Det første tjekpoint dukker op et par hundrede meter inde på den smalle asfaltvej, som snor sig fra hovedvej 60 og de sidste otte-ti kilometer op til Esh Kodesh.

En ung vagt med maskinpistol over skulderen spørger, hvor vi skal hen, før han med et tryk på en knap får det massive jerngitter til at glide til side. Vejen her er kun for israelere. Arabere bliver ikke lukket ind, med mindre de har en særlig tilladelse.

Esh Kodesh er en såkaldt outpost – og en af Vestbreddens mest hardcore bosættelser, som har været involveret i talrige konflikter siden grundlæggelsen i 2001.

Men alt det stod der ikke noget om i beskrivelsen af det værelse, vi har lejet gennem Airbnb. Der stod bare, at værelset lå i Israel.

Et faktum, som har bragt Airbnb under beskydning fra menneskerettighedsgrupper og trukket den ind i en langvarig konflikt, der nu også udkæmpes på turismeområdet.

Efter endnu et tjekpoint bliver vi guidet det sidste stykke vej af vores vært, tømreren Benaya Zeev, over mobiltelefonen. Og lige dér, hvor asfaltvejen bliver til grusvej, står han og byder velkommen.

Esh Kodesh ligner en blanding af en amerikansk trailer-park og fristaden Christiania i 1970’erne, for en stor del af de godt og vel 300 beboere bor stadig i skurvogne. Men vi skal bo i et rigtigt træhus, med to terrasser og udsigt over grønne bakkedrag.

- Jeg har bygget det med mine egne hænder, siger Benaya Zeev (32), da han viser os rundt i huset sammen med sin kone, Inbal Zeev (30).

Der er fladskærms-tv, men ikke noget signal.

-Det er imod vores religion, forklarer Inbal.

Til gengæld er der masser af videofilm. Madrasserne i dobbeltsengen har indbygget massageeffekt, der er separat forældrebadeværelse med jacuzzi, og i børneværelset på den anden side af gangen er der køjesenge og plads til otte børn.

- Vi kan godt lide store familier, siger Inbal med en hånd på sin struttende mave. Hun venter parrets sjette barn i april.

Ude i køkkenet er skabe og skuffer tomme bortset fra tre sorte keramikkopper og lidt engangsservice i plastik – af frygt for, at uvidende gæster som os ikke respekterer kosher-reglernes bud om, at man aldrig må bruge det samme service til kød og mælkeprodukter.

- Men I kan ringe og bestille Pizza nede i Shilo. De bringer gerne ud, siger Inbal og skriver pizzamandens telefonnummer på en lap papir.

Det fremgår af Inbals tekst på Airbnb, at Esh Kodesh ligger i Shilo i Israel. Men hverken Shilo eller Esh Kodesh ligger i Israel.

De ligger på Vestbredden, som Israel erobrede fra Jordan under seksdageskrigen i 1967 og lige siden har besat. Langt uden for den ”Grønne Linje”, som er den internationalt anerkendte grænse, der blev trukket i 1949 for den nyoprettede stat Israel.

Siden Seksdageskrigen har jødiske bosættere slået sig ned på Vestbredden under israelsk militærbeskyttelse, og i dag bor der over 400.000 - i bosættelser, som det ifølge internationale konventioner er ulovligt at etablere på besat område, og som blokerer for palæstinensernes ret til at danne deres egen stat.

Udover Vestbreddens bosættelser er der yderligere cirka 200.000-250.000 jødiske bosættere i Øst-Jerusalem

Derfor har det også udløst international protest, at et stigende antal jødiske bosættere lejer værelser ud via Airbnb.

Det populære website er kommet under beskydning for at overtræde international lov og profitere på ”stjålet palæstinensisk land”, og en række menneskerettighedsorganisationer har opfordret til en international boykot af Airbnb.

For vores værtspar har kritikken imidlertid haft den modsatte effekt. Hidtil har de kun lejet ud via mund-til-mund metoden til venner og venners venner, men da Airbnb kom under beskydning, oprettede de prompte en profil.

- Vores ledere opfordrede os til at gå på Airbnb i protest over kritikken, og for at vise internationale turister, hvor smukt her er. Boykotten er noget, palæstinenserne har sat i værk for at skade os bosættere, siger Benaya Zeev.

Og selvfølgelig ligger Esh Kodesh i Israel:

- Jøderne kom hertil for langt over 2.000 år siden. Spørg selv de kristne: Hvem gav Gud Det Forjættede Land til? Til os, jøderne.

I beskrivelsen på Airbnb står der heller ikke et ord om de helt specielle sikkerhedsforhold, der hersker på Vestbredden, eller om outpost’ens voldelige konflikter.

- Vi synes, sikkerheden er god her. Vores børn løber frit rundt dagen lang og leger, siger Benaya.

Men fra stuen er der udsigt til et militært vagttårn, hvor israelske soldater holder vagt over Esh Kodesh døgnet rundt – uanset at bosættelsen ifølge den israelske stat er ulovlig.

Og Benaya har selv fortalt om et angreb samme morgen på en nærliggende bosættelse.

Da han næste morgen kommer med morgenmad, skimter jeg en lille pistol under hans jakke.

Jeg spørger, hvorfor han går med pistol - når nu her er så fredeligt?

- Bare en sikkerhedsforanstaltning, siger han og tilføjer hastigt:

- Og heldigvis er det aldrig lykkedes dem at gøre os noget.

Men hvad med jeres palæstinensiske naboer i landsbyen Qusra? De anklager jer for at ødelægge deres olivenlunde og brænde deres afgrøder af?

- De lyver, siger Benaya kort.

- Vi har aldrig angrebet Qusra.

På en mark i udkanten af Qusra samler bonden Nimr Saied et lille oliventræ op, som er skåret af ved roden.

- Det har bosætterne fra Esh Kodesh gjort, siger han.

- De kom i torsdags ved tretiden om eftermiddagen. De nåede at klippe 38 træer, inden vi opdagede dem.

Ifølge den israelske menneskerettighedsorganisation B’Tselem har bosætterne fra Esh Kodesh ødelagt 2.720 af Qusras oliventræer siden 2002. De har sat ild til afgrøder, biler og landsbyens moske, dræbt kvæget og overfaldet bønderne i marken.

Beboerne kan ikke gå til politiet, for Qusra ligger i område B, hvor de palæstinensiske myndigheder er forment adgang.

At gå til det israelske politi er meningsløst, siger formanden for Qusras lokalråd, Abdel Azim, de gør alligevel intet. Og hvis landsbyen selv forfølger bosætterne, angriber israelsk militær dem.

- De kan så let som ingen ting skyde os derovrefra, siger Abdel Azim og peger over mod vagttårnet i udkanten af Esh Kodesh.

Sidste år besøgte omkring en halv million turister de jødiske bosættelser på Vestbredden.

Otte ud af ti er israelere, som kommer for at se de bibelske helligdomme, opleve livet i en bosættelse eller bare for at nyde en weekend i landlige omgivelser, fortæller Miri Maoz-Ovadia, talsmanden for regionsrådet i Binyamin regionen, der repræsenterer 42 bosættelser.

De sidste 20 procent er udlændinge, primært evangeliske kristne fra Europa, USA og i stigende grad Taiwan og Sydkorea.

Miri Maoz-Ovadia har inviteret os en tur rundt i regionen for at vise nogle af egnens turistattraktioner frem.

Et af punkterne på programmet er vingården Psagot cirka 15 km syd for Esh Kodesh, som i januar lancerede et nyt produkt: Fem gaveæsker med lækkerier fra Det Forjættede Land, som kan bestilles på internettet til levering over hele verden.

”Israels Velsignelser”, som gaveæskerne hedder, er et modtræk til de mange ”ondsindede og uretfærdige boykotbevægelser og handelsrestriktioner” mod Israel, forklarer Psagots forretningsleder Noa Shlomay.

Eksempelvis EU’s beslutning fra november om, at alle produkter fra jødiske bosættelser skal mærkes ”fremstillet på Vestbredden” og ikke i Israel.

Men for bosætterne er der ikke noget, der hedder Vestbredden.

- Det hedder Judæa og Samaria, siger Noa Shlomay,

- Og vi er stolte over at mærke vores produkter ”fremstillet i Israel”. Vi er én nation, ét land, én front.

Hun afspiller salgsvideoen for ”Israels Velsignelser” og præsenterer os for én af gaveæskerne, "Træernes Velsignelse", der skal ”bringe lys, hvor der er mørke, og give mennesker over hele verden mulighed for at vise deres støtte og kærlighed til Israel.”

Dagen igennem bliver vi præsenteret for det samme, dybt rodfæstede verdensbillede: Det er os, der er de gode, og de andre, der er onde.

Det er os, der er ofrene – for palæstinensernes terrorhandlinger, for verdenssamfundets manglende forståelse, for ondsindede og uretfærdige boykots og handelssanktioner.

- De skyder os jo, siger Vered Ben-Saadon, da vi er til vinsmagning på vingården Tura.

- Derfor kan vi selvfølgelig ikke give dem lige rettigheder. Vi ønsker det ikke sådan, men vi har ikke noget valg.

Og Miri Maoz-Ovadia lægger til:

- Deres korrupte ledere opfordrer dem jo direkte til at gå ud og dræbe os!

- Vi israelere ønsker bare fred. Vi har altid været parat til at give og give og give. Vi er det eneste demokrati i Mellemøsten, og vores hær er én af verdens mest moralske, siger Gayle Wohlgemuth, en væver, lille kvinde i sportstøj og løbesko, som vi møder i bosættelsen Dolev, hvor hun lejer to hytter ud via Airbnb.

Hun forstår ikke, hvordan det kan være et problem at skrive, at hytterne ligger i Israel.

- Det her er Israel. Og i øvrigt vil palæstinenserne ikke bare have Vestbredden, de vil også have Tel Aviv og Jaffa og alt det andet. Hvis vi giver dem Vestbredden, bomber de Tel Aviv, og der vil kun være fem sekunder til at nå i beskyttelseskælderen, siger hun.

Palæstinensernes land eksisterer ikke.

På turistkortet over Binyamin Regionen, som Miri Maoz-Ovadia har givet os, er navnene på de palæstinensiske landsbyer skrevet med næppe synlige, lysegrå bogstaver, mens de jødiske bosættelser er klart og tydeligt afmærket - selv de ulovlige outposts som Esh Kodesh.

Men landsbyen Qusra findes ikke.

Kampagnen imod Airbnb afviser hun som et perifært problem.

- Selvfølgelig kan man ikke boykotte 4.000 års Bibelhistorie, siger hun.

- Det her er jo de bibelske heltes land.

Ifølge Omar Barghouti, grundlæggeren af den palæstinensiske boykotbevægelse BDS, gør Airbnb sig imidlertid medskyldig i krigsforbrydelser ved at lade de jødiske bosættere på den besatte Vestbred leje værelser ud.

- Ifølge international lov er bosættelserne en krigsforbrydelse, og når man handler med bosætterne, så anerkender man dem også og medvirker dermed til deres krigsforbrydelser, siger Omar Barghouti.

Siden januar har BDS-bevægelsen lagt pres på den globale udlejningsplatform for at få den til at indstille alt samarbejde med israelske bosættere.

Hvis ikke udlejningsgiganten bøjer sig for presset, truer BDS med at opfordre til en fuld boykot - ikke bare af Airbnb’s lejemål i bosættelserne, men over alt i verden.

Omar Barghouti tror, at en boykot vil virke, for BDS-bevægelsen har gået efter langt større bytte før – og vundet.

Men læser man gæsteanmeldelser på Airbnb, er de fleste begejstrede for deres ophold i en bosættelse.

- Det kom bag på mig, at man skulle gennem et tjekpoint for at komme hertil, men der var ingen grund til bekymring, skriver Maria fra Berlin.

Og Ron fra Amerongen i Holland skriver:

- For dén, der gerne vil opleve fornemmelsen af et ægte Samaria-samfund, så er dette stedet at være. Landsbyen er ikke beskyttet af et hegn, men sådan lever de her, og så kan vi vel også?

Da vi tager afsked med vores værtspar i Esh Kodesh, siger Benaya:

- Vi lærer at elske mennesker og bringe lys til verden. Araberne lærer noget helt andet.

Inbal tilføjer:

- Jeg håber, I skriver noget pænt om os på Airbnb. Vi vil så gerne have, at folk fra hele verden kommer og bor her nogle dage. Det er den bedste måde at forstå sandheden om vores smukke land.

Det forjættede land, som hun mener Gud gav dem.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra AirBnB om udlejerne på vestbredden.