Om ganske kort tid siger vi farvel til 2023. DR's nytår er fyldt med traditioner og har været det i stort set hele DR's næsten 99 år lange historie. Her får du et historisk overblik over nogle af de allermest elskede nytårstraditioner i DR og historien bag dem.
Nytårstalerne
De fleste nytårsfester i Danmark starter klokken 18.00 med Dronningens nytårstale. Gaderne ligger øde, og først efter talen går festen i gang. Dronning Margrethe holdt sin første nytårstale den 31. december 1972 - efter sin fars død i januar, så på lørdag er det altså præcis 50 år siden første gang. Hun overtog den fine tradition fra Frederik den 9. og før ham Christian den 10., der indførte den radiotransmitterede nytårstale ved hoffets nytårstaffel den 1. januar 1940.
Det år hørte folket ikke selve kongen tale, men speakeren Carl Frederik Schiønning havde fået lov til at læse den korte tale, han holdt for de indbudte til nytårstaflet, i radioen. Den 1. januar 1941 - altså for 83 år siden i år - hørte den almindelige danske befolkning for første gang selve kongen holde nytårstale.
Hitler og Tyskland havde besat Danmark i april 1940, og nytårstalen må have haft enorm betydning for danskernes relation til Kongehuset i en svær periode under besættelsen. Radioen bragte Kongen tættere på befolkningen, der rykkede sammen mod den udefrakommende trussel.
I 1958, hvor Kong Frederik den 9. var regent, var det første gang, at Danmarks Radio sendte talen i fjernsynet, og det var også første gang, at talen blev holdt på Amalienborg nytårsaften og ikke den 1. januar ved hoffets nytårstaffel.
Selv om talen ved nytårstaflet havde været sendt i radioen gennem mange år, er det sandsynligt, at Kong Frederik ikke ønskede, at fjernsynsfolkene skulle forstyrre den private fest, hvor kun hoffet, regeringen og landets øverste embedsfolk hvert år gennem århundreder er blevet inviteret. En anden mulighed er, at Danmarks Radio spurgte Kongen, om han ville holde talen nytårsaften, fordi det var første gang nogensinde, at DR sendte fjernsyn denne aften.
Det, at talen blev flyttet til den 31. december bevirkede, at kongen i 1958 holdt to nytårstaler: En den 1. januar 1958, og den tv-transmitterede den 31. december 1958. Denne tale er kun bevaret i radioversion, men her er tv-transmissionen af Kong Frederiks tale fra 1968, 10 år senere:
90-års fødselsdagen
Nytårsaften har i Danmark altid været fejret med et glimt i øjet i DR med diverse shows og koncerter, satire og quizzer. TV-spillet ’90-års fødselsdagen’ med Miss Sophie, der tvinger sin butler til at spille alle hendes afdøde venner, som hun vil skåle med, blev sendt for første gang nytårsaften i 1973.
Men faktisk havde den danmarkspremiere i et juleshow, der hed ’Jul på afveje’ den 23. december 1971 - altså for 51 år siden i år, hvor Erik Kjersgaard præsenterede det lille TV-spil. Kjersgaard var klædt i romersk dragt for at genoplive den romerske Saturnalia-fest, en fejring af vintersolhvervet med gaver og løjer.
’Dinner for One’, som ’90-års fødselsdagen’ også hedder, er en tysk produktion fra 1963 af en gammel engelsk sketch, og den er blevet så fast en bestanddel af danskernes nytårsaften, at især den ældre del af befolkningen i mange år ikke har kunnet undvære den.
Rådhusuret
Den allerførste gang lytterne kunne høre Rådhusklokkerne transmitteret i radioen nytårsaften var så tidligt som ved årsskiftet 1924/1925. Statsradiofonien var ikke oprettet endnu, men Dansk Radioklub, der i september 1924 havde fået lov til i Jorcks Passage i København at oprette Københavns Radiofonistation, så de kunne sende radioudsendelser i højere kvalitet, fik en genial idé.
De kravlede op i rådhustårnet, så de kunne transmittere klokkerne ved midnat og dermed fejre med lytterne, at et nyt år var begyndt. Året efter, ved årsskiftet 1925/1926, sendte den nye statsradiofoni et lille nytårsprogram med radioorkestret.
Oprindeligt havde Radiorådet ikke planlagt, at der skulle sendes nytårsklokker, de var imod idéen, og det er sandsynligvis derfor, at klokkerne ikke var annonceret i programoversigten for nytårsaften 1925. Det var pres fra lytterne, der afgjorde, at rådhusklokkerne blev udsendt. De henvendte sig trafikminister Friis-Skotte for at få hjælp. I Politiken den 31. december 1925 kunne man derfor læse:
- I Gaar modtog vi Ministerens Svar. Lytternes Ønske bliver imødekommet. Statsradiofonien lader et særligt Mikrofonanlæg installere paa Raadhuset, og naar Klokkerne i Nat ringer Midnatstimen og det nye Aar ind, vil de dybe Malmtoner runge ikke blot for Kjøbenhavnerne, men for de mange Tusinde Lyttere ude over Landet.
Rådhusklokkerne blev derefter en fast del af nytårstransmissionen. Men der skulle gå rigtigt mange år, før danskerne ikke kun kunne høre, men også se nytårsløjerne og det københavnske rådhustårn.
For selv om DR begyndte at udsende fjernsyn i 1951, gik der endnu syv år, før der blev sendt noget som helst i fjernsynet nytårsaften.
I 1958 havde en ny fjernsynssender i Jylland bevirket, at Danmarks Radio nu kunne dække 97 procent af den danske befolknings behov for at modtage TV. Og de heldige seere med et fjernsynsapparat fik både Jens Olsens splinternye verdensur fra 1955 og Rådhusuret fra 1902 at se.
I 1958 sendte man en lille dokumentar om det berømte verdensur nytårsaften samt klip fra underholdningsafdelingens nytårsudsendelser, og alle løjerne sluttede efter klokkerne i fjernsynet, mens radioen fortsatte til klokken to:
Mange år senere var også rådhusuret hovedperson i et TV-avis-indslag. For gik det nu præcist nok til at få os rigtigt ind i det nye år? Den 30. december 1977 var nu afdøde Hans Bischoff oppe i rådhustårnet for at tjekke, om uret gik korrekt inden nytårsaften:
'Vær velkommen' siden 1928
I dag er vi vant til, at DR Pigekoret synger ’Vær velkommen Herrens år’ straks efter rådhusklokkerne. Den fine salme, som både findes i adventsversion og nytårsversion, har også været en fast bestanddel af DR’s nytårsudsendelser helt tilbage fra 1928, hvor den figurerer i programoversigten.
DR Pigekoret var med til at synge nytåret ind første gang den 31. december 1971, hvor koret sang nytårssalmen i 4-stemmig sats med mandlige elever fra Skt. Annæ Gymnasiums Kor. Men først ved årsskiftet 1987-1988 blev det en fast tradition, at DR Pigekoret sang nytåret ind alene. Før den tid var det for de meste 'de voksne' i Radiokoret, der havde fast plads ved midnat nytårsaften. Og det allerførste år med salmen var i 1928, hvor det var en sangkvartet, der fremførte den:
Legendariske nytårsshows
I start-80’erne styrede Jørgen de Mylius, der i januar 2023 kunne fejre 60-års jubilæum i DR, storslåede nytårsshows med rutineret hånd og masser af festklædte gæster og medvirkende omkring midnat. Det var ligesom millenium-fejringen ved årsskiftet i 1999-2000 også stort anlagte produktioner i festlokaler ude i byen. Der var diskodans, glimmer og opløftet stemning igennem flere år. Den første nytårsfest med Mylius ved roret var ved årsskiftet 1979-1980. Det år hed udsendelsen ’Nytårs Disco’.
Her ønsker Jørgen de Mylius godt nytår til alle ved årsskiftet 1979/1980. Det ønsker vi også - ved årsskiftet 2023/2024.
Artiklens skribent, Louise Broch, er researcher og arkivar i DR Arkiv.