Prisen på kryptovalutaen Bitcoin er steget voldsomt de sidste måneder. I skrivende stund er en enkelt bitcoin over 15.500 dollars værd, hvilket er over 95.000 kroner. Det er et svimlende beløb, når man ser bare et år tilbage, hvor prisen på en bitcoin var på knap 5.000 kroner.
Den høje pris på Bitcoin har givet grund til begejstring hos mange, som har satset penge på kryptovalutaen. Men når man ser på energiforbruget bag Bitcoin, så giver det ikke anledning til jubel.
For Bitcoin-netværket har i øjeblikket et strømforbrug, der svarer til hele Danmarks strømforbrug, ifølge Bitcoin Energy Consumption Index, der er lavet af hollandske Alex de Vries. Og ifølge ham har Bitcoin et stort energiproblem.
- Bitcoin kører ikke bare på almindelig strøm. Det kører på noget af det mest forurenende strøm, fordi det hovedsageligt kører på billigt strøm fra kulkraftværker i Kina, hvor det meste af computerkraften på Bitcoin-netværket er, siger Alex de Vries til DR Viden.
Ifølge Alex de Vries' beregninger bruger Bitcoin netværket lige nu strøm svarende til 32,36 TWh om året. Til sammenligning var Danmarks strømforbrug i 2015 på 33 TWh.
Det kan også oversættes til, at Bitcoin-netværket i øjeblikket bruger 250 KWh pr. transaktion, hvilket kunne lade to af de helt store Teslaer op - og stadig have strøm tilovers.
Det høje energiforbrug er i øvrigt også gældende for de andre typer kryptovaluta, der bruger samme teknologi som Bitcoin.
Høj pris betyder højere strømforbrug
Den høje pris på Bitcoin lokker en masse såkaldte minere til. En miner lægger en masse computerkraft til Bitcoin-netværket i håb om at få bitcoins. Desto mere computerkraft man har på netværket, desto større chance har man for at få tildelt bitcoins som belønning.
Ifølge Lasse Birk Olesen, der er medstifter af en af de største europæiske Bitcoin-børser, Coinify, mener, at der er begrænsninger i forhold til at bidrage med computerkraft til Bitcoin-netværket, fordi det skal kunne betale sig.
- Folk, der stiller computerkraft til rådighed for netværket, har et økonomisk incitament for at gøre det. De vil kun stille så mange computere til rådighed og brænde så meget energi af, som det kan betale sig for dem at gøre. De vil tjene penge på det her, siger Lasse Birk Olesen.
Og på grund af den høje pris kan man tillade sig at bruge flere penge på at tilføje computerkraft til Bitcoin-netværket og dermed også bruge mere strøm, fortæller Lasse Birk Olesen. Derfor hænger strømforbrug og prisen på Bitcoin sammen.
Kinesiske Bitcoin-anlæg lever højt på billig strøm
Meget af computerkraften på Bitcoin-netværket kommer fra Kina. Og det er med god grund, fordi her er prisen på strøm meget lav, hvilket gør, at det giver rigtig god mening at lægge computerkraft til netværket.
Tilbage i august i år fik en række journalister et indblik i et af de helt store anlæg i Kina med tusindvis af computere koblet til Bitcoin-netværket. Og det er blandt andet ud fra disse indsigter, at Alex de Vries har lavet sine beregninger for Bitcoins energiforbrug.
- Mit index er baseret på økonomiske parametre. Vi kan nemt anslå, hvor meget man kan tjene på levere computerkraft til Bitcoin-netværket, fordi vi kender prisen på Bitcoin. Så man kan regne ud, hvor meget af fortjenesten der går til omkostninger, som primært er udgifter til el. Ud fra prisen på el, kan vi udregne energiforbruget, siger Alex de Vries.
Umuligt komme med et præcist tal på strømforbrug
Professor Harald Vranken fra Open University i Holland har også lavet beregninger på Bitcoins strømforbrug.
Harald Vranken mener, at Alex de Vries tal for Bitcoins energiforbrug er pålidelige, selvom han påpeger, at det er umuligt at komme med et helt præcist tal. Man bliver nemlig nødt til at lave nogle antagelser i beregningerne.
- Du kan udregne energiforbruget for Bitcoin på forskellige måder. En måde er at se på den samlede computerkraft og derefter kigge på de mest effektive computere, hvad angår energiforbrug og computerkraft, siger professor Harald Vranken til DR Viden.
På den måde kan få et minimumsforbrug af strøm, hvis man går ud fra, at kun de mest effektive computere bliver brugt. Men her er spørgsmålet, hvilke computere der rent faktisk bliver brugt og hvor effektive, de er.
En anden måde er at gøre som Alex de Vries, hvor man udregner strømforbruget ud fra økonomiske parametre.
- Uanset hvilket tal som man kommer frem til, så er der usikkerheder ved det, konkluderer Harald Vranken.
Fremtiden for kryptovalutaer
Jan Damsgaard, der er professor i Digitalisering på CBS, påpeger, at ligesom der kom løsninger til børnesygdommene på det tidlige internet, så skal der også nok komme løsninger til Bitcoin og andre kryptovalutaers problemer.
- Ingeniører og andre teknologer skal nok finde løsninger, så vi kan udnytte teknologiens potentiale uden at bringe Jordens energiforbrug i knæ, siger professor Jan Damsgaard.
En løsning, som både Alex de Vries, Harald Vranken og Lasse Birk Olesen peger på, kunne være en ny metode til at verificere transaktioner på, som hedder 'Proof-of-Stake'. Her satser man penge på, hvilke transaktioner der skal godkendes - i stedet for computerkraft.
Pointen med denne metode er, at det ville løse problemet det store energiforbrug, fordi det ikke længere vil være nødvendigt at bruge store mængder strøm på computerkraft. 'Proof-of-Stake'-metoden mangler dog stadig at bevise, at den kan fungere på en større skala.
Ændringer kan møde modstand
En ting er, om en energivenlig metode som 'Proof-of-Stake' kan fungere i praksis, og en anden ting er, om minerne, der investerer penge i computerkraft til Bitcoin-netværket, vil gå med til sådan en ændring, påpeger professor Harald Vranken.
- Deres computerudstyr vil miste sin værdi, hvis man ikke kan tjene penge på bruge computerkraft på Bitcoin-netværket, siger han.
Harald Vranken fastslår dog også, at det er næsten umuligt at forudse fremtiden, når det kommer til Bitcoin og spørger retorisk:
- Havde du forudset, at kursen på Bitcoin ville stige så meget, som den har de sidste måneder? Jeg havde ikke, siger han. Du kan høre mere om Bitcoins energiforbrug i denne uges Digitalt på P1.