Hvert år laver DR Medieforskning en rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier. Torsdag er ’Medieudviklingen 2018’ klar, og rapporten i sin helhed kan nu læses på dr.dk/medieforskning.
’Medieudviklingen 2018’ kan blandt meget andet fortælle, at danskerne har effektiviseret mediebrugen, og nu bruger lidt mindre tid om dagen på medier end for få år siden. Det bliver dog stadig til syv timer og 16 minutter om dagen, og forklaringen på nedgangen skal findes i, at mange nu går mere målrettet efter bestemt indhold, når de streamer, hvad stadigt flere gør.
Blandt de andre konklusioner i ’Medieudviklingen 2018’ er, at danskerne generelt har skruet ned for brugen af Facebook og Twitter, men derimod op for Instagram, for lytningen af podcast og for forbruget af lyd generelt. Næsten hver femte hører nu podcast hver uge, hvor tallet for et år siden var 15 procent, fremgår det af rapporten.
- I ’Medieudviklingen 2018’ har vi fokus på danskernes medievaner, og de store forandringer, der i disse år skyller ind over os som en global medieflodbølge, siger lederen af DR Medieforskning Dennis Christensen, der fortsætter:
- Tidligere var der begrænsninger i mediedistributionen, hvorfor det primært var danske aviser og danske radio- og TV-kanaler, danskerne havde adgang til. Det betød, at det danske indhold var beskyttet og havde en naturlig fortrinsret på danske kanaler. Nu har vi adgang til alverdens indhold. Internettets giganter frister danskerne med dokumentarer, film og serier, som ganske vist ikke er danske, men som stadig er gode. Det er alt det og meget mere, vi ser på i rapporten om danskernes medieforbrug det seneste år, forklarer han.
Styret af relationer
’Medieudviklingen 2018’ byder også på en større undersøgelse fra DR Medieforskning af unges liv og medieadfærd for at kortlægge på hvilke tidspunkter, unge bruger hvilket medieindhold.
- Vi har set på, hvilke medieplatforme, hvilket medieindhold og ikke mindst hvilke behov, der driver de unges medieforbrug, og her er konklusionen, at de i høj grad er styret af, hvad deres relationer gør. Behovet for at undgå kedsomhed og ikke mindst pleje relationer er helt afgørende for unges mediebrug - men med en lang række nuancer i dagens løb, forklarer Dennis Christensen.
Ikke mindst YouTube er et stort hit blandt de 9-25-årige, hvor over 60 procent benytter sitet hver dag, og ’Medieudviklingen 2018’ tegner for eksempel et billede af, hvilke genrer, der hitter blandt unge og ældre, mænd og kvinder.
I rapporten har DR Medieforskning ligeledes kigget på livets faser i de danske TV-stuer, og hvad der bliver set i hvilke aldersklasser.
Et andet centralt emne i ’Medieudviklingen 2018’ er den generationskløft, der er er i befolkningens forbrug af nyheder. Mens den ældre del af befolkningen især får nyhederne på radio og TV, snupper mange under 40 år dem på mobilen – og lysten til at læse nyheder er også til stede. Men ofte kommer andre ting og tidspres i vejen, og derfor har en del yngre faktisk dårlig samvittighed over, at de ikke er klædt bedre på som samfundsborgere eller kan tage del i ”talk of the town”, fremgår det af en undersøgelse, som DR Medieforskning offentliggør i rapporten.
I ’Medieudviklingen 2018’ ser DR Medieforskning for eksempel også på såkaldte clickbait, og hvad der får os til at klikke på artikler om alt fra afdøde hel- og halvkendisser til affaldssortering.
Hele ’Medieudviklingen 2018’ kan læses på dr.dk/medieforskning.