Den første Grand Prix-vinder er død - hun boede i Danmark i en årrække

Lys Assia vandt det første europæiske Melodi Grand Prix i 1956 for Schweiz. Hun blev senere dansk gift, boede i Danmark i en årrække og talte flydende dansk.

  • Gennem årene har Lys Assia været en hyppig gæst, når Det Europæiske Melodi Grand Prix er blevet holdt - og med god grund. I 1956 blev den schweiziske sangerinde den allerførste, der vandt sangkonkurrencen med nummeret 'Refrain'. Lørdag døde hun på Zollikerberg Hospital i Zürich, kort tid efter sin 94 års fødselsdag. Her ses hun fra Otto Leisners 'Pladeparade' tilbage i 1957 på DRs dengang ene tv-kanal. (Foto: © Dr arkiv)
  • Lys Assia, der egentlig hed Rosa Mina Schärer, startede med at synge allerede i 1940, og inden hun sejrede i Eurovisionens første Grand Prix, hittede hun blandt andet med 'Oh, Mein Papa'. (Foto: © Dr arkiv)
  • Syv år efter sin sejr i Eurovisionen begyndte hun at danne par med danske Oscar Pedersen, der opbyggede et hotel-imperium i Helsingør-Snekkersten-området, hvor han blandt andet ejede Hotel Marienlyst og Kystens Perle, Det betød, at Lys Assia kom til at bo i Danmark, og i 1967 blev gift med Oscar Pedersen, ligesom hun lærte sig dansk. Senere flyttede parret til Frankrig, hvor Oscar Pedersen blev dræbt i trafikken i 1995.. (Foto: © ukendt, Scanpix)
  • Lys Assia var selvfølgelig også med og sang, da DR i 2005 var arrangøren af 'Congratulations', som var 50 års jubilæumsshowet for Det 'Europæiske Melodi Grand Prix. Det blev holdt i Forum på Frederiksberg. Her tager hun en svingom med Jørgen Olsen, den danske vinder i 2000 sammen med broren Noller og her Johnny Logan fra Irland. (Foto: © Jens nøRgaard Larsen, Scanpix)
  • Lys Assia var nærmest aktiv med sin sangkarriere til det sidste, og lysten til at vinde Melodi Grand Prix endnu engang mistede hun aldrig. Faktisk stillede hun op i det schweiziske Melodi Grand Prix for kun seks år siden - i en alder af næsten 88. Det lykkedes dog ikke at sikre sig sejren endnu engang. (Foto: © Bjarne Bergius Hermansen, Type 1)
  • Lys Assia var også på plads, og en populær gæst blandt Europas mange Grand Prix-fans, da DR i 2014 holdt Eurovision i København - ovenpå Emmelie de Forests sejr året før med 'Only Teardrops'. Her er hun fra presserummet det år, hvor dr.dk/omdr mødte hende. (Foto: © Bjarne Bergius Hermansen, Type 1)
1 / 6