En flok yngre mænd fra bydelen Vollsmose har bevæget sig ind i teltet, da DR Arkiv i sommer blandt andet besøgte Odense med hundredvis af tv- og radioklip fra byen. Sammen kigger de nu på nogle af de mange indslag, som DRs arkiveksperter har taget med i forbindelse med projektet ’Din By – en del af historien’.
”Det er sgu da din far, der står der. Årrh hvad, hvor er det grineren,” udbryder manden, da han ser et DR-klip fra 1990’erne.
Lidt tidligere er en flok 16-18-års drenge faldet i staver over DR-optagelser med en arkitekt fra Vollsmose i 1975, som har gjort dem meget interesserede.
”Det er ikke så slemt ude hos os længere,” udbryder en.
De unge mænd var blot nogle enkelte blandt lige knap 10.000 besøgende, der i sommer lagde vejen forbi DR Arkivs telt i Holbæk, Nakskov, Esbjerg, Randers og Odense. Her holdt DR åbne arrangementer – typisk i forbindelse med byfester, hvor folk kunne se, hvad DR blandt andet har i gemmerne fra deres by eller egn.
”Udover oplevelserne i Vollsmose var der masser af andre historier i teltet rundt omkring i byerne. Der var folk, der genkendte sig selv, lærere, kolleger, familiemedlemmer – ja, selv deres families båd. Det fik de besøgende til at tale med hinanden om fælles oplevelser gennem tiden,” forklarer informationsspecialist Louise Broch fra DR Arkiv og Proces, som var med til at tage de mange danskere på deres egen historiske rejse.
Hun fortsætter:
”Et sted begyndte to, der ikke kendte hinanden, at tale med hinanden, da de opdagede, at de stammede fra samme gade, og i Esbjerg genså en mand sig selv fra Korskrobanen, hvor han var speedwaykører – sammen med Ole Olsen og Hans Nielsen.”
At turneen overhovedet kunne lade sig gøre, skyldtes, at DR i løbet af det seneste årti har fået digitaliseret henved 70 procent af alle radio- og tv-materialerne i DRs arkiver og omkring 140.000 gamle pressefotos. Digitaliseringen af kulturarven har betydet, at DRs arkivmaterialer i stigende grad er kommet ud at leve, i stedet for at det blot er DRs ansatte, der har adgang til dem, når de producerer nye programmer, eller noget, der ligger i DRs brandsikrede arkivrum.
”Rundturen til byerne var samtidig et godt eksempel på det, DR gerne vil for hele Danmark. Vi har et kæmpe bagkatalog af programmer, og her stillede vi den fælles hukommelse til rådighed. Det kom der en masse personlige snakke og samtaler om lokalområderne i gang af – oven i købet med noget arkivmateriale, som ellers ikke så ofte har været i spil,” forklarer afdelingschef Tina Buchtrup Pipa fra DR Arkiv og Proces.
Hun glæder sig samtidig over, at det ikke alene var ældre medborgere, der blev grebet af de gamle DR-udsendelser. Faktisk fængede de rigtig meget blandt de unge også.
Projektet ’Din By – en del af historien’ var måske den mest synlige del for mange danskere, men også på andre måder har DRs lyttere, seere og netbrugere på det seneste kunnet mærke, at en pæn del af DRs arkiver er blevet digitaliserede og gjort tilgængelige.
113.000 tags på billeder
For eksempel har DR digitaliseret op mod 140.000 historiske pressefotografier, men ikke alle er lige velforsynede med data om, hvad der er på billederne. Derfor har DR Arkiv og Proces siden sommeren 2016 bedt befolkningen om hjælp til, hvad der er på billederne – hvis de da ikke bare vil slappe af og se den store samling af historiske billeder, pressebilleder til DR-produktioner og billeder af værter og programmedarbejdere fra perioden 1950 til 1997.
I første omgang lagde DR 77.000 gamle billeder ud og bad om befolkningens hjælp til at tagge og skrive emneord på billederne, hvis de vidste, hvad der var på billederne, og i februar 2018 kommer resten af de 140.000 billeder ud, så alle kan se dem.
Kan man for eksempel genkende sin fætter eller sin farmor på ét af dem, eller huske at et bestemt billede stammer fra et TV-spil, man så i 1960’erne eller 1980’erne, må man gerne skrive det på billederne, som man kan tilgå via dr.dk/historiskebilleder. Og det har mange benyttet sig af.
”Indtil videre er der kommet flere end 113.000 tags på billederne, og det har været en fantastisk hjælp. Både for dem, der bare vil kigge på dem, men også for os i DR. Pludselig kan vi finde billeder, bruge dem på dr.dk eller i nye udsendelser, og det er et fantastisk eksempel på, hvordan det, at arkivet er blevet tilgængeligt for flere, også har gjort det mere værdifuldt for alle,” forklarer informationsspecialist Louise Broch.
Ligesom muligheden er øget for at dykke ned i DRs gamle fotos, er det også blevet nemmere at finde ud af, hvordan DR dækkede sommer-OL i 1972, hvad der blev sendt juleaften 1958, eller hvad DRs dengang ene tv-kanal bød på, da fætter Jørgen blev født i maj 1979.
Gamle programoversigter tilgængelige
DRs gamle programoversigter fra starten i 1925 og frem til 1984 er ligeledes blevet digitaliseret, og de kan alle tilgås via dr.dk/gamleprogramoversigter.
Udover at blive klogere på, hvad DR sendte, kan man også lave plakater og postkort med sendeplaner, hvis man for eksempel vil overraske familie og venner på fødselsdagsdagen eller en anden betydningsfuld dato. Plakaterne og postkortene kan printes ud, gemmes som pdf og billeder.
”Programoversigterne har ligget i DR i papirudgaver gennem alle årene, og derfor var det tidligere et stort arbejde at finde oplysninger, når fagfolk eller private spurgte. Som en del af at DR har fået digitaliseret sine arkiver, er alle papir-programoversigterne nu også blevet lagt på nettet her, og vi kan allerede nu se, at flere får gavn af det. Samtidig har det også betydet, at DR Arkiv og Proces bedre selv kan søge i dem, og det har gjort det nemmere at finde ting for os også – til gavn for lytterne og seerne,” forklarer Louise Broch.
Gammel lyd klar til fremtiden
En anden central ting, der er sket i DRs arkiv i løbet af 2017, er, at lyden af gamle dage er blevet klar til fremtiden.
Da DR begyndte at sende radio i 1925 var alle udsendelser direkte, fordi der ikke var mulighed for at gemme lyden. Det blev der imidlertid i 1930’erne og 1940’erne, hvor lydoptagelserne blev gemt på lakplader.
Gennem årene er de fleste af pladerne blevet kopieret til bånd, og i løbet af 2017 blev de sidste optagelser lagt over i digitale lydfiler, så de er gemt for eftertiden. Det betyder for eksempel, at man nu kan finde den særligt afdæmpede radioavis fra 1947, hvor man kunne fortælle om den tragiske flyulykke i Kastrup, hvor 22 blev dræbt – heriblandt den svenske kronprins og sangerinden Gerda Neumann. Der er også mindeværdige klip fra Gunnar ’Nu’ Hansen kommenterer årets travderby i 1940, statsministerinterviews, frihedsbudskabet fra 1945 – blandt meget, meget andet.
På sitet danskkulturarv.dk, hvor DR samarbejder med en række store andre kulturinstitutioner i Danmark om formidling af den danske kulturarv, kan man løbende følge med i skiftende temaer fra samlingerne, som det, DR Arkiv og Proces for eksempel lagde ud om at være ’Ung i provinsen’ i løbet af 2017 - og mere er på vej.
Blandt de ting, som DRs arkiv også tilbyder i 2018, er at åbne nogle af arkivrummene, så seere, lyttere og netbrugere kan besøge dem som en del af rundvisningerne i DR Byen og få et indtryk af, hvad arkiverne gemmer.
Også på en anden front er der udsigt til nyt:
”Digitaliseringen af en stor del af arkivet har betydet, at vi meget nemmere kan finde klip frem hurtigt og lade dem indgå i den almindelige dækning af en sag. Lige nu er vi – sammen med dr.dk’s chefredaktion – ved at udvikle et koncept, hvor arkivets researchere tidligt, når journalisterne er ved at lave en historie, byder ind med arkivindhold, der kan perspektivere artiklerne på dr.dk. Er der for eksempel en ny historie om, at der er mangel på lærepladser til unge, har arkivet måske klip liggende om, hvordan den samme situation var i 1977 eller 1963. Ved at integrere de historiske klip i artiklen, giver de perspektiv til historien på en ny måde og i større omfang end før,” siger Louise Broch.