En sommerdag i 2008 bankede det på døren hos den dengang 15-årige Howeidas familie.

Udenfor stod en mand, som bad om at tale med Howeidas far og stedmor.

Da han var gået igen, fik Howeida at vide, at hun skulle giftes med en saudiarabisk mand, som havde købt hende for cirka 13.000 kroner.

'Brylluppet' fandt sted kort efter, og på bryllupsnatten voldtog manden hende.

Sådan blev det ved i de 20 dage, ægteskabet varede.

Howeida er én af Egyptens såkaldte 'sommerbrude' – unge piger fra de fattige landsbyer i Kairos periferi, som hvert år bliver købt af velhavende turister fra Golfstaterne.

Officielt er der tale om ægteskaber, der kan vare fra få timer eller dage til et år eller mere.

Men reelt er der tale om prostitution.

Prisen på en sommerbrud varierer fra nogle få hundrede kroner til over 100.000 kroner alt efter hendes alder, udseende, ægteskabets længde, og om hendes mødom er intakt.

Et vidtforgrenet netværk af mellemhandlere finder pigerne blandt fattige, børnerige familier og formidler dem til de sexlystne turister. Nogle tilbyder ligefrem pakkeløsninger inklusive hotelværelse eller lejlighed.

Når turisten har valgt en brud, sørger mere eller mindre blakkede advokater for papirarbejdet.

Ægteskabskontrakten, som kan købes i enhver velassorteret boghandel, giver arrangementet en tynd fernis af sømmelighed og beskytter imod nærgående spørgsmål fra eksempelvis udlejere og hotelreceptionister.

Desuden kan gommen bilde sig selv ind, at han ikke gør sig skyldig i udenomsægteskabelig sex, som er forbudt ifølge Koranen.

Og da kontrakten – i modsætning til rigtige ægteskaber - aldrig bliver registreret hos myndighederne, river han den bare i stykker, når han er træt af arrangementet, og sender pigen tilbage til hendes familie, som typisk gifter hende bort igen til en ny turist.

Howeida, som i dag er 28, var igennem otte sommerægteskaber, fra hun var 15 til hun var 22. Howeida er ikke hendes rigtige navn, hun har bedt os om at bruge et dæknavn, fordi hun skammer sig over sin fortid.

Bag sløret og den sorte hijab skjuler sig et yndigt ansigt med fin hud og store, mørke øjne indrammet af sort, skulderlangt hår.

Da hun blev gift første gang, boede hun sammen med sin far, sin stedmor, sine fem halvsøstre og sin halvbror i tre små rum i en landsby i udkanten af Owseem cirka 20 kilometer nordvest for Kairo.

Den saudiarabiske mand betalte cirka 13.000 kroner for hende, mellemhandleren tog lidt over halvdelen, men det var stadig et svimlende beløb for en simpel daglejer som Howeidas far, svarende til et par årslønninger.

Howeidas landsby er, som de fattige landsbyer i Kairos periferi er flest.

Eftermiddagsheden får luften til af flimre i de støvede gader, og en ram stank fra dyngerne af rådnende affald river i næsen.

I støvet foran en af de små butikker med falmede facader og afskallede skilte sidder en sortklædt kvinde og sælger æg og solsikkeolie midt i dieselosen, mens trafikken kanter sig uden om hende og forsøger at undgå de dybeste vejhuller.

I lange perioder havde Howeidas far ikke noget arbejde. Der var dage, hvor der dårligt var penge til at sætte mad på bordet, så de svimlende mange penge, som saudiaraberen ville betale, fik faren og stedmoderen til at lægge kraftigt pres på den 15-årige pige.

- De fik det hele til at lyde så tillokkende. Jeg fik tøj og gaver, og jeg var meget ung, så til sidst gik jeg med til det, siger Howeida.

Men ingen havde forberedt hende på, hvad et ægteskab indebar, så på bryllupsnatten blev hun skræmt fra vid og sans. Det endte med, at manden voldtog hende.

Da Howeida fortalte sin stedmor om volden, blev hun skældt hæder og ære fra og sendt tilbage til manden - med besked om, at det var for sent at bakke ud, kontrakten var underskrevet og brudeprisen betalt.

Ægteskabet varede 20 dage.

- Jeg var en uskyldig, ung pige. Jeg troede på kærligheden. Men efter det første ægteskab fik jeg psykiske problemer og blev deprimeret, fortæller Howeida.

Pengene for Howeida blev blandt andet brugt til et køleskab og en vaskemaskine.

Den følgende sommer kom mellemhandleren med en ny turist, denne gang fra Kuwait. Howeidas far og stedmor fik kun cirka 4500 kroner for Howeida, da hun ikke længere var jomfru. Desuden varede ægteskabet kun syv dage.

Sådan blev det ved sommer efter sommer indtil 2010.

Selv om sommerægteskaberne er i strid med Egyptens love om blandt andet menneskehandel og seksuel udnyttelse af mindreårige, er det i praksis risikofrit for de velbeslåede turister.

Dog har der været enkelte retssager, og i 2012 var Ahmed Moselhy involveret i den mest spektakulære af dem.

Sagen blev kendt som 'Ousha-sagen', opkaldt efter en kvindelig mellemhandler, der blev grebet på fersk gerning i færd med at sælge en flok unge piger – alle mindreårige - til fire saudiske mænd. Pigernes mødre var også til stede.

I alt 11 personer blev arresteret og stillet for retten på grundlag af pigernes vidneudsagn, og sagen gav genlyd over hele Egypten. Ousha og hendes medhjælpere fik fra seks måneder til halvandet års fængsel, men de fire saudiarabiske turister blev frikendt.

i 2010 – et par år før den spektakulære retssag - var Howeida i kløerne på Ousha. På det tispunkt var hun 22, hun havde koblet stedmoderen og faren ud af ægteskabsforretningen og forhandlede selv med den lokale mellemhandler.

Og da antallet af velhavende turister i Owseem var begrænset, foreslog mellemhandleren, at hun skulle kontakte Ousha, der drev forretning nede i Hawamdiya og Badrasheen.

Ousha fik snart en handel på plads med to brødre. Den ene giftede sig med Howeida, den anden med én af hendes veninder, og de to piger fik hver omkring 7.000 kroner.

Men Ousha - som ifølge Howeida selv scorede over det dobbelte - havde ikke fortalt, at brødrene krævede konebytteri og sex med begge piger samtidig.

Howeida var rædselsslagen.

- Det var afskyeligt. Men Ousha sagde, at de ville tage pengene fra os, hvis vi ikke gjorde det, siger Howeida.

Ægteskabet med brødrene varede et par uger. Efter det sagde Howeida stop. Aldrig flere sommerægteskaber. Siden hen blev hendes veninde konstateret HIV-positiv.

Howeida er blandt de heldige, der ved egen kraft er kommet ud af prostitutionen. Nogle ender med at begå selvmord. Og mange ender på rehabiliteringscentre, hvor de ofte bliver set ned på og ydmyget, fordi de har været prostituerede.

- Regeringen gør intet for at beskytte disse piger, siger Azza Soliman, som er leder af kvindeorganisationen Center for Juridisk Rådgivning for Kvinder.

- Tværtimod bekæmper den direkte NGO’er som vores, der forsøger at hjælpe. Sidste år lukkede de vores kvindeherberg – med dén begrundelse, at det var alt for farligt, fordi det lå på sjette sal. Kvinderne kunne jo begå selvmord ved at springe ud af vinduet, sagde de. Det var helt grotesk.