Da der lige efter valget var dronningerunde i Danmark, var det ikke et begreb, der kom bag på Alina Tawrel fra Hviderusland, Ashley Davison-White fra England og Andrii Sereda fra Ukraine.
Til daglig arbejder de alle hos firmaet Momondo i det indre København, hvor deres arbejdsplads samtidig sørger for, at de bliver undervist i dansk. Det er netop her, de allerede har stødt på begrebet ”dronningerunde” i ét af de første afsnit af DR’s dramaserie ’Borgen’, som var en del af undervisningen.
Alina, Ashley og Andrii går på et hold på Københavns Sprogcenter, hvor de siden februar har lært dansk med TV-serier – med Knud Øllgaard som lærer i dansk som andetsprog. Sammen med Leila Al-Zagheer Solgaard, der underviser hos VUC i Hvidovre, har han lavet undervisningsmaterialet ’Lær dansk med tv-serier’, og fra slutningen af juni er det ikke kun deres studerende, der får gavn af det. Da udkommer undervisningsmaterialet først som iBog, og senere på året bliver det også udgivet som papirbog fra forlaget Systime.
- Danske tv-serier er populære blandt udlændinge i Danmark. Det skyldes ikke mindst, at de gennem de senere år er slået igennem internationalt. Mange kender til serierne i forvejen fra deres hjemlande, og derfor er de ekstra motiverede for at arbejde med dem på dansk i undervisningen. Vi har fået mange positive tilbagemeldinger, når vi har afprøvet tv-serierne og materialet i vores danskundervisning, forklarer Knud Øllgaard, der husker, at ’Nikolaj og Julie’ var noget af det første, han benyttede i undervisningen.
Kommer godt rundt i emnerne
I de to læreres undervisningsmateriale er hvert kapitel bygget op omkring hver sin tv-serie, og der er også opgaver til enten at arbejde med i klassen eller som hjemmearbejde. I ’Lær dansk med tv-serier’ er der lavet materiale til DR-dramaserierne ’Krøniken’, ’Arvingerne’, ’Bedrag’, ’Borgen’ og ’Herrens Veje’.
- Ved at tage fat i netop de serier, synes vi, vi kommer godt rundt i emnerne. De beskæftiger sig med så forskellige ting som 1950’erne, moderne familier, kriminalitet, politik og tro, og ’Borgen’ har for eksempel været helt perfekt til at forklare, hvordan det politiske system fungerer i Danmark, nu hvor der har været folketingsvalg, forklarer Knud Øllgaard.
Håbet er også, at kursisterne med tv-serierne stifter bekendtskab med en bred vifte af dansk sprog og kultur.
- Når kursister går til dansk, lærer de tit et ”klasseværelses-dansk”, der ligger ret langt fra, hvordan dansk ellers bliver talt uden for skolen. Vi har gerne villet lave undervisningsmateriale i det talte sprog, som kursisterne møder uden for klassen, og fordelen ved at benytte tv-serier er for eksempel også, at man kan spole i serien, lytte flere gange og få et andet ordforråd, end man ellers ville få. Samtidig er serierne også nemme at tale med ens danske kolleger om, fordi mange kender dem i forvejen, forklarer Leila Al-Zagheer Solgaard.
Flueknepperi og andre udtryk
Undervisningen foregår typisk på den måde, at kursisterne ser de enkelte afsnit som hjemmearbejde. I ’Borgen’, som de har set i forbindelse med valget, har de for eksempel talt om personerne i afsnittene, hvordan de er, og hvad deres indbyrdes relation er. De studerende har også skullet lave et resumé af dem og har set på særlige ord og begreber, som kan være gode at kende. Hvad betyder for eksempel ordet ”flueknepperi”?
Andre gange går opgaverne for eksempel ud på at notere 10 ord eller udtryk, der kan være gode at kende – eller noget helt tredje.
- Selv om der kun er materiale til seriernes første tre afsnit, har vi set talrige eksempler på, at de studerende er blevet så fanget af dem, at de har set alle sæsoner af for eksempel ’Bedrag’ eller ’Borgen’, forklarer Knud Øllgaard, inden han skal i gang med dagens undervisning med de tre kursister fra Hviderusland, England og Ukraine.
Siden sidste gang – og det er tre uger siden, fordi foråret har været fyldt med helligdage – har de set resten af ’Herrens Veje’. Dagen skal blandt andet bruges på at tale om udtryk i den serie. Desuden vil der være fokus på ordstilling og adverbiers placering. Men selvfølgelig skal folketingsvalget også vendes, nu hvor kursisterne også kender det politiske system fra timerne med ’Borgen’.
Hviderussiske Alina Tawral ser helt klart fordele ved at lære dansk med tv-serier frem for med traditionelle danskbøger med ”skoledansk”.
- Jeg ville aldrig gå ud at tale med andre om dansk grammatik, jeg havde lært i en bog, men med serierne lærer vi om noget, som resten af Danmark også taler om, siger Alina, der har været i Danmark i tre år og arbejder som såkaldt display marketing manager hos Momondo, der ikke mindst er kendt for sin rejsesøgemaskine.
Undervisningen har også givet hende appetit på at se første sæson af ’Matador’, som ikke er en del af undervisningsmaterialet.
- Jeg vidste godt, at serien har en helt særlig status blandt danskerne. Jeg synes, den er meget hyggelig, for jeg kan godt lide historiske serier. Sproget var anderledes, men så lærte jeg også noget andet, forklarer Alina Tawral, der også på egen hånd har fulgt med i DR’s ’Historien om Danmark’.
- Det var samtidig en virkelig god måde at lære om Danmarks historie på. For hvor lærer man ellers lige den på en nem og overskuelig måde? spørger hun.
Softwareingeniør Ashley Davison-White fra England glæder sig over, at TV-serierne har lært ham noget dansk, som han kan bruge i det daglige, mens Andrii Serada grinende tilføjer: ’Jeg har da lært at sige eddermame’.
Han siger videre:
’I ’Borgen’ er der mange politiske udtryk, og i ’Bedrag’ er der mange økonomiske. Det sidste har jeg da blandt andet kunne gøre brug af, da jeg skulle forstå hvidvasksagen, siger Andrii Serada. Han er også softwareingeniør og kendte ikke til DR’s dramaserier, før han gik i gang. Derimod kendte han Lars von Triers film fra Ukraine.
De to lærere håber, at endnu flere vil lære dansk med tv-serier, når det nu bliver udgivet som undervisningsmateriale.
- Vi håber, at kombinationen af tv-serier og undervisningsmaterialet giver mange kursister en både lystfyldt og effektiv måde at lære dansk på. Det viser vores første erfaringer, og at mange derudover får en oplevelse, som rækker ud over de rent sproglige er bare glædeligt, siger Knud Øllgaard.
Det nye undervisningsmateriale egner sig især til voksne udlændinge, der har været i Danmark i to-tre år og mindst har gået til halvanden års undervisning på sprogskole.