Det er en drøm, der går i opfyldelse, når den danske astronaut, Andreas Mogensen, 12. oktober skal bevæge sig ud af Den Internationale Rumstation (ISS).
- Der er noget specielt ved at svæve rundt på ydersiden af rumstationen, vende og dreje sig og kigge ned på Jorden og op på stjernehimlen, reflekterede Andreas Mogensen i DR-programmet 'Klar til Rummission' forud for sin første rumvandring.
Det er nok de færreste af os - lad os være helt ærlige - der kommer til at kigge ud gennem vinduet på rumstationen, og derfor kan det være svært at sætte sig helt ind i længslen.
Men ifølge profesor og afdelingsleder på DTU Space, John Leif Jørgensen, kan vi simulere oplevelsen.
Har du kigget ud ad en flymaskines vindue og kigget ud på skyerne, der hurtigt omdanner sig til noget, der ligner en alternativ verden af store hvide puder?
- Du har ikke fornemmelsen af, at det er farligt, og at du er højt oppe, fordi du sidder inde i flyveren.
- Nøjagtig samme oplevelse har en astronaut det oppe på ISS. Du kan se verden drive forbi ned under dig, og det er meget, meget hurtigt.
140 kilo tung hvid rumdragt skal redde Andreas Mogensen
Har du styr på din rum-ABC, så ved du, at man ikke kan trække vejret i rummet, ligesom man er vægtløs.
Når Andreas Mogensen om otte dage skal bevæge udenfor ISS, skal han derfor iføre sig en særlig rumdragt.
- Først skal han have en tynd undertrøje på, som minder om en, du ville tage på inden en løbetur. Der sidder nogle sensorer i, der måler hans hjerteslag, og om han får ilt nok, forklarer John Leif Jørgensen.
- Så trækker han i en termodragt, og yderst har man den der hvide dragt, som man kender fra tv.
Dragten er hvid, for at den skal være mere synlig i rummet, samt først og fremmest fordi hvid reflekterer varme.
Rummet er et usundt sted for menneskekroppen at opholde sig, og udover den manglende ilt så er der vakuum, og temperaturen, som astronauterne bevæger sig i, varierer helt fra minus 100 til plus 100 grader.
Sollyset er samtidig så stærkt, at synet kan tage skade, og endelig udsættes kroppen for stråling, som øger risikoen for kræft.
Og det kan den 140 kilo tunge rumdragt, der består af 14 lag af forskellige materialer, beskytte imod.
Den hvide dragt og et kompliceret system af vandslanger er med til at holde hans kropstemperatur nede, forklarer John Leif Jørgensen.
- For du må ikke svede i sådan en dragt. Der er ikke noget luft, der fjerner det.
Afdelingens leder på DTU Space tilføjer, at der tidligere har været sikkerhedsproblemer, da astronauter har svedt i deres masker.
Og astronauterne får også hver deres speciallavede rumdragt, så de ikke skal bekymre sig om eventuelle odør.
Træningsdragterne laves normalt cirka ni måneder før opsendelsen, og den dragt, som faktisk skal bruges i rummet, laves normalt fire måneder før opsendelsen, oplyser Den Europæiske Rumorganisation (ESA). Kort før opsendelsen vaskes og pakkes rumdragterne.
Den danske astronaut har trænet hårdt - og længe - i poolen
Før Andreas Mogensen dog kan iføre sig sin nye rumdragt, og faktisk før han overhovedet begav sig op på sin rummission, har han gennemgået et hårdt rumtræningsprogram.
- Man kan ikke tåle fejltagelser, lyder det fra John Leif Jørgensen.
Nasas rumvandringskursus er obligatorisk for alle astronauter, men det er kun få astronauter, der reelt kommer ud på en rumvandring.
Nasa håndplukker de astronauter, der er bedst til den opgave ved at give dem karakterer efter, hvor gode de er på 15 forskellige områder.
Træningen foregår blandt andet på bunden af verdens største svømmehal i Houston, og for at få mest muligt ud af den krævende forberedelse varer en typisk rumvandring mellem seks og otte timer.
Og med en hastighed på cirka 28.000 kilometer i timen tilbagelægger den fritsvævende astronaut fem omgange rundt om Jorden i løbet af én rumvandring.
Andreas Mogensen er derfor velforberedt, når han og kollegaen, den amerikanske astronaut Loral O'Hara, skal hoppe i rumdragterne.
Mens Loral O'Hara skal tage prøver omkring rumstationens ventiler, installerer Andreas Mogensen et nyt avanceret kamera, som skal filme Jorden og give endnu flere detaljer, end det tidligere har været muligt.
Han vil blive spændt fast på robotarmen Canadarm2, der er 17 meter lang og sidder på ydersiden af rumstationen.
Alles øjne er rettet på den danske astronaut
Selvom vi kalder det en rumvandring, så er det mere en klatretur, Andreas Mogensen skal begive sig ud på.
Ydersiden af ISS kan ifølge professoren nemlig minde om en klatrevæg, som Mogensen bliver spændt fast til med sikkerhedsreb.
- Det vigtigste af alt er dog, at han ikke slipper sit tag i rumstationen, forklarer John Leif Jørgensen.
- Hvis du først kommer væk fra rumstationen, så er det svært at komme tilbage igen.
I astronauternes rumdragter er der dog også installeret to små jetmotorer, som kan hjælpe dem med at svæve tilbage til rumstationen.
John Leif Jørgensen medgiver, at risikoen for at svæve væk ud i intetheden er relativ lille.
- Tidligere var der eksempel på, at et par russiske kosmonauters rumdragter rent faktisk svulmede op, så de dårligt kunne komme tilbage ind.
Og selvom vi er kommet langt med teknologien, så er der fortsat sikkerhedsudfordringer.
- Når du er udenfor ISS, er du ikke beskyttet af noget. Det betyder, at småsten, støv og den slags, som hele tiden kan ramme ISS, også kan ramme astronauten, siger John Leif Jørgensen og tilføjer:
- De kan altså punktere sådan en rumdragt. Og så gælder det altså om at komme ind.
John Leif Jørgensen erkender, at det nok ikke er farligt, men der ligger også et pres på astronauterne for at udføre deres opgave.
- Hvis du ikke løser den, så er der lige en hel menneskehed, der kigger med.
Andreas Mogensens rumvandring begynder 12. oktober klokken 16, og den er planlagt at vare seks timer. Vi dækker rumvandringen fra klokken 14.45 til 22.30 på DR1, DRTV og dr.dk.