Måske har du også bemærket det. Et skærpet skærmfokus, en stigende anerkendelse af dem, der vælger at leve uden fladskærm i stuen, smartphone i lommen eller profil på sociale medier. De har selvfølgelig altid eksisteret, fravælgerne, dem som går mod tech-strømmen. Det nye er, at medierne, i flertal, i år har portrætteret dem. Fra den unge fyr, der fravælger sociale medier som konsekvens af en længere tids social media fatigue (Politiken), til moderen, hvis datter er eneste i klassen uden en telefon, men som frygter, den vil blive barndommens endeligt (Zetland), til skolerne, hvor mobiler er bandlyst, men som tiltrækker elever som aldrig før (Weekendavisen).
Fravælgerne taler til vores indre stemme
Fravælgerne sidder stærkt i bevidstheden, formentlig fordi de taler til en stemme i os, der fascineres af dem, der står selvstændigt, tør træde ud fra flokken, tager et aktivt (fra)valg for at kunne skabe tid og rum til andre valg. Det står i skærende kontrast til de endeløse algoritmedrevne feeds, hvor aktive handlinger ikke er nødvendige. I 2023 er vores tid, opmærksomhed og nærvær højeste valuta. Måske derfor føler så mange af os, at vi forspilder den.
I IndexDanmark-undersøgelsen spørger Kantar Gallup nu ind til danskernes ønske om at nedbringe tiden foran en skærm. Her svarer lige over halvdelen, at det gør de (IndexDanmark 2022/2023), mens kun 23 % af danskerne erklærer sig uenige i, at de bruger for meget tid på smartphone eller tablet (Life-undersøgelsen 2023). Der er altså mange, der har et ønske om at ændre medieadfærd.
Skærm i mediemøllen – modvind eller shitstorm?
I 2023 sker en række begivenheder, der samlet får året til at skille sig ud på skærmfronten. Skærmsnakken er rykket fra de private lommer til den politiske scene. Fra Folketingssalen, hvor statsministeren under en tale hiver telefonen op af lommen og erklærer den farligere end trafikken, til børne- og ungeministeren, der nedsætter skærmforbud i dagtilbud. Derfor er det ikke så underligt, at vi i år ser en absolut eksplosion i antallet af artikler indeholdende ordet - og måske heller ikke, at flere og flere begynder at forholde sig kritisk til eget forbrug.
Datadyk i modbølgen blå
Mange danskere vil gerne slippe skærmenes forbandelse. Men spørgsmålet er, om dette slår ud i målbare adfærdsændringer. Noget tyder på det, for i år ser vi de første spæde modbølgeskvulp i databilledet.
I sommeren 2023 berettede dr.dk, at hver tyvende telefon, der sælges i Elgiganten, var en dumbphone, mens smartphonesalget altså stadig er dominerende. Når vi i år ser denne stigende interesse for dumbphones, har det formentlig intet at gøre med et savn til Snake eller sms-forkortelser. De nye medier er stadig i fuld gang med at overhale de gamle, for vi ser ikke en pludselig fremgang for nogen af de traditionelle distributionsformer såsom flow via FM eller traditionelt tv-signal. Dumbphonen er ikke smart, fordi den er retro, det er det, den symboliserer: Fravalget af fristelserne.
Kigger vi ned i andelen af danskere, der har en smartphone, skinner interessen for dumbphones ikke igennem. Til gengæld ser vi en stagnering, som også gælder for internetforbruget generelt (IndexDanmark 2017-2022/2023).
Lad jungletrommerne buldre
Hvor vi ser forsigtige stagneringer på dele af vores internetforbrug, slår tendensen til gengæld ud i den daglige brug af sociale medier. Her ser vi nemlig fald i brugen på tværs af flere medier og aldersgrupper.
Selvom det ikke ser ud af meget, så er det bemærkelsesværdigt. Faldet kommer efter en længere periode, hvor sociale medier har været i vælten for alt fra at stjæle vores tid og persondata til frihedsfrarøvende algoritmer, fake news, falske filtre og polerede selviscenesættelser. Her kunne vi i Medieudviklingen 2022 berette om, at især unge oplever at være påvirket af presset fra at præstere på sociale kanaler.
Måske mere overraskende er faldet blandt de ældre aldersgrupper, som er langt mere iøjefaldende. Andelen af 65-75-årige, der dagligt anvender sociale medier, falder således med syv procentpoint fra 2022. Det største fald blandt alle aldersgrupperne. Grunden til faldet hedder Facebook. Her følger de ældre den tendens, der længe har været blandt unge, nemlig at færre lægger vejen forbi Facebook. Men hvor de unge stadig indgår i opgørelsen af SoMe-brug, fordi de har spredt brugen over flere platforme, så er det ikke tilfældet for de ældre. Fravalg af Facebook betyder for mange frafald på sociale medier.
Ønsket om at ændre medieadfærd spirer altså derude. Og i håbet herom er der nogle, der faktisk gør det. Nogle, der i større eller mindre grad forsøger sig med at kappe den imaginære ledning til dagligdagens digitale fristelser, opsætter regler for skærmtid, går i focus mode, eller – paradoksalt nok – henter apps til at hjælpe med at genvinde kontrollen.
I år ser vi i hvert fald spæde modbølgeskvulp i form af stagneringer og kurver, der knækker, mens vi forsigtigt fløjter med på Scorpions’ Wind of Change.