“Jeg ved godt, der er mange, der tror, jeg er rolig og jysk og hyggelig, men i virkeligheden er jeg et konkurrencemenneske. Jeg er en mega dårlig taber. Jeg tror, jeg har smadret samtlige sportsremedier, der findes. Alt, man kunne smadre, har jeg smadret, da jeg var dreng. Hvis jeg tabte en fodboldkamp, eller hvis FC Liverpool tabte, var jeg sur i dagevis.”
Kom aldrig op i den varme stol
”Jeg kan godt lide at se quizzer og gætte med - det har vi altid gjort hjemme hos os. Men det har aldrig været min plan at være quizmaster. Den største udfordring ved at være quizmaster er, at jeg skal sørge for, at quizzen forløber, som den skal, og at vi når fra det ene punkt til det andet. Jeg har stor respekt for dem, der stiller op som deltager i en quiz – man er meget modig, når man står frem på en scene og siger ”Jeg er god til det her, og nu skal I se, hvor god jeg er.”
Så modig har jeg aldrig selv været. Jeg har engang været med i ‘Hvem vil være millionær’, men jeg var ikke hurtig nok til at svare på intro-spørgsmålet, så jeg kom aldrig op i den varme stol, og det var jeg på en eller anden måde lettet over!
Jeg synes, det er vigtigt, at man forsøger at støtte de modige deltagere, der er med i programmet. Jeg støtter dem ved at prøve at give noget ro videre. Og så skal det være sjovt, og vi skal være gode til at gribe øjeblikkene, hvor det bliver rigtig spændende. Men jeg har heldigvis gode folk i ørerne.
Og den ro, jeg giver de medvirkende, giver jeg også i ’Mads og Monopolet’. For mig begynder programmet allerede, når gæsterne ankommer til DR, og vi står ude ved kaffeautomaten og snakker sammen. Jeg spørger ind til, hvordan de har det, om de har sovet godt, og om der er noget, vi skal have snakket om. Det er vigtigt for mig, at det skal være en god oplevelse, og sådan har jeg det også med deltagerne i ‘Alle mod 1’. Og uden at det skal lyde for smart, så synes jeg, jeg er ret god til det. Det synes jeg, jeg kan mærke.”
Chok og stilhed i studiet
”Jeg tror, ‘Alle mod 1’ bliver et sjovt quizshow, og jeg glæder mig til det. Jeg synes, det er fedt, at seerne kan gætte med - det tror jeg kan skabe et fællesskab. Det bliver jo sendt direkte, og det er jeg rigtig spændt på.
Det er en del af charmen, at der kan ske noget uventet. Og hvis jeg så må padle i nogle minutter, så må jeg for fa’en bare spørge, om nogen har et dilemma, og så må jeg løse det. Eller også vil jeg foreslå, at vi viser nogle terner, ligesom de gjorde i ’X Factor’!
Jeg var vært på tv-quizzen ‘Kongerigets Klogeste’, som var en ”live on tape”-produktion. Til finalen var der en pause, hvor en kom til at vælte præmien, som var en slags glas-trofæ. Jeg kunne bare se det ske ud af øjenkrogen. Den faldt ned fra en piedestal og hamrede ned i gulvet. Alle var totalt i chok, og der blev helt stille i studiet. Trofæet gik en lille smule i stykker, men det kunne heldigvis repareres, og så fortsatte vi. Og vi var jo nødt til at grine af det, for det var sgu da meget sjovt!”
Glemte han var vært
”Det bedste ved at være quizmaster er, når nogen gør det godt. Jeg synes også, det er sjovt, hvis noget går helt galt. I ‘Kongerigets Klogeste’, som jeg var vært på, var der en, der virkelig blev rasende over, at han svarede forkert, og det gav en god energi til programmet, hvor jeg syntes, det var rigtig spændende. Til finalen i programmets seneste sæson var jeg virkelig spændt på, hvordan det skulle ende. Der var sekunder, hvor jeg ligefrem glemte, jeg var vært, fordi jeg bare var så optaget af dysten mellem de to mennesker.
Det er også sjovt at være med i sådan en stor produktion, hvor vi er så mange om at løfte i fælles flok. Det kan godt være, jeg er værten, men der er simpelthen så mange nøglepersoner, og vi skal alle sammen præstere for at få skibet til at sejle.”
Fortid på Aalborg Havn
”Inden jeg blev en del af mediebranchen var jeg i lære som shippingassistent. Stort set hele min omgangskreds var i shippingbranchen. Jeg var ham, der skulle tage imod skibe, når de kom til Aalborg Havn. Jeg skulle sørge for, at papirerne var i orden og skulle stemple dokumenter hos Told og Skat og skulle klarere den last, de havde med. Det kunne være kul eller majs. Der var mange tyske, hollandske og nordiske kaptajner, og jeg skulle altid ind og have en dram med dem. De kunne jo komme på alle tidspunkter af døgnet, så nogle gange stod jeg om natten på Aalborg Havn og ventede på, at et skib lagde til kaj.
Jeg var meget ung, da jeg blev udlært, og jeg syntes ikke, jeg var klar til at få et job. Jeg savnede at studere og læse. Min storebror var uddannet journalist og arbejdede i DR, og når han fortalte om sit job, syntes jeg, det lød spændende. Jeg har altid været god til at skrive, og så søgte jeg ind på Journalisthøjskolen. Jeg søgte også ind på lærerseminariet, så der kunne jeg også være havnet. Men det blev ikke aktuelt, for jeg blev optaget på Journalisthøjskolen. Og jeg har ikke tænkt ”Ej, det var ærgerligt, at jeg ikke blev i shippingbranchen” - jeg er rigtig glad for den hylde, jeg er landet på.”
Fra Athen til Herning
”Jeg var i praktik på Frederiksborg Amts Avis. Jeg har siddet til byrådsmøder i Slangerup og Frederikssund og var også tilknyttet sportsredaktionen i Hillerød, hvor jeg blandt andet dækkede ishockey. Jeg har faktisk dækket ret meget sport. Især mens jeg har været i DR. Jeg var blandt andet studievært fra DR Byen ved OL i Beijing i 2008, jeg har dækket VM i fodbold i Brasilien på P3, i 2004 lavede vi ‘Mads og Monopolet’ fra OL i Athen, og ved OL i 2012 lavede jeg radio for P3. Og tre-fire gange har jeg har lavet det årlige sportsshows fra Herning.
I 1997 blev jeg uddannet som journalist. Lige bagefter blev jeg ansat hos produktionsselskabet Metronome, hvor jeg sammen med blandt andre Lars Hjortshøj lavede et quizprogram, der hed ‘Hvem er hvem?’, hvor Michael Carøe og Amin Jensen var værter. Så blev jeg ansat på Berlingske i et vikariat som sportsjournalist, og i 1998 blev jeg ansat på P3 i DR. Jeg laver både radio og tv, og jeg kan lide begge dele. ‘Mads og Monopolet’ har jo kørt siden 2003, og det er jo hver lørdag, vi sender. Det glæder jeg mig altid til at lave. Den største forskel på at lave radio og tv er, at når jeg laver ‘Monopolet’ er vi to, der skal blive enige om tingene, og på tv-programmer er der tit mange, der har en mening om, hvordan det skal køre.”
Så aldrig sig selv som vært
”Det har aldrig været min plan, at jeg skulle være tv- og radiovært. Heller ikke da jeg var uddannet journalist. Jeg ville gerne producere og havde ikke behov for at være foran kameraet eller mikrofonen. Jeg så aldrig mig selv som vært.
Første gang, jeg var tv-vært, var på ‘Aftenshowet’ på DR1 i 2007. Det var et nyt program, der skulle laves, og jeg husker det som meget spændende. Vi følte os som pionerer. Især studiedelen kunne jeg rigtig godt lide - stemningen i et tv-studie, når vi alle sammen skal være gode på samme tidspunkt. Det, synes jeg, jeg har lært en masse af. Jeg synes, det er spændende at få lov til at lave forskellige ting, og jeg er rigtig glad for, at jeg får de muligheder. For mig handler det også om at gøre det så godt, jeg kan.”