Lyd er i rivende udvikling – særligt digitalt, hvor podcasts, lydbøger og streaming af musik æder sig ind på danskernes mediebrug. Det er især gennem headset, at det nye indhold finder vej til vores øregange og opmærksomhed. Mange har lyd med overalt, og i særdeleshed de unge, som dårligt kan møde verden uden for hjemmet uden headset på. Selvom lyden er her, der og alle vegne, og selvom vi foretrækker at lytte alene, så opfattes lydmedier generelt som bedre og mindre asociale end skærmen.
DR Analyse har i flere undersøgelser af lyd i 2023 fundet, at mange danskere har klare og overraskende enslydende holdninger til, at nogle måder at bruge medier på er bedre og måske endda finere end andre. Flere har således et personligt hierarki, hvori lytning placerer sig højere end sening. Vi rangerer med andre ord ikke mediebruget, efter hvad vi forbruger, men hvordan vi gør det. Via skærm eller ej. Et af årets analyser af børn og unges lydforbrug peger på, at denne tilgang også kommer til udtryk i børneopdragelsen, hvor familier opererer med aftalt skærmtid, mens få har samme restriktioner på lytning.
Blandt voksne er der ingen sort samvittighed forbundet med at læse eller lytte til en podcast. Derimod kommer den dårlige samvittighed ofte snigende, når vi har binget meget Netflix eller scrollet dybt på telefonen, hvor vi måske føler, vi kunne have lavet noget andet i stedet. Men kan man lytte til for meget radio? Til for mange podcasts eller for mange lydbøger? Måske for meget musik? Næppe.
En forklaring kan være, at danskerne typisk opfatter lydmediers indhold som noget, der kan gøre os klogere på os selv eller verden omkring os. Podcasts kan sagtens være underholdende, men når vi spørger danskerne, foretrækker de især podcasts, der kan berige med ny viden og fordybelse i samfundsrelaterede emner. En anden forklaring på, hvorfor lyd rangerer højere end skærm i hierarkiet, er, at det er et håndfrit medie: Vi kan lytte, mens vi laver noget andet. Lytning stjæler altså ikke nødvendigvis vores tid, som en skærm gør.
Forklaringerne om, at man kan blive klogere, eller at man kan lave noget andet, imens man lytter, kan umuligt være hele sandheden bag danskernes indre mediebrugshierarki. Så er der i hvert fald noget, der ikke stemmer. Dybest set er det jo muligt at ligge passivt i sofaen og lytte til indhold, der er plat eller bare uden decideret læring for lytteren, ligesom det bestemt også er muligt at se noget klogt og oplysende. Lydmediet er i det indre hierarki kun overgået af læsning på fx iPad, og selvfølgelig - hvis man vil have en helt pletfri samvittighed – læsning i en rigtig bog. Det er sat på spidsen, men mon ikke de fleste aner en vis genkendelighed?
Men lad os nu se. Digital lyd er godt nok fremadstormende, men endnu ikke helt så modnet i danskernes bevidsthed og forbrug som tv-streaming. Måske kommer den skepsis, som skærmen og andre nye medier har fået med en vis forsinkelse, alt imens flere og flere tager headsettet på i metroen, på kontoret og under madlavningen i hjemmet.