Vinderen fra 1956: - Jeg er symbolet på Eurovision

Hun er feteret, beundret og elsket. Journalister og fotografer flokkes om hende, som var hun en isbod på en varm sommerdag, og fans fra hele Europa vrimler frem, så snart hun viser sig.

Schweiziskfødte Lys Assia har været et ikon for tusindvis af europæere, siden hun vandt det allerførste Europæiske Melodi Grand Prix i 1956. Det skete på hjemmebane i Schweiz.

- Det var en stor oplevelse at vinde, og jeg var meget glad for at kunne repræsentere mit land i Eurovision, husker Lys Assia, der var med som gæst, da København afholdt årets Europæiske Melodi Grand Prix.

Eurovision åbner grænserne Der er sket meget med konkurrencen de sidste 58 år, men for Lys Assia har samhørigheden mellem deltagerne og europæerne altid været helt speciel.

- Eurovision er det samme i alle lande. Alle vil vinde. Det er samtidig en enorm investering for alle at deltage, men det åbner også grænserne for de mindre kendte turistlande, og det er rigtig godt, mener Lys Assia.

- Man kan mærke det i salen, når så mange forskellige mennesker er samlet. Alle er venlige og velopdragne, og vi er som en stor familie. Der findes ingen shows magen til, og det er meget unikt.

"Ingen vidste hvordan det ville ende" 32-årige Lys Assia var på turné i USA, da hun i 1956 fik beskeden om, at Schweiz havde fundet på et nyt koncept til en europæisk sangkonkurrence.

Schweiz skulle selvfølgelig være repræsenteret, når landet ikke blot havde opfundet konceptet, men også skulle afholde den første konkurrence. Det hele var dog så nyt, at ingen vidste, hvordan det ville ende.

Jeg rejste hjem for at deltage, men jeg tænkte ikke på at vinde. Jeg var en kendt sangerinde på det tidspunkt, så jeg var vant til at optræde og havde min egen karriere

Lys Assia, Grand Prix-vinder 1956

- Jeg rejste hjem for at deltage, men jeg tænkte ikke på at vinde. Jeg var en kendt sangerinde på det tidspunkt, så jeg var vant til at optræde og havde min egen karriere. Det var sjovt og spændende, fordi det var nyt, men vi vidste ikke, hvor stort det blev. Vi vidste ikke engang, om det kom igen året efter, fortæller Lys Assia.

Sprogkyndig sangerinde Lys Assia har sunget og optrådt, siden hun var barn, og hun fik sit store internationale gennembrud i 1954 med sangen 'Oh, Mein Papa'. Hun har turneret og boet i store dele af verden, og det betyder, at hun i dag kan tale otte sprog flydende.

Ud over modersmålet fransk taler hun blandt andet italiensk, portugisisk og dansk, fordi hun i en lang årrække boede i Danmark med sin danske mand. Hendes sprogkyndighed betyder, at hun uden problemer kan jonglere mellem de forskellige sprog, når hun taler med sine mange fans. De henvender sig til hende på deres sprog - og så svarer hun tilbage på samme.

- Jeg betyder meget for fansene. Jeg er symbolet på Eurovision, og det er derfor, jeg kommer for at se showene. Jeg har både unge og gamle fans, og jeg bliver stoppet på Strøget af fans. Jeg er en del af familien, og det er jeg glad for, siger Lys Assia.

Fra syv til 37 lande I 1956 var Det Europæiske Melodi Grand Prix ikke et storstilet tv-show, som vi kender det i dag. Dengang var det et radioshow, og det blev kun filmet af enkelte kameraer, så de få europæere, der havde et fjernsyn, også havde mulighed for at se det.

Det varede en time og fyrre minutter, og syv lande deltog med to sange hver. I dag er det kun alle vokaler, der bliver fremført live, men dengang blev alle sange akkompagneret af et 24-mands orkester. Sang, eller chanson som Lys Assia kalder det, er netop, hvad hun ser som essensen af Melodi Grand Prix.

- Man skal kunne formidle en sang i sit eget sprog. Der skal være følelser i det. Jeg synes, man skal have en del af sit eget sprog og sin egen kultur med i sangen. Det er naturligt, de fleste synger på engelsk i dag, men det er synd, det ikke er så originalt mere, mener Lys Assia.

Der mangler chanson i dag Sangerinden understreger også, at selve showet har ændret sig markant, siden hun vandt for snart 60 år siden.

- Det var måske mindre sjovt, men det handlede mere om musik og sang. Der mangler chanson i dag. Der har ikke været mange ballader de sidste år, og det savner jeg. Det er også vigtigt, at showet er æstetisk. Der skal ikke være nøgne mennesker på scenen. I dag er det blevet sædvanligt med en gimmick, som Østrig har. Det er ikke længere en overraskelse at bruge det, men det hører ikke sangfestivalen til, mener Lys Assia.

Af samme årsag holder den tidligere vinder heller ikke med et bestemt land. Ifølge Lys Assia er det vigtigste altid sangen.

Mangfoldighed og samhørighed Selvom produktionen har ændret sig, så er stemningen den samme. Lys Assia forklarer, at hun altid har oplevet opbakning til Melodi Grand Prix'et, og at den gode stemning mellem europæerne er både vigtig og beundringsværdi.

- Musik forener mennesker. Det er tidløst. Publikum ved præcis, hvad der er godt, og så længe de bestemmer, er det godt. Det er vanvittigt at tænke sig, hvor stort det er i dag. Det koster mange penge, og det kræver et stort ansvar. Alt forandrer sig, men så længe man kan få så mange mennesker til at høre musik fra en, der synger på en scene, er det flot, fortæller hun.

Sidste gang, Lys Assia stod på Melodi Grand Prix-scenen, var i det nationale Melodi Grand Prix i Schweiz i 2011, men hun vandt ikke. På trods af sin høje alder vil hun ikke afvise at deltage igen.

- Eurovision er fascinerende, men jeg skal kunne forsvare at stille op og synge. Hvis melodien er god, vil jeg overveje det, siger Lys Assia.

Lys Assia privat

Faktaboks - Lys Assia professionelt