Vi er blevet vilde med lyd - igen

Lyd er ved at genindtage sin placering i forgrunden af danskernes medieforbrug, skriver to medieforskere fra DR Medieforskning i ’Medieudviklingen 2018’. De mener, fremtiden kun vil blive mere lydbaseret.

Tivolis kapelmester Frederik Schnedler-Petersen og frue var blandt de første radiolyttere i 1925, hvor radioen havde sin første guldalder. Nu har lyd sin anden guldalder, mener to medieforskere. Foto: DR Arkiv.

Lydmediet havde sin første storhedstid fra 1920’erne, hvor radioen blev født i Danmark, og frem til midten af 1960’erne, hvor fjernsyn mere eller mindre blev hvermandseje.

I de omtrent 40 år kunne Pressens Radioavis, gribende radioteater og Gunnar ’Nu’s levende radioreportager næsten lægge gaderne øde, indtil TV-apparaterne så overtog radioens centrale placering i danskernes hjem og bevidsthed. I stedet blev radioen i høj grad et baggrundsmedie, man lyttede til med et halvt øre midt i dagens øvrige gøremål – og sådan har det været lige siden.

Men nu er lydmediets anden guldalder gået i gang, og fremtiden vil kun blive endnu mere lydbaseret. Det mener de to medieforskere Rasmus Kidde og Peter Niegel fra DR Medieforskning, som blæser den nye tid i gang i rapporten ’Medieudviklingen 2018, der lige er udkommet.

Ifølge samme rapport, som er udgivet af DR Medieforskning, er det nu næsten hver femte dansker, der hører podcast hver uge – og blandt de 15-31-årige er det tæt på en tredjedel. Midt i det holder radioen godt fast, idet hver dansker i gennemsnit hører radio i en time og 47 minutter om dagen, ligesom de digitale streamingtjenester er større end nogensinde. Ja, forbruget af lyd har aldrig været større, konkluderer de to medieforskere.

Den nye bølge af lyd bliver først og fremmest drevet af teknologiske udviklinger, som har gjort det nemmere end nogensinde at forbruge lyd, og bekvemmelighed er nøgleordet i udviklingen, mener de.

Lyd i mange af døgnets vågne timer

- I dag har de fleste af os både lyd med og på os i mange af døgnets vågne timer. Derhjemme, på farten eller på arbejdet tænder mange enten for radioen, hører musik eller podcast, som de lige kan tilgå via deres smartphone og to tryk. Samtidig er tilbuddene blevet flere og flere, mener Rasmus Kidde og Peter Niegel.

Mens de visuelle medier efterhånden har nået et mætningspunkt i brugernes hverdag, har lydmediet været i stand til at klemme sig ind i befolkningens ører på nye tidspunkter. Det kan være på cyklen, i bilen, når de motionerer, til skolearbejdet, når de står i køkkenet og mange andre steder.

- Lyd er ikke kun blevet allestedsnærværende – det er også blevet trendy. Er du moderne kulturforbruger, hører du for eksempel podcast, du får læst artikler op, streamer musik eller køber LP’er. Og er man en moderne virksomhed, bruger man naturligvis også podcast som en aktiv del af sin brandingstrategi, noterer de to medieforskere i ’Medieudviklingen 2018’.

Rasmus Kidde og Peter Niegel mener, det er svært at spå om, hvad fremtiden vil bringe på lydfronten, men de tror, at to spor vi være afgørende for udviklingen. Nemlig et indholdsspor og et navigationsspor.

Indholdet vil, tror de, bevæge sig i en mere og mere individualiseret retning, hvor flere vil lytte til individualiseret lydindhold bag hovedtelefoner og højtalere. Og rent navigationsmæssigt tror de, at lyd i en ikke fjern fremtid vil afløse tekst og ikoner som navigation. Vi vil ikke længere trykke på mobiltelefonerne, men tale til dem, vurderer de.

- Lydens første guldalder er forbi – men den næste er lige begyndt. Det er bare om at slå ørerne ud, lyder Peter Niegel og Rasmus Kiddes opfordring i ’Medieudviklingen 2018’.