Opdateret: Artiklen er opdateret efter udgivelse. Citaterne af Ask Emil Løvschall-Jensen fra Seaborg, er blevet præciseret.
For knap en uge siden offentliggjorde FNs klimapanel IPCC en delrapport, der slår fast, at verdenssamfundet skal handle hurtigt, hvis vi skal have en chance for at holde de globale temperaturstigninger på 1,5 grader.
Langt den største klimasynder er vores energiproduktion, der globalt set står for 68 procent af de udledte drivhusgasser - og hele 78 procent i EU.
I 2017 steg udledningen fra energisektoren med omkring halvanden procent og ifølge International Energy Association bliver 2018 også et rekordår.
Det ser med andre ord sort ud, når det kommer til energisektorens andel af klimaproblemet.
Ikke en mirakelkur
Én energikilde, der tit bliver udnævnt til mirakelkuren i den her sammenhæng - fx på sociale medier, er kernekraft - atomkraft i daglig tale.
IPCC-rapporten nævner da også kernekraft som en vigtig kilde til energi i nogle af de såkaldte pathways for fremtiden.
Men spørger man den verdenskendte forsker Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, er atomkraft ikke nogen realistisk løsning.
- Kernekraft er ikke en mirakelkur, der bringer omkostningerne til energi ned - tværtimod bliver det nok dyrere, siger han.
- Der er ikke nogen silver bullet, der bare løser vores energiproblemer.
Atomkraft er alt for sikker
Et af problemerne er, at sikkerhedskravene til moderne atomkraftværker er ekstremt høje. Umiddelbart er det en god ting, og ikke noget vi kan eller skal ændre på. Kernekraft er faktisk en meget sikker energiform statistisk set.
Men den sikkerhed koster kassen.
De ekstreme krav gør godkendelsesprocessen og byggeriet af atomkraftværker til en ekstremt langsommelig og dermed dyr affære.
- Det giver god mening at holde de etablerede anlæg kørende så længe som muligt - så længe driften ikke overstiger omkostninger ved etablering af ny vedvarende energi, siger Brian Vad Mathiesen.
Det betyder også, at atomkraftværker ikke nødvendigvis er en god investering. Afkastet ligger meget langt ude i fremtiden - og byggeriet bliver let forsinket, fordi kravene er så ufattelig høje.
I en artikel i Wired forklarer fysikeren M.V. Ramana fra Princeton University, at atomkraftværker lukker, fordi de ikke længere er rentable.
- Det, vi har set de seneste syv år, er en række ældre atomkraftværker, som bliver lukket før tid, fordi de simpelthen ikke kan konkurrere på elektricitetsmarkedet.
Samtidigt er det umuligt at vide, hvordan klimaforandringer kommer til at påvirke kraftværkerne i fremtiden - særligt fordi de ofte ligger tæt ved kysten. Det skal værkerne også tilpasse sig - med flere omkostninger til følge.
Finsk atomkraftværk er stærkt forsinket
Olkiluoto kraftværket i Finland er et af Europas nyeste atomkraftværker, og det er et godt eksempel på både stigende omkostninger og en voldsomt forsinket tidsplan.
Atomkraftværket ligger nordvest for Helsinki, tæt ved kysten.
Det blev iværksat af det finske parlament i år 2000, men er stadig ikke færdigbygget. Det forventes nu - efter flere års forsinkelse, at reaktoren tændes i slutningen af 2019.
Konstruktionen af kraftværket har overskredet tidsplanen voldsomt. Derfor er en af reaktorerne er blevet droppet igen, og så er udgifterne til kraftværket eksploderet fra de oprindelige 22 milliarder kroner til næsten 70 milliarder kroner.
- De lande, der gerne vil satse på ny kernekraft kan sagtens gøre det - men jeg vil ikke anbefale det, siger Brian Vad Mathiesen.
Flydende salt er en løsning - i fremtiden
I stedet for traditionelle atomkraftværker nævner fortalere ofte gryende teknologier som fx reaktorer, der bruger flydende salt i stedet for vand under højt tryk.
De fleste af de nye atomreaktortyper bygger på gamle amerikanske designs og har det tilfælles, at de er ekstremt sikre, mindre og sandsynligvis også billigere.
En af de virksomheder, der forsøger sig med det nye design, er danske Seaborg med deres Wasteburner reaktor, der via grundstoffet thorium skal kunne brænde blandt andet radioaktivt affald.
En af firmaets grundlæggere, højenergifysiker Ask Emil Løvschall-Jensen læser den nye IPCC-rapport sådan, at kernekraft bliver en meget vigtig post i fremtidens energiregnskab - hvis vi skal nå 1,5 graders stigning inden 2050.
- IPCC-rapporten fastslår, at der ikke er nogen lav-emissions teknologier der kan stå alene – heller ikke atomkraft. Men de fire mulige løsningsscenarierne, der er opstillet IPCCs rapport, viser alle at atomkraft skal flerdobles i kapacitet på verdensplan, hvis vi skal nå klimamålsætningerne, siger han.
- Eksisterende atomkraft har en række udfordringer – for eksempel er værkerne store og komplekse og tager lang tid at bygge. Det er en af de udfordringer vi arbejder på at løse.
Små decentrale kernekraftværker
På sigt kan de små og modulære reaktorer, som fx den Seaborg arbejder på, måske blive en kæmpe gevinst i forhold til en fremtidig sikring af energiproduktionen i samspil med vedvarende energi fra vind og sol.
- Alle scenarierne fordrer, at vi virkelig udbygger sol og vindenergi, mens vi bruger atomkraft for at sikre forsyningssikkerheden, siger Ask Emil Løvschall-Jensen.
- Hele ideen med vores design er at gøre det mindre og mere simpelt, hvilke gør det billigere og hurtigere at bygge. Samtidigt kan det let gøres decentralt, og derved bruges i samspil med for eksempel sol og vind, siger han.
I en fremtid med mere ustabilt klima er det nemlig en enormt stor fordel med en decentral energiproduktion.
En vigtig test venter i 2020
Og her er Seaborgs reaktor måske et godt bud. I modsætning til enorme betonbyggerier som finske Olkiluoto kræver flydende salt reaktorer ikke en kystnær placering tæt ved kølevand.
Lignende reaktorer er lige nu under udvikling i blandt andet Kina, der tester deres første Thorium Molten Salt Reactor (TMSR) allerede i 2020.
Testen er ekstremt vigtig. For den kan bevise, at en teknologi, der ikke har fungeret siden midten af 1960'erne, rent faktisk virker, og er et bud på en fremtidig, rentabel energikilde.
Seaborg sigter efter at være på markedet i slut-2020erne, og vil derefter ifølge dem selv kunne masseproducere deres værker ligesom man i dag producerer vindmøller.
Alligevel mener Brian Vad Mathiesen ikke at vi har tid til at vente på den nye teknologi.
- Vi har lige set, hvordan IPCC har dokumenteret, at vi har rigtig travlt. Vi kan altså ikke vente på, at de her løsninger kommer. Og jeg ser heller ingen grund til det, siger han.
- Vi skal følge anbefalingerne fra IPCC, og har vi det mål, er det ikke kernekraft eller Seaborgs teknologi, der skal satses på. Jeg går på pension i 2050, og har man der opfundet noget, der kan indgå i en ellers vedvarende energiproduktion, jamen så er det jo fint.