For første gang nogensinde er det lykkedes at hente stenprøver ned til Jorden fra Månens bagside. Det vil sige den side, som ligger væk fra Jorden.
I dag landede Kinas ubemandede rumfartøj Chang'e 6 i det indre Mongoliet med prøverne, som er taget i det største og ældste krater på Månen, det såkaldte Sydpol-Aitkenbassin.
Og det er en kraftpræstation fra Kinas side, fortæller professor og afdelingsleder på DTU Space, John Leif Jørgensen.
- De har formået at lande på Månen, sende en rover ud, hente stenprøverne, køre dem tilbage til deres sonde, læsse dem ind, sikre dem, sende raketten tilbage i bane om Månen og så tilbage til Jorden igen. Alt sammen helt automatisk. Det er teknologisk avanceret.
- Det er jo et vink med en vognstang til USA, da det signalerer, at Kina nu kan det samme som USA på det her punkt, fortsætter John Leif Jørgensen.
Prøverne skal gøre forskere klogere på, hvordan Månen blev dannet. Og så er man også interesseret i at finde ud af, hvor ofte Månen bliver ramt af stennedslag.
- Der er meget færre sten, der er landet på Månens forside, som Jorden jo dækker delvist for. Bagsiden er derimod blevet bombarderet, og det store spørgsmål er, hvornår det bombardement holdt op, eller om det rent faktisk er holdt op. Det vil vi jo gerne vide, da det også siger noget om, hvor ofte vi bliver ramt på Jorden.
Her lander prøverne fra Chang'e 6 i det indre Mongoliet (Kilde: CCTV):
Kina gasser op i månekapløbet
Rumfartøjet Chang’e 6 blev sendt op af den kinesiske rumfartsorganisation, CNSA, i starten af maj og landede så på Månens bagside cirka en måned efter.
Chang’e 6 er en af flere missioner, der over de næste år skal sætte fart på Kinas deltagelse i det nuværende månekapløb.
Månen er igen blevet interessant for stormagterne, da man blandt andet har fundet ud af, at der findes store mængder vand på Månens Sydpol.
Det kan bruges til drikkevand, og så kan vandmolekylerne blive splittet via elektrolyse, så man skaber ilt og brint til brændstof. Månen kan dermed blive en tankstation for raketter og et springbræt til andre rummissioner i fremtiden.
Kina har meldt ud, at de vil besøge Månen med mennesker, inden årtiet er omme. Og med støtte fra blandt andet Sydafrika og Pakistan planlægger Kina at bygge en base på netop Månens sydpol. USA har ligeledes planer om at besøge den del af Månen.
- Kineserne har endnu ikke bevist, at de kan få mennesker på Månen, men de har fået en robotmission derud, og derfor er de på teknologisiden nu på lige fod med amerikanerne, siger John Leif Jørgensen.
Har knækket koden til raketten
En af de helt store udfordringer, når det kommer til at fragte mennesker og store laster til Månen, er at bygge raketter, der er kraftige nok.
Lige nu er det kun Nasa’s såkaldte SLS-raket, der kan fragte mennesker frem til Månen. Men på denne raket er stort set intet genanvendeligt.
Derfor arbejder firmaet SpaceX på at udvikle nye motorer til deres Starship, så den kan klare mosten samtidig med, at teknologien kan genbruges.
Nu får USA dog modstand fra Kina, der med deres raket med navnet Long March-5 har formået at lande en flere tons tung sonde på Månens bagside.
- Kineserne viser nu, at deres raketteknologi er så avanceret, at de rent faktisk kan bringe tilstrækkelig mange ton til Månen til, at de også kan få en returkapsel tilbage, siger John Leif Jørgensen.
- De har altså formået at gøre noget, som russerne aldrig har været i stand til på trods af gentagne forsøg, fortsætter han.
Andre nationer har også meldt sig ind i måneræset. I 2023 blev Indien eksempelvis det første land, der succesfuldt landede ved Månens sydpol. Det skete med en ubemandet mission. Og tidligere i år blev Japan den femte nation i verden til at besøge Månen – også ubemandet.