Mangfoldighed handler om alle – og det handler om mennesker
Medier fylder enormt i det moderne menneskes hverdag. En stor del af vores opfattelse af verden dannes af det, vi møder i medierne: her defineres rigtigt og forkert, normalt og unormalt, og det er vigtigt for selvforståelsen, at alle mennesker kan se deres egen livsform og deres egne værdier repræsenteret i mediebilledet. Som public service-medie, der tilhører hele Danmarks befolkning, skal DR selvfølgelig sikre, at de emner, vinkler, værdier og mennesker, vi præsenterer, tilsammen dækker hele paletten.
Derfor har mangfoldighed i en DR-sammenhæng et utal af temaer. Køn, geografi, status, seksualitet, handicap etc. etc. Det konkrete arbejde foregår for det meste i de enkelte redaktioner, og fokus er ikke det samme alle steder. Hvis kønsfordelingen er skæv blandt kilderne i et program, er det måske dér, det første ryk skal tages – næste gang handler måske så om at arbejde med alderssammensætning eller geografi.
I DR handler mangfoldighed – lidt forenklet – om mennesker. Det handler om sammensætningen af mennesker i vores indhold – f.eks. kilder og medvirkende. Vi ønsker en varieret sammensætning og tror på, at det styrker journalistikken, at vi gør os umage for at give mikrofonen til mange forskellige mennesker i meget forskellige miljøer.
Det handler også om stereotyper
Når man rokker ved kønssammensætning, geografisk fordeling, repræsentation af etniske minoriteter bevæger man sig et stykke i retning af større mangfoldighed, men ikke nødvendigvis langt nok. Det handler nemlig også om, hvilke emner og vinkler vi inddrager de forskellige kilder og medvirkende i, samt hvilken rolle de spiller i indholdet – at vi undgår at fastholde stereotyper.
Lidt karikeret kan man sige, at hvis mænd kun skildres som stærke, kloge på økonomi og lidt rå, og kvinder skildres som smukke, følsomme og ekstra interesserede i børn, så bliver billedet både fortegnet og forældet i forhold til den verden, vi lever i. Tilsvarende skævvrider vi, hvis mændene dominerer ekspertrollen, mens kvinderne mest fylder i vox pops og som cases.
De helt samme overvejelser kan man gøre ift. etnicitet, seksualitet, socialklasser m.m. Hvis vi kun tæller ”hvor mange” og ikke ”hvilke roller”, flytter vi alt for lidt.
Fællesskab og demokrati
For DR er det en kerneopgave at understøtte demokrati og fællesskab. Det er DR’s fundament, og i virksomhedsstrategien ”Sammen om det vigtige” hedder det bl.a., at DR skal ’facilitere en national samtale på tværs af befolkningen’ og ’styrke sammenhængskraften i Danmark’.
En af måderne at løse den opgave på er, at give indsigt og udsyn – vi skal blive klogere på os selv, og klogere på hinanden – og det kan mangfoldighedsarbejdet hjælpe med.
I en tid, hvor vi i stigende grad bor i områder, hvor naboernes livsform og værdier ligner vores egne, kan der gå lang tid mellem, at vi møder nogen, der tænker, mener og oplever helt anderledes. Når man så dertil lægger, at medieudbuddet er eksploderet, så vores brug af medier er blevet voldsomt forskelligt, kan der blive langt mellem de fælles oplevelser, og vi kan opfatte virkeligheden så vidt forskelligt, at det kan virke som om, vi ikke blot lever på forskellige måder, men nærmere som om vi lever i hver vores verden.
Vi behøver ikke blive enige med hinanden, men kendskab til hinanden gør det lettere at tale sammen. Derfor er DR’s mangfoldighedsindsats en indsats for demokrati og fællesskab, som kan være med til at sikre en demokratisk samtale på oplyst grundlag.
Vi har brug for programmer "om" og programmer "med"
Det har altid været en del af DR’s arbejde at sikre mangfoldighed i indholdet. At der er programmer om folk fra såvel Vojens som Valby. At både arbejdsmanden og direktøren får taletid. At der er programmer om at elske en af samme køn, være ny i Danmark, blind eller gammel. Vigtige fortællinger, som er med at give os indsigt i andres liv – dem vil DR fortsat levere. Men med mangfoldighedsarbejdet er ambitionen, at der ud over programmer ”om”, også laves programmer ”med”. Og hvad betyder det så lige? Jo, hør her:
En ung kvinde, der bruger kørestol, kan fortælle om udfordringerne ved at handle eller manglen på hjælp fra kommunen, men hun kan være lige så relevant i en debat om karakterer i gymnasiet. En mand fra Ghana kan fortælle om udfordringerne ved at lære dansk eller om anderledes værdier, men han kan være lige så relevant i et program om, hvor træls det er, når børn ikke vil sove. En transkønnet person kan fortælle om at finde ro i sin identitet, eller om mobning på gaden, men vedkommende kan være lige så relevant i et indslag om holdninger til topskat.
Mennesker har uendelig mange facetter, og når DR arbejder på også at have mangfoldigheden med i programmerne, når det ikke er mangfoldighedens typiske temaer, der er på dagsordenen, handler det om at gøre op med stereotyper og med angsten for at trække fokus væk fra emnet.
Verden rummer tykke og tynde, dialekter og accenter, blindestokke og høreapparater, ferskenhud og rynkede æblekinder.
DR kan, skal og vil rumme alle.