Norge og Sverige starter rumkapløb over polarcirklen

- Så, er I i konkurrence med svenskerne?, spurgte en af tilhørerne.

Spørgsmålet hang i lokalet et øjeblik.

- Det virker som om, vi vil være i konkurrence med svenskerne, svarede Odd Roger Enaksson.

Sådan blev et skandinavisk rumkapløb skudt i gang i et anonymt konferencelokale under rumfartkonferencen International Astronautical Congress (IAC) i Bremen denne uge.

Odd Roger Enaksson havde netop forklaret, at den norske rumhavn Andøya Space Center, hvor han er administrerende direktør, vil sende satellitter i kredsløb om Jorden fra 2020.

Før han gik på, fortalte systemingeniør for Swedish Space Corporation, Christian Krokstedt, at den svenske rumhavn Esrange også vil sende en satellit i kredsløb i 2021.

- Fra vores synspunkt er de to rumhavne komplimentære. I sidste ende vil vi gerne lave et samarbejde, indvendte Christian Krokstedt.

Vil konkurrere på små rakatter

De to rumhavne ligner hinanden på mange punkter: Begge blev grundlagt i 60’erne og de befinder sig over polarcirklen. Indtil videre har de opsendt vejrballoner og affyret sounding rockets - små raketter, som flyver direkte op i rummet for bagefter at falde tilbage til Jorden. Forskere bruger dem til at undersøge effekterne af vægtløshed og til at teste hardware til satellitter.

Og så arbejder de begge på at blive den første rumhavn i Europa, der sender en satellit i kredsløb om Jorden.

I dag findes der ingen affyringssteder i Europa, som kan sende satellitter i kredsløb. Men det kan snart ændre sig.

- Storbritannien arbejder på en i Skotland. Portugal arbejder på en i Azorerne. Sverige arbejder med en i Esrange, og Norge arbejder på at etablere en i Andøya. I dag er der nul, og hvor mange der kommer i fremtiden, bliver spændende at se, siger Odd Roger Enaksson til DR.

De to nordiske rumhavne er ikke indrettet til raketter som Falcon 9, Soyuz eller Ariane 5, der sender satellitter på størrelse med biler og busser i kredsløb: Det er små satellitter nordmændene og svenskerne vil skyde ud i rummet.

Esranges kapacitet ligger på omkring 150 kilo. Andøya regner med, at deres kunder vil efterspørge raketter, som kan sende 150 til 350 kilo i rummet. Men hvis det bliver nødvendigt, kan den norske rumhavn sende op til et ton i kredsløb.

Skal skyde ind over Norge

Der er imidlertid en afgørende forskel på de to skandinaviske rumhavne: Andøya ligger ved kysten ud til Norskehavet, mens der mellem Esrange og havet er over 200 kilometer land. En del af det tilhører Norge.

- Sverige skal skyde raketterne henover Norge, og i Norge bor folk spredt udover hele landet. Der er en forholdsvis stor by, Tromssø, som ligger i den retning, Esrange må skyde henover. Så Sverige har en lidt vanskelig case, fortæller nordmanden Odd Roger Enaksson.

Placeringen højt mod nord er ideel til at sende satellitter i polare og sol-synkrone kredsløb. For at opnå den slags kredsløb skal raketterne flyve med kurs mod nordpolen, og det betyder, at de svenske raketter skal flyve ind over Norge.

- Vi er i dialog med den norske regering om det med at flyve ind over befolkede områder. I Kina er det helt normalt, og vi bruger FAAs (den amerikanske luftfartmyndighed, som også regulerer raketaffyringer, red.) guidelines, så alle kan holde øje vores måde at gøre tingene på, siger Christian Krokstedt.

Undgår nordmænd med dristig manøvre

Esrange vil undgå at flyve henover hovederne på intetanende nordmænd ved at lade raketten ændre kurs på vej mod rummet - en såkaldt »dogleg maneuver«. Raketternes førstetrin skal falde ned i Grønlandshavet lidt over 700 kilometer fra den norske kyst.

Men hvis de mister styringen med raketten undervejs, kan den styrte ned på norsk territorium.

Det er endnu et argument for at Andøya er den oplagte skandinaviske rumhavn, påpeger Odd Roger Enaksson.

- Vi kan nå vores kredsløb uden at lave en dogleg manøvre. Så Andøya har en fantastisk mulighed for at blive en konkurrencedygtig rumbase med høj affyringsfrekvens, siger Odd Roger Enaksson og tilføjer:

- Hvis man skal lave en korrigering under affyringen for at undgå befolkede områder eller andre ting, så mister din raket kapacitet, og det gør den dyrere.

Dalende priser har startet revolution

I disse år skyder rumhavne op verden over. Analysevirksomheden SpaceWorks Commercial forudser, at der over de næste fem år bliver sendt op mod 2.600 mikro - og nanosatellitter (fem til 50 kilo) i kredsløb om Jorden.

Det bliver i rumfartbranchen betegnet som en revolution. Den er udløst af dalende priser på elektronisk udstyr som sensorer og kameraer samt en voksende ydeevne. Kort sagt, den samme udvikling som har gjort, at stort set alle går rundt med en supercomputer i deres lomme i form af en smartphone.

Jo lettere satellitten er, desto billigere er den også. Selvom raketvirksomheder som SpaceX forsøger at sænke prisen, koster det stadig mellem 75.000 og 150.000 kroner for hvert kilo satellit, der skal sendes i kredsløb.

Derfor er der på verdensplan 34 nye rakettyper under udvikling, som udelukkende skal sende satellitter på mellem fem og 800 kilo ud i rummet.

Kristian Pedersen, direktør for DTU Space, forklarer, at der aldrig før har været så mange virksomheder, universiteter og lande, som kan bedrive rumfart.

- Det giver en helt anden dynamik, og privat kapital har fået øjnene op for rummet. Investorer er begyndt at kaste penge efter det, fordi de regner med at kunne tjene på det, forklarer Kristian Pedersen.

På det marked er varen data fra rummet: Det kan være observations-satellitter, som holder øje med, hvornår landmænd skal vande deres afgrøder eller kommunikations-satellitter, som snakker med fly og skibe.

Danmark halter bagefter

Kristian Pedersen påpeger, at Danmark på grund af sin begrænsede geografi ikke er et godt sted at opføre en rumhavn. Men vi har stadig mulighed for at ride med på bølgen.

- Vi er førende i verden inden for eksempelvis elektronik, stjernekameraer og radar til satellitter. Der står Danmark godt, men hvor vi halter bagefter er på investeringssiden, siger Kristian Pedersen.

Danmarks største investering i rumfart sker gennem det europæiske rumagentur ESA. Uddannelses - og forskningsministeriet spytter årligt 225 millioner kroner i ESA-kassen. Det svarer samlet til 0,8 procent af ESAs budget.

Til sammenligning bidrager Norge og Sverige årligt med henholdsvis 477 og 540 millioner kroner. ESA-samarbejdet er skruet sådan sammen, at en del af de penge, landene bidrager med, ender med at blive geninvesteret i landenes egne industrier.

- Så hvis ikke Danmark opper den investering, er der en fare for, at vi sakker bagud. Specielt i lyset af, at der er så mange andre aktører, som kommer på banen. På IAC-konferencen så jeg, at Ecuador og Colombia holdt en pressekonference om, at de nu også er en rum-nation. Så der er mange, som står på spring, hvis Danmark ikke udnytter det potentiale, vi har, fortæller Kristian Pedersen.

En af de førende rumfartvirksomheder i Danmark er GomSpace i Aalborg, som specialiserer sig i at bygge små satellitter. Derudover findes der Terma i Lystrup, som blandt andet har leveret strømforsyning til nogle af ESAs store rumfartmissioner og Danish Aerospace Company i Odense, som laver træningsudstyr til astronauter.

Skal vi have et dansk NASA?

Kristian Pedersen tror, at det vil give den danske rumfartindustri et ekstra skub, hvis Danmark får sit eget rumfartagentur - altså en dansk udgave af NASA.

- Jeg tror, at et rumagentur vil kunne skabe fokus og drivkraft internt i det politiske system i Danmark. Man vil kunne slå på, at rummet er et vigtigt område, med en vækstrate på fem til ti procent om året de sidste ti år. Det kommer til at fortsætte, siger Kristian Pedersen.

Mandag den 8. oktober afholder uddannelses - og forskningsministeriet en konference i DGI-byen i København om den danske rumstrategi, som blev indført for to år siden. Målet med strategien er, at danske virksomheder får del i ESAs millioner, når rumagenturet udvikler rum-missioner.

Du kan høre mere om rumhavne og drømmen om at rejse ud i rummet i denne uges Digitalt på P1.