BILLEDER: H.K.H. Kronprinsessen var til korprøve

Tidligere på året blev H.K.H. Kronprinssessen protektor for DR Pigekoret. Mandag overværede hun for første gang en korprøve med koret i Studie 2 i DR Koncerthuset.

  • Tidligere i år blev H.K.H. Kronprinsessen protektor for DR Pigekoret, og mandag fik koret for første gang besøg af hende til en korprøve i Studie 2 i DR Koncerthuset. (Foto: © MIKKEL SUPPRAS)
  • DR Pigekorets chefdirigent Philip Faber fortalte om korets arbejde, korets værdier og roller og om, hvad det kræver at synge i koret. (Foto: © MIKKEL SUPPRAS)
  • Kronprinsessen fik hilst på hver enkelt af de 50 piger i koret, som samtidig fortalte hende om, hvordan hverdagen ser ud for dem. (Foto: © MIKKEL SUPPRAS)
  • DR Pigekoret er lige nu godt i gang med at øve til julekoncerterne i december, som er en af årets helt store begivenheder. Ved årets koncerter bliver DR Pigekorets 80 års jubilæum også markeret. Koret blev nemlig etableret den 1. oktober 1938 og kunne første gang høres i radioen 16 dage senere. (Foto: © MIKKEL SUPPRAS)
  • Under Kronprinsessens besøg blev der selvfølgelig også sunget. DR Pigekoret bød blandt andet på 'Et hav så glitrende og stille' af Evert Taube, H. C. Andersen og Poul Schierbecks 'I Danmark er jeg født' og Aske Bentzon og Alberte Windings 'Lyse nætter'. (Foto: © MIKKEL SUPPRAS)
  • Det relativt nye samarbejde mellem DR Pigekoret og Kronprinsessen ligger i forlængelse af en række begivenheder, hvor Kronprinsessen har oplevet koret - både ved OL i Brasilien i 2016 og den parlamentariske forsamling i Europarådet tidligere i år. (Foto: © MIKKEL SUPPRAS)
  • DR Pigekorets chefdirigent Phillip Faber og korets kunstneriske leder Anne Karine Prip (i midten) fortalte blandt andet om repertoiret og musikken i koret. Kronprinsessen spurgte også interesseret undervejs. (Foto: © MIKKEL SUPPRAS)
  • I DR Pigekoret er der en særlig tradition med at synge for særlige venner og gæster, ligesom pigerne synges ud af koret, når de stopper i det. Alle pigerne står i en cirkel og synger for vedkommende. Kronprinsessen blev inviteret ind i cirklen og blev omringet af sang. Hun nød det, lukkede øjnene og lyttede. (Foto: © MIKKEL SUPPRAS)
  • Kronprinsessen var på besøg en times tid, og hun vender snart tilbage. I hvert fald er det planen, at Hendes Kongelige Højhed deltager i én af årets julekoncerter med DR Pigekoret. (Foto: © MIKKEL SUPPRAS)
1 / 9