’Det øger min motivation, at jeg selv er storforbruger af teknologi’

Anne Katrine Føge er product owner i DR Teknologi, hvor hun ofte kører i tre spor ad gangen.

Anne Katrine Føge er stærkt motiveret af at arbejde med noget, hun i forvejen er storforbruger af – teknologi. Foto: Bjarne Bergius Hermansen.

Anne Katrine Føge har været i DR siden 2018. Men hun startede ikke i sit nuværende job som product owner i DR Teknologi. Anne Katrine blev nemlig først ansat som tester:

- Som tester lærer man, hvad der forventes af produkterne, samt hvordan alle systemer bagved taler sammen. Det er et godt sted at starte, hvis man ikke er uddannet udvikler, som jeg ikke er. Man får en ekstrem god grundviden for udvikling og alle de processer, som er involveret fra start til slut i en leverance, siger hun.

Efter have været tester i et år, blev Anne Katrine Føge først tilbudt stillingen som testlead og kort tid efter product owner hos DRTV:

- I rollen som PO (Product Owner) skal man prioritere det arbejde, som foregår i teamet, så vi arbejder på det vigtigste, og overholder vores deadlines. Det er en stor koordineringsopgave på tværs af teams, da man hele tiden skal holde for øje, om vi har afhængigheder til andre. Man kører tre spor samtidig, et forberedende om at afsøge hvilke leverancer, vi skal lave i fremtiden, et igangværende, og et i forhold til at holde øje med, om vi opnåede den værdi, vi ønskede med leverancen, fortæller hun.

For Anne Katrine Føge går jobbet hånd i hånd med hendes passion for teknologi:

- Det er at få lov til at arbejde med noget, jeg selv er storforbruger af, gør, at der er noget mere på spil. Det øger min motivation.