Superkræfter fra robotagtige exoskelet-arme eller infrarødt nattesyn og ultragod hørelse fra indopererede implantater.
Det er nogle af de eksempler, sundhedsteknologi-forsker Kim Dremstrup opremser som snarlige muligheder.
- Listen er lang. Teknologien kan det i forskellige grader allerede i dag. Når teknikken er der, så bliver den også udbudt, og så kan den også bruges, siger han.
For psykologiprofessor Svend Brinkmann er det nærliggende, at udviklingen inden for sundhedsteknologi kan få større konsekvenser.
- Det er beundringsværdigt, at man kan lave teknologi, som kan hjælpe handicappede til at fungere bedre. Men hvorfor ikke også bruge teknologien, så folk, der ikke er handicappede, får supermenneske-evner og bliver en slags ”cyborgs”? spørger han i radioprogrammet "Brinkmann på P1".
Umuligt at stoppe
Kim Dremstrup, som er formand for Dansk Medicoteknisk Selskab og leder af Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet, maner til omtanke.
- Etikeren og mennesket i os bliver nødt til at spørge, om det er meningen med de her ting. Jeg skelner personligt mellem det reparerede menneske og det forbedrede menneske. Jeg går så langt, at jeg gerne vil hjælpe folk med at få et godt liv ved fx at genopbygge deres førlighed, forklarer han.
Men han erkender, at hans egen grænse ikke styrer markedet.
- Jeg tror personligt ikke på, at vi kan stoppe det. Hvis du kan tage en brille på, der giver dig infrarødt lys, så kan den sikkert købes snart. Så der bliver hele tiden en grænse, der skal sættes, siger Kim Dremstrup.
Svend Brinkmann konkluderer, at det bliver en fælles opgave:
- Vi må hjælpe hinanden og sætte etikerne i arbejde, siger han.
Dårlige apps med god effekt
Mens personlige kropsforbedringer med indopereret elektronik for de flestes vedkommende stadig er fremtidsmusik, har smarte mobiltelefoner og motionsure bragt en anden form for sundhedsteknologi ind i hverdagen.
Både Svend Brinkmann og Kim Dremstrup går fx rundt med fitness-ure, der kan registrere aktivitetsniveau, kalorieforbrænding, søvn m.m.
Kim Dremstrup er ganske vist skeptisk over for kvaliteten af mange af de nye apps og gadgets til forbedring af den personlige sundhed.
- Forskellen på ”fritidsapparaterne” og et sundhedsteknologisk apparat er certificeringen. Alle og enhver kan jo lægge en app ud. Den store forskel er, at der ikke er nogen, som står inde for, om de virker.
Men selv en dårlig app kan have en god effekt, medgiver han:
- Jeg tror faktisk, de har en gavnlig virkning. Hvis vi skal blive raskere og sundere mennesker, starter det med os selv.
- Hvis man tager et fitnessur på, har man taget første skridt og er blevet interesseret i at nå nogle mål – og bevidst om, at det betyder noget at bevæge sig, og hvad vi spiser.
Vi får det bedre og har det værre
Svend Brinkmann spekulerer dog på, om dem der har det største behov for at blive sundere, overhovedet kan finde på at bruge de nye løsninger. Samt om det risikerer at tage overhånd for dem, der gør.
- Man taler om ”sundhedens paradoks”, hvor folk subjektivt oplever, at de har det værre, selv om lægevidenskaben og vores sundhed er blevet meget bedre. Måske fordi det ikke er særlig ”sundt” konstant at have den her opmærksomhed på sit eget helbred og stå op hver eneste morgen og mærke efter og registrere og så videre, siger Svend Brinkmann.