Starter vi i helikopteren og ser på børn og unges mediebrug generelt, så er forbruget domineret af de korte videoklip, som målgruppen får en daglig dosis af på YouTube eller TikTok.
Mens de yngste elsker deres iPad, bliver børnene fra 8-9-årsalderen stærkere knyttet til deres smartphone.
Sociale medier fylder, jo ældre børnene bliver, og er slet ikke til at komme udenom, når vi har med de 15-18-årige at gøre. Tjenester som Snapchat og Instagram er fortsat blandt de mest udbredte. Mobile spil og gaming er noget, som især de 9-14-årige bruger i hverdagen, mens mere traditionelle kategorier, som serier og film, ikke er udbredt i samme grad i denne aldersgruppe.
Zoomer vi ind på lydforbruget, viser tallene, at musik fylder mest, og som målgruppen bliver ældre, bliver musikken en central del af de fleste unges liv. Og så kommer vi ikke uden om YouTube, som igen i år er den foretrukne platform blandt dem under 15 år, mens Spotify er favoritten blandt de unge mellem 15 og 18 år.
Det er de færreste børn og unge, som dagligt lytter til radio, podcasts eller lydbøger, så for at få proportionerne på plads, vender vi bøtten og kigger på andelen, der siger, de ikke benytter mediet: 45 % af de 6-18-årige siger, at de aldrig lytter til radio, mens tallet tilsvarende er 38 % for podcasts og 48 % for lydbøger. Til sammenligning svarer kun 5 %, at de aldrig lytter til musik. Der er altså skruet godt op for musikforbruget i målgruppen.
Fælles for de lyttende børn og unge er, at de primært lytter om eftermiddagen efterfulgt af aftenen. Lytning bruges til afkobling, men for de ældstes vedkommende også som soundtrack til fritidens gøremål. Her holder lighederne mellem børn og unges lytning imidlertid op, for lytteadfærd og lyttebehov er bestemt ikke enslydende i de to målgrupper.
Eksperter i børnehøjde
Når børnene fra 6-årsalderen kommer hjem fra skole eller institution og får tilbud om at koble af til noget lyd fra telefonen eller tabletten, er det typisk deres forældre, der er gatekeepere. Forældrene hjælper med teknikken og vælger indhold i fællesskab med børnene. Skal det være Vitello i dag? Ja tak.
Børnene lytter gerne på højtalerne eller direkte fra afspillerenheden, da forældrene godt kan lide at have et øre med. De mindste børn laver ikke meget andet, mens de lytter, men efterhånden som de bliver lidt ældre, kan de godt tegne eller pusle med noget imens. Forældrene er ikke de store fans af en tilhørende billedside til lydtilbuddet, da hele pointen netop er, at barnet ikke skal kigge på en skærm.
Gatekeeperen, aka forælderen, spiller også en rolle som forhandler i barnets lyttesituation. Da lytningen primært foregår via højtaler, skal det helst matche et fælles behov hos flere ad gangen. I bilen skal lillebror også kunne lytte med, og i stuen skal far og mor nødigt blive vanvittige af børnenes favorit, Onkel Reje på repeat.
Børnene kan godt lide at lytte til fakta og fortællinger, hvor de kan suge ny viden til sig. Emnet er stort set underordnet. Når formidlingen er medrivende og gerne med en velkendt figur i spidsen, er det hip som hap, om det handler om vulkanudbrud eller en dag i fluens liv. Således kan man pludselig spise aftensmad med en lille professor i vulkanologi.
Hænderne fri og på med hørebøfferne
Unge henlægger også lytningen til fritiden, men ikke til hjemmet på samme måde som børnene. Det er stort set utænkeligt at være under transport uden at lytte til noget, når man er 15-18 år. De unge får headset på omkring 13-årsalderen og tager det først af igen flere år senere. De kan nemlig foretage sig alt med noget i ørerne, og når podcastværter snakker til dem, indfinder der sig en tiltrængt ro, som de unge lyttere beskriver som en særlig intens podcaststemning.
Forældrene kan ind imellem blive irritable over headsettet, når de gerne vil i kontakt med den unge, fx ved middagsbordet, men de fleste unge er så betænksomme, at headsettet ofte ryger ned på skuldrene, når de er sammen med andre. Forældrene er dog så godt tilfredse med teenagerens pause fra skærmen, at de ikke blander sig det mindste i, hvad de unge lytter til. De unge er således deres egen gatekeeper helt uden forældreindblanding. Når det er sagt, kommer man ikke udenom, at de fleste har en ekstern gatekeeper, der introducerer indhold, idet mange unge benytter sig af dagligt genererede playlister og inspireres af personlige forsider og forslag.
Hvad er det så for indhold, der bidrager til den særlige podcaststemning, som unge finder ro i? Mange af undersøgelsens unge respondenter mener, at emnet er underordnet, når blot resten er i orden. Det er vigtigere at kunne spejle sig i værterne, som gerne må være helt almindelige mennesker, end det er at spejle sig i emnet.
De føler en tryg fornemmelse ved at kende både værterne og formatet. Roen består i, at når nogle andre snakker, behøver den unge ikke tænke eller spekulere.
Mediebrug uden grænser
Forældrene er som sagt langt mere afslappede med de unges lydforbrug end med skærmforbruget, men for de unge handler det om variationen og mulighederne. De unge har en nærmest flydende forståelse af lyd og billeder, og det ser ud til, at adfærden udvikles med alderen, efterhånden som de bliver deres egen gatekeeper.
Unge kan lytte til en film uden at se billedet, hvis de fx hænger ud i familiens stue på en doven søndag aften, hvor de gerne vil være en del af fællesskabet. De kan også se en film uden lyd med undertekster på, hvis det er det, omgivelserne kræver.
De nye generationer, der vokser op, bliver højst sandsynligt endnu mere fleksible i deres mediebrug. Med det kan vi blive vidner til, at medierne - og tilgangen til dem - flyder så meget sammen, at det måske ligefrem vil opleves ekstraordinært, når lyd og skærm forbruges helt rent og fuldstændig traditionelt. Tendensen bæres i øjeblikket særligt frem af YouTube-forbruget, som i den grad er med til at udviske grænserne. For når stort set alle unge bruger YouTube, og 25 % af dem primært lytter til YouTube, mens 40 % både ser og lytter, så er der en spændende udvikling i gang, hvor det digitale lydforbrug ikke optræder i så traditionelle mediekategorier længere. Selvom det kan give en analytiker hovedpine, så bliver man alligevel imponeret af de unges kreative, optimerende og fleksible brug af medier i det hele taget.