Når du åbner porten til bunkeren, træder du ind i en tunnel. Der er rå beton på de buede vægge. Her er køligt. Udenfor er det en varm sommerdag, men herinde kan du mærke kulden i ansigtet og på lårene.
For at komme ind til selve bunkeren skal du gå ned ad den 300 meter lange gang, der er gravet ud i kridtlagene under Rold Skov. Temperaturen herinde er konstant. Den ligger på cirka ni grader.
Når du kommer ned for enden af tunnelen, er du 60 meter under jorden, og du skal træde over to store dørtrin og åbne en jerndør på 2,5 ton. Nu er du inde i Regan Vest. Velkommen til Danmarks hemmelige atombunker.
Fem års hemmeligt byggeri
Regan Vest er en forkortelse for Regeringsanlæg Vestdanmark. Det var Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, der byggede den i al hemmelighed fra 1963-1968.
Beslutningen om det komplicerede byggeri blev taget i en tid med rumkapløb, cubakrise og mordet på præsident John. F. Kennedy. Hvor truslen om atomkrig mellem Øst og Vest var reel risiko. Hvor prøvesprængninger af atombomber var hverdag.
For eksempel testede Sovjetunionen i 1961 det, der stadig i dag er verdens kraftigste atombombe. Den var på 50 megaton. Det er 1.570 gange mere energi end de to bomber, der ødelagde Hiroshima og Nagasaki.
Hvis atomkrigen kom, eller kampvognene fra Warsawapagten havde kurs mod Danmark, skulle regeringen evakueres og sendes til bunkeren, der lå gemt mellem åer og bakker i Rold Skov.
Olsen-Banden i bunkeren
Det er et stort anlæg. Det er bygget som to ringe, der ligger i to etager. Og det er på 5.500 kvadratmeter.
Bunkeren var altid klar. Hver dag. En opsynsmand sørgede for, at alt fungerede. De store dieselgeneratorer blev testet. Ventilationen virkede. Der var fødevarer.
Og nårh ja, i løbet af 1980erne kom der også VHS-bånd med ”Olsen-bandens sidste bedrifter” og ”Midt om natten” på videohylden i bunkerens eneste opholdsstue.
Men noget af det vigtigste var teknologien.
Kobber i væggene
- Man har forsøgt at lægge alle de kommunikationssystemer, som man kendte til, herned. For hvis en af dem ikke virkede, så var der en anden, der virkede, siger Ulla Varnke Egeskov, museumsinspektør på Nordjyllands Historiske Museum, der har forsket i bunkere som Regan Vest.
Derfor er der i bunkeren alt lige fra seks-kanals VHF-radioer, sikrede telefonforbindelser, NATO-forbindelser, politiradio og selvfølgelig både almindelig telex, fax og telefon. Endelig var der også et kryptorum, hvor man kunne sende og modtage krypterede beskeder.
- Det er et af de mest sikrede rum i hele anlægget, siger Ulla Varnke Egeskov. Det var bag to låste døre. Der var kobber i væggene, så det ikke kunne aflyttes. Og der hænger en hammer på væggen, som personalet skulle bruge til at ødelægge udstyret, hvis fjendens soldater skulle indtage bunkeren.
Danmarks sidste bastion
Hver gang, at Danmark har fået en ny regering siden 1960erne, er der blevet udarbejdet evakueringsplaner, så man vidste, hvem der skulle reddes og føre landet gennem krisen.
- Regan Vest var Danmarks sidste bastion. Når regeringen var krøbet herned, så var det med henblik på at opretholde suverænitet og være i landet. Hvis Regan Vest faldt og blev indtaget af fjenden, så var Danmark ikke længere suverænt, siger Ulla Varnke Egeskov.
Sådan var det indtil 2003. Her blev anlægget taget ud af drift.
I flere år efter var Regan Vest og dens beliggenhed stadig en hemmelighed. Men om få år kan du selv besøge bunkeren, når Nordjyllands Historiske Museum åbner den for offentligheden som et museum.
Kom med på en tur ned i bunkeren med P1s teknologimagasin Digitalt, der i denne udsendelse handler om ”Danmark i undtagelsestilstand”.