten, og vi er gode til at skrive og snakke sammen mens jeg er afsted. Men der er også forståelse for, at jeg er i en speciel arbejdssituation, siger han.
Det er endnu uvist om Nick Johansens næste arbejdsopgave er i Paris til det franske præsidentvalg, eller om han skal tilbage til Ukraine. Men han er klar på hvilken opgave, som han skulle få.
Klaus Bach sidder i øjeblikket og faktatjekker videoer fra de ukrainske byer, så de kan vises på DR’s nyhedsflader. Han står standby til at blive sendt afsted som tv-fotograf i Ukraine. Og spørger man ham selv, er han klar.
- I den her situation, er jeg bare et enkelt lille menneske, som i den større sammenhæng er fuldstændig ligegyldig. Krigen i Ukraine er nok det største og det mest voldsomme, som kommer til at ske i min levetid, men det er måske også det vigtigste, og det vil jeg gerne være med til at dække, siger han.