Dr.dk har mere gang i dåseåbneren

Hvor ofte beslaglægger politiet hash i din by, hvor stor er lægemanglen, hvor du bor, og hvor meget kan du tjene i løbet af et liv med den uddannelse, du har? Det er blot nogle af de ting, som brugerne på dr.dk selv har kunnet finde svar på det seneste års tid.

Sådan umiddelbart har DR’s hjemmeside og en dåseåbner ikke meget tilfælles – og så alligevel lidt. For er der noget, medarbejderne bag dr.dk i tiltagende grad har fokus på, er det, om brugerne går glade om bord i stoffet på sitet, om de er engagerede i det, og måske endda selv bidrager. Og det er her, man nogle gange spørger sig selv og kollegerne ”om der er en dåseåbner” på artiklerne.

”Digital journalistik kan formidles på mange måder, og der er ingen bestemt facitliste. Der er mange velafprøvede formater, og for eksempel en quiz eller en test er måske tidligere blevet forbundet med noget lidt letbenet - men det behøver det overhovedet ikke at være. Det vigtige og det væsentlige kan sagtens gå hånd i hånd med det mere legende, og når det hyppigt integreret i vores formidling, rykker det for alvor,” mener Marie Bering Jones, der er chef for dr.dk og sociale medier i DR Medier.

I løbet af 2018 har DR’s hjemmeside arbejdet meget med den formidling, og i 2019 er der udsigt til endnu mere stof, der aktiverer og engagere brugerne – og ikke alene orienterer dem om sidste nyt.

Godt til svære emner

”Du behøver ikke være i dialog med brugerne i fuld skala på alt. Men vi ved, at de gerne vil gerne føle forbindelsen, og derfor er det godt at have en god, digital værktøjskasse,” understreger Marie Bering Jones.

Hun forklarer, at der selvfølgelig er nogle historier, der ”er fascinerende nok i sig selv”, og hvor journalisterne på dr.dk ikke behøver gøre en særlig indsats med at aktivere og engagere brugerne – udover at skrive forståeligt og klart selvfølgelig. Et eksempel på det var dr.dk’s dækning af Golden Globe-priserne for nylig.

Men når det for eksempel gælder nogle af 2018’s svære emner som udbytteskat, overenskomstforhandlingerne, klimaforandringerne og midtvejsvalg i USA, skal der måske lige arbejdes lidt ekstra for at folk hænger ved.

”Det er vigtigt, at vi ikke kun informerer og oplyser, men også sikrer, at folk forstår. Og nogle gange er det små greb, der skal til, for at gøre måske lidt upersonligt stof vedkommende – for eksempel ved, at man selv indtaster sit postnummer og kan se, hvordan det lige netop er i ens område. På den måde møder indholdet dig og engagerer dig,” siger Marie Bering Jones.

Brugt til videnskabsåret

Dr.dk har blandt andet haft øget fokus på sin formidling i et år, der var udnævnt til ’Videnskabens År’ i DR. Og det er ikke nogen hemmelighed, at netop videnskabsstoffet også til tider kan være svært tilgængeligt.

Under temaet ’Din geniale krop’ kunne man for eksempel indtaste sin alder, vælge sit køn og blive klogere på, hvad der sker med ens krop i lige præcis ens alder, ligesom en artikel som elitesport blev indledt med, at man selv kunne gætte, hvilken krop, der tilhørte hvilken sportsudøver.

”Brugerne bliver bare yderligere engagerede af det, og forhåbentlig får vi også nye ombord i emnerne med det greb,” siger Marie Bering Jones.

På forskellige niveauer

Hun forklarer, at det er på flere forskellige niveauer, at brugerne bliver aktiverede, engagerede og inddraget. I DR’s nyhedsapp kan brugerne tage stilling til, hvilke typer push-beskeder, de vil have, ligesom det også er blevet muligt at følge bestemt emner – det kan være Brexit, demonstrationerne i Frankrig eller togulykken på Storebæltsbroen.

En af de mere klassiske måder at inddrage dr.dk-læserne på, er for eksempel også, at man kan stille en spørgsmål til en ekspert, eller gå i dialog med de hovedpersoner, der lige har medvirket i én af DR’s udsendelser. Afstemninger er et andet greb.

Blandt nyskabelserne det seneste år på dr.dk har også været borgerdrevet videnskab sammen med forskere på Aarhus Universitet. Citizen science, som det også bliver kaldt, inddrager almindelige mennesker uden videnskabelig baggrund i et forskningsprojekt. Det sker for eksempel ved at indsamle data fra dem, og på dr.dk spillede tusindvis af brugere for eksempel et spil i 2018. Resultaterne har Aarhus Universitet kunnet bruge i sit arbejde med at opbygge Danmarks nye superhjerne.

DR har for eksempel også i løbet af det seneste år samarbejdet med forskere fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, som var i gang med at undersøge danskernes søvn og mobilbrug om natten.

”Her kunne dr.dk’s brugere fortælle, hvordan deres vaner er og bagefter kommer erfaringerne os alle sammen til gode, så vi bedre forstår vores mobil- og søvnvaner. Brugerne er glade for det, og den slags vil vi have mere af fremover. For de første erfaringer er rigtig gode,” siger Marie Bering Jones.