Uanset om man er "rumturist", der drømmer om at tage på privat stjerne-sightseeing, eller arbejder ved NASA, som Andreas Mogensen, så er træningen til at klare en tur i rummet hård.
Det kræver en dedikeret indsat og et træningsprogram, som udfordrer både psyken og fysikken.
Andreas Mogensen er den eneste dansker, der har været i rummet. I 2015 tilbragte han 10 døgn ombord på den Internationale Rumstation, ISS.
Selvom han ikke - endnu - har en planlagt tur tilbage, så holder han sin træning ved lige hele tiden.
Og netop hans krævende forberedelser er noget, som tydeligvis optager mange, afslørede en chat mellem DR's brugere og den danske astronaut, der i går aftes besvarede nysgerrige spørgsmål fra sit kontor på rumcenteret i Houston, USA.
Andreas Mogensen afslørede, at han for at holde sig i "rumform" hver måned træner rumvandring i NASA's store bassin:
- Vi starter typisk med at samle og opbygge alt vores værktøj, som vi skal bruge på vandringen. Så skal vi til lægetjek, inden vi tager rumdragten på. Derefter bliver vi sænket ned til bunden af bassinet, hvorefter dykkerne sikrer, at vi har ligevægt i vandet ved at hæfte blyloder eller skumplader på os. Derefter går vi i gang med rumvandringen, der typisk varer 6 timer, skrev han.
Dragten, som bruges til rumvandring - hvor man er ude for rumstationen - vejer omkring 120 kilo.
- Den minder mere om et lille rumskib end en dragt, skrev Andreas Mogensen, der ikke har fået muligheden for at være på en vandring endnu.
- Astronauter skal reagere korrekt, når de mærker frygt
En bruger, Morten Sabroe, ville gerne vide om, en astronaut kan have menneskelige følelser som panik og vrede, eller om det er noget, astronauter træner væk.
- Menneskelige følelser er helt normale, og vi vil helst have normale mennesker som astronauter.
- Frygt er en normal følelse, og vi vil ikke have astronauter uden frygt. Derimod vil vi have astronauter, der reagerer korrekt, når de mærker frygten. Det vil sige at man holder hovedet koldt, tænker klart og forsøger at arbejde sig ud af en farlig situation, svarede Andreas Mogensen.
Han arbejder omkring 40 timer om ugen i på NASAs Johnson Space Center i Houston, hvorfra månelandingerne i 1969-1972 blev styret. Her ligner hverdagen meget den, som astronauterne har, når de er på mission i rummet og opholder sig på ISS.
- Astronauterne arbejder omkring otte timer med enten videnskabelige eksperimenter eller reparation og vedligeholdelse. Så motionerer de to timer, og ellers holder de fri om aftenen og slapper af, skrev Andreas Mogensen.
Træningen og hverdagen i Houston byder også på opgaver, hvor Andreas Mogensen har rollen som Capcom i kontrolcentret.
- Capcom er den person, som taler med astronauterne i rummet. Hvis astronauterne har spørgsmål eller andet, så taler de med Capcom, som videregiver spørgsmålet til den person, typisk ingeniør, der er ekspert på området.
- Capcom svarer så på vegne af ingeniøren, på en måde som astronauterne kan forstå, skrev den danske astronaut.
Rumturister med SpaceX?
Flere brugere ville gerne høre om den private virksomhed SpaceX, der blev grundlagt i juni 2002 af Elon Musk, og som har et mål om at reducere prisen på rumrejser.
Brugeren Mikkel ville gerne vide, hvad Andreas Morgensen mener om SpaceX.
- De har mulighed for at presse prisen i bund for, hvad det koster at sende noget ud i rummet. Men jeg tror også, at firmaerne er ved at indse, at det er meget svært at sende mennesker ud i rummet.
- Vi venter stadig på at SpaceX og Boeing igen kan sende astronauter i rummet fra Florida. Forhåbentlig bliver det i 2019, skrev han.
Hvis det for alvor bliver muligt for private rumturister at rejse ud i det store univers, eksempelvis med SpaceX, var der flere brugere, der også gerne ville, om det kræver lige så hård træning, som en "ægte" astronaut?
- Der er forskellige krav for professionelle astronauter og rumturister, skrev Andreas Mogensen til Nicoline.
- Der er også forskellige krav, alt efter hvor lang tid du skal være i rummet, fordi din krop bliver påvirket anderledes, alt efter hvor lang tid du er derude.