Kalenderen siger 14. juni, men bag nedrullede gardiner i et lokale hos produktionsselskabet Mastiff er en lille gruppe mennesker fremme ved den 22. og 23. december.
Juni-solen holdes ude af lokalet på Østerbro i København, mens fem personer ser første gennemklip af ’Julehjertets hemmelighed’ afsnit 22 og 23.
Det er instruktør Poul Berg, Christina Palmegaard, postproducer hos Mastiff, Mia Marie Borup, producent hos Mastiff, og Lars C. Detlefsen, creative executive producer i DR.
Under afsnit 22 er klipper Jesper Bækdal med, og til afsnit 23 bytter han plads med kollega Martin Wehding. De har klippet de to afsnit, der nu bliver givet visuel og indholdsmæssig feedback på.
Der er blevet klippet på julekalenderen siden januar, og i alt er fem klippere på de 24 afsnit.
Det hele starter med nulte gennemklip
Vi møder Jesper Bækdal og Martin Wehding i klipperummet efter første gennemklip af de to afsnit til en snak om, hvordan man som klipper går til opgaven med en julekalender – en produktion, der i samlet sendetid svarer til seks-otte spillefilm.
Jesper Bækdal har klippet afsnit 15, 16, 17, 18, 22 og 24.
- Jeg læser manuskriptet for det pågældende afsnit og ser råmaterialet igennem. Og så laver jeg det, vi kalder nulte gennemklip, hvor jeg samler alle klip og scener. Jeg laver et udvalg af de bedste takes og bruger de takes på at bygge scenen og nusse det på plads. Jeg lægger det op, som det er skrevet. Alle scener er i kronologisk rækkefølge. Så begynder jeg at udfordre scenerækkefølgen. Jeg kan bytte rundt på scenerne for at gøre det mere dynamisk, forklarer Jesper Bækdal.
Martin Wehding har klippet afsnit 10, 11, 19, 20 og 23. Han arbejder efter samme metode:
- Jeg læser manus for afsnittet før for at kunne arbejde med det enkelte afsnit. Jeg har fire dage til nulte gennemklip. Her er jeg igennem alle scenerne for at få et overblik og en fornemmelse af, hvad de enkelte scener skal kunne. Er der funktioner, der skal dækkes ind visuelt – fx grafisk – og hvilke redigeringsværktøjer skal jeg bruge, siger Martin Wehding.
Skal kunne mærke vigtigheden i scenen
Og hvad er det så, de to klippere går efter, når de sidder med mange timers råmateriale, der skal blive til et afsnit på 25 minutter?
Jesper Bækdal fortæller:
- Jeg kigger på spillet i de forskellige takes, og hvad der er vigtigheden i den enkelte scene. Hvilke følelser er i spil, og er der for eksempel brug for at se folk reagere på dem. Man skal kunne mærke vigtigheden i scenen. Det handler om at give det liv. Jeg gør det, der fungerer bedst og prøver mig frem. Hvad virker? Og så bytter jeg noget ud, fordi noget andet virker bedre.
Martin Wehding bruger de samme greb:
- Jeg kigger på skuespillet og finder de bedste ting i spillet. Så ser jeg, hvad det er, scenen skal kunne. Hvilke kameraindstillinger har jeg, og hvordan vil jeg bruge dem. Er det en tung dialogscene, en lettere informationsscene, eller er der store følelser på spil. Er det for eksempel en følelsesladet scene, skal jeg tættere på karaktererne. Jeg får skrællet mig ned i, hvordan de forskellige scener hænger sammen, siger Martin Wehding og fortsætter:
- Man har en idé, når man har læst manus og set materialet. Men det er først, når man begynder at se scenerne i redigeringen, at man kan se, om de kommer i den rigtige rækkefølge, eller om man skal bytte rundt på scener. Jeg prøver at lave en visuel struktur, der understøtter den dramaturgiske struktur.
Følger egen mavefornemmelse
Der er afsat 10 klippedage pr. afsnit. Efter fire dage skal nulte gennemklip som nævnt ligge klar, og de to klippere har travlt i de dage.
- Man plejer at sige, at man bruger en time på at se en halv times råmateriale. Der er typisk 20-25 minutters råmateriale pr. scene, og et afsnit kan have 12-16 scener, så der er meget at se igennem. Når man så begynder at klippe det og lægge musik på, ser man det igennem mange gange for at mærke rytmen, rette til og finpudse det. Så der er meget fart på, men det er megasjovt at sidde med, siger Jesper Bækdal.
Martin Wehding supplerer:
- Helt lavpraktisk bruger man meget tid på at sidde og spole frem og tilbage i materialet og se det igen. Du skal hele tiden finde det bedste i materialet. Og så skal ting lige bundfælde sig. Når jeg sidder og klipper, følger jeg meget min egen mavefornemmelse: Bliver jeg rørt, tror jeg på det, er det troværdigt, når en skuespiller siger noget, kommer tingene i det rigtige tempo, bliver det for meget med det stykke musik på? Det er ens bedste værktøj og ven – hvordan man selv modtager det. Og det kræver tid at se det i sammenhæng og være sin egen kritiker.
Når klipperne er klar med nulte gennemklip, har de gennemsyn med instruktør Poul Berg, der kommer med feedback, som de kan arbejde videre med. Herefter kan første gennemklip vises for DR og Mastiff. Det er det, der sker denne junidag på Østerbro i København.
Karaktererne skal 'nurses'
Efter første gennemklip med feedback fra personerne i lokalet taler klipperne med Poul Berg om de rettelser, der skal foretages. På den baggrund bliver der lavet et andet gennemklip, der sendes til DR. Her ser executive producer Lars C. Detlefsen og projektleder Ditte Christiansen fra DR Drama afsnittet igennem og skriver noter til det, og så bliver der lavet et tredje gennemklip – kaldet picture lock – der typisk er det færdige afsnit.
Jesper Bækdal og Martin Wehding, der har klippet henholdsvis seks og fem afsnit, glæder sig over, at de har været med på årets julekalender.
- Der sker ret meget i mine afsnit. De er meget aktive og med fart på, så det er sjove afsnit at klippe. Det er en kæmpestor opgave og megasjovt at klippe julekalender. Jeg synes, det ville være sjovt at klippe alle 24 afsnit, men tidsmæssigt ville det ikke fungere. På et tidspunkt har vi siddet fire klippere og været i gang samtidigt, smiler Jesper Bækdal.
- Jeg er selv julekalenderelsker, og det er fedt at lave noget, der betyder noget for folk. Julekalenderen er et samlingspunkt, og den kan noget for hele familien. Du har 24 afsnit, der kan fortælle nogle historier. Der er selvfølgelig den overordnede bue på hele fortællingen, men der er også mange små buer karaktermæssigt og i de enkelte afsnit. De enkelte karakterer og deres udvikling skal 'nurses'. Det sjoveste for mig er at passe på karaktererne og få fremkaldt dem rigtigt – det er enormt essentielt. Det er fedt at sidde med, smiler Martin Wehding.