I løbet af de seneste 10 år har danskernes podcastlytning bevæget sig fra at være stort set ikke-eksisterende til at være en fast medievane for hver tredje dansker. Men hvad er det ved det at høre podcasts, som har fanget vores opmærksomhed, og som har fået mange til at lytte med så ofte?
For at blive klogere på befolkningens podcastvaner, har DR Medieforskning i løbet af det seneste år undersøgt, hvordan vi danskere lytter til mediet, og hvorfor vi gør det. Resultaterne bliver offentliggjort i rapporten ’Medieudviklingen 2022’, som DR Medieforskning udgiver i slutningen af januar.
Hvad er det for eksempel, der får nogle til notorisk at tænde for indholdet fra én podcastserie i samme tidsrum hver dag, og hvad kan omvendt få andre til slukke? Det har medieforskerne Peter Niegel og Malene Kaasgaard Christiansen kigget nærmere på i rapporten, hvor de har kogt undersøgelsens hovedresultater ned til fem overordnede indsigter i, hvorfor podcasts bliver til- og fravalgt.
En af de vigtige ting er, at podcasten skal kunne integreres i hverdagen – ligesom radioens musik og faste indslag gennem årene har været brugt som baggrundsmedie i løbet af dagligdagen.
- Lyden af radio har oftest været forbundet til, hvor modtageren står i det fysiske rum, mens podcasten derimod er født digital. Den følger lytterne, hvor de end er – typisk direkte i ørerne via hovedtelefoner. Derfor er podcasten særlig populær under for eksempel transport, sport, eller når man udfører praktiske opgaver derhjemme, noterer de to medieforskere.
Vi kender dem i forvejen
To ud af de tre mest lyttede podcasts i Danmark er podcasts, som lytterne allerede kender i forvejen, og som ligger fast i favoritplayerens feed. Derfor er de mest lyttede podcasts i dag faste, fortløbende formater som for eksempel ’Genstart’ eller ’Sara & Monopolet’, som har et dagligt eller ugentligt udgivelsestidspunkt – i modsætning til de kortere serier på for eksempel tre til fem episoder.
- Vores undersøgelse viser, at lytterne foretrækker de fortløbende formater i stedet for konstant at skulle på jagt efter den næste podcast at lytte til. Det er simpelthen både tidskrævende og besværligt at finde nyt indhold, der passer til behov og præferencer. Den bedste podcast kan derfor af og til være den, der kommer igen i morgen, konkluderer Malene Kaasgaard Christiansen og Peter Niegel.
En tredje vigtig ting er, at podcasten skal have et klart og tydeligt løfte. Lytterne til podcast er ofte alene med sig selv og mediet, og de dykker ned i emner, de finder personligt interessante. Derfor er de også yderst bevidste om, hvilken type indhold eller podcastgenre, de gerne vil høre.
- De er med andre ord ikke nær så opsøgende og eksperimenterende, som de måske er, når de streamer audiovisuelt indhold. De ønsker en så nemt afkodelig varedeklaration på indholdet som muligt – den skal holde, hvad den lover, og de nationale toplister over de mest populære podcasts i Danmark har da også kun set få udskiftninger de senere år, konkluderer de to medieforskere i ’Medieudviklingen 2022’.
Ophedede debatter er ikke noget på podcast
En fjerde opdagelse, Peter Niegel og Malene Kaasgaard Christiansen har gjort med deres undersøgelse, er at en podcast skal være godt selskab. Handlingen, mennesket og fortælleren er i højsædet, imens format eller stringent dagsorden kommer i anden række.
- De klassiske debatformater, som ellers har stor succes på radio, finder sjældent den samme gennemslagskraft på podcastmediet. I debatterne bliver lytterne typisk præsenteret for brydninger mellem stærke meninger, som kan være dragende eller interessante. Derimod er det sjældent den type indhold og den formidlingsform, lytterne finder passende til deres intime lyttesituation som podcastlyttere. Lytterne vælger med andre ord sjældent at bringe ophedede debatter grænsende til skænderier helt ind i øresneglen, noterer medieforskerne efter at have nærstuderet brugen af podcast.
Den sidste af deres fem indsigter er, at podcasten skal have et særpræg og være individuelt målrettet eller udforske særlige vinkler og kroge af tilværelsen, for at den appellerer til podcastlytterne.
- Podcasten skal invitere til personlige fordybelse uden afbrydelser i modsætning til det sociale samvær, som radioen kan tilbyde – enten live eller on demand. Radio on demand taler som udgangspunkt til et andet brugerbehov, hvor podcastlytterne tilvælger deres podcast ud fra personlig relevans, interesse, genre, brugssituation, format, varighed og ikke mindst formidling, noterer Malene Kaasgaard Christiansen og Peter Niegel.
De konkluderer i den kommende ’Medieudviklingen 2022’, at jo flere af kriterierne, en podcast understøtter, jo større chance er der for, at det lige netop er den podcast, lytterne tager med i lommen.