To eksperter er tyvstartet med at svare på spørgsmål om den danske astronauts, Andreas Mogensen, rumrejse, der starter i morgen.
Spørgsmålene er besvaret af civilingeniør René Fléron fra DTU Space og kommunikationsmedarbejder Ole J. Knudsen fra Stellar Astrophysics Centre, Aarhus Universitet. Du kan stille dine spørgsmål her.
- Hvor mange mennesker har været i rummet indtil nu? Hvis vi bruger den almindeligt accepterede grænse på 100 kilometer over Jordens overflade, så drejer det sig om 543 personer fra 38 lande, og i alt har der været mennesker i rummet i over 127,6 år tilsammen. - Kan almindelige mennesker prøve at komme til Den Internationale Rumstation? Den russiske rumfartsstyrelse accepterer bestillinger fra de såkaldte rumturister. Indtil nu har syv personer fløjet; den ene af dem to gange, og alle med et Soyuz-rumskib til rumstationen ISS. Hvis man har de omkring 40 millioner US Dollars, som en billet koster, og hvis man er villig til at bruge et års tid på træning, så skulle vejen være åben.
- Hvilke lande kan sende mennesker ud i rummet? Det er der ikke noget nemt svar på. Andreas Mogensen er for eksempel ikke sendt ud i rummet af Danmark - han er optaget i ESA's astronautkorps ud fra sine personlige kvalifikationer. I hvert fald har personer fra ESA's medlemslande mulighed for at søge jobbet som ESA-astronaut. For NASA's vedkommende er der et lignende korps af astronauter, og desuden kan der opsendes personer fra samarbejdspartnere i ISS-projektet. Hvis man opfatter spørgsmålet fra en teknisk side, er det straks meget lettere: Det kan Rusland og Kina og ingen andre, for ingen andre nationer råder lige nu over raketter, som kan medbringe mennesker. - Hvilke forsøg skal Andreas Mogensen lave på ISS? Der er en lang række forsøg planlagt, men planen er under ændring helt op til opsendelsen, fordi opholdet ombord på selve rumstationen er blevet afkortet med to dage. Der er en liste over de forsøg, som var planlagt cirka midt i august her: http://rumrejsen.dk/eksperimenter-i-rummet - Hvad kan rumrejsen betyde for forskningen? Det kan betyde en stærk stigning i den generelle interesse for naturvidenskaberne i Danmark - det har vi set i lignende situationer i flere andre lande. Udfaldet af de enkelte forsøg har naturligvis betydning for lige netop den forskningsgren. Ellers var der ikke nogen grund til at bruge ressourcer på et dyrt rumforsøg, men der er en enorm spredning i forsøgenes typer og formål, så her kan ikke svares generelt.
- Hvad kan danske 'rum'-virksomheder bruge denne rumrejse til? Det, at være godkendt som virksomhed til at varetage forsøg i rummet eller at bidrage med teknisk udstyr til rumrejser og satellitter, er både en enorm prestige og en mulighed for at konkurrere med den absolutte top af virksomheder på verdensniveau. Et firma, som er “space qualified”, står sig enormt stærkt også inden for andre områder. Der er derimod ikke de meget store penge at tjene umiddelbart, for det koster meget i tid og uddannelser at opnå den høje status. - Hvor langt væk ligger ISS? Banen er næsten cirkulær og er imellem 330 og 410 kilometer over jordoverfladen. - Hvordan er det med tyngdekraften på ISS? Der er masser af tyngdekraft fra Jorden også der, hvor ISS befinder sig. ISS og alt, hvad der er ombord, bevæger sig i en kredsbane, som kaldes et frit fald, og i den tilstand er rumstation og indhold vægtløst. Nøjagtig vægtløshed er der dog kun i rumstationens tyngdepunkt eller massemidtpunkt. Andre steder ombord er der mikrogravitation - ganske ringe mærkbar tyngdekraft.
- Hvor længe kan et menneske holde til at være i vægtløs tilstand? Det ved vi ikke! De længste uafbrudte ophold i rummet har varet mere end et år, men det ser ud til, at det tager længere tid at komme sig fysisk over rumrejsens strabadser, des længere tid man har været i rummet. - Hvad er risikoen for, at noget går galt ved opsendelsen? Russiske raketopsendelser er generelt meget sikre, hvor Sojuz-raket-familien ligger i toppen. Sojuz-FG, der tager mandskab med op, har ikke haft nogen egentlig fejlede opsendelser. Små fejl hænder dog. I 2014 fejlede en banekorrektion for rumskibet Sojuz TMA-12M da det var på vej til ISS. De endte så med, at de også skulle på den lange to døgns tur til ISS i stedet for den planlagte seks timers. - Hvad er det for en raket, som Andreas flyver i? Andreas sidder i et rumskib ved navn Sojuz TMA-18M. Rumskibet bliver sendt i kredsløb af en Sojuz-FG raket, som er en firetrins raket. Den vejer ved start 305 ton. Efter ni minutter er den i kredsløb om Jorden. Rumskibet vejer syv ton.
- Hvor hurtigt flyver raketten? Fordi langt det meste af Sojuz FG-raketten er brændstof, kan den accelerere det syv ton tunge rumskib op til en hastighed af 7 km/s – godt 10 gange hurtigere end en riffelkugle. Dermed tager det kun 1,5 time at nå en gang rundt om Jorden. - Hvordan fungerer en raketmotor? Der findes mange typer. Den, der sender Andreas op, er baseret på flydende brændstof. Raketprincippet er ens for alle raketter: Det gælder om at smide materiale bagud med så høj fart som muligt. Når brændstoffet brænder i brandkammeret, udvikles enorm varme – hvilket resulterer i, at røggasserne udvider sig voldsomt. Derfor stiger trykket i brændkammeret, og de varme udstødningsgasser presses ud af raketmotorens dyse med høj fart. Newtons tredje lov siger, at aktion er lig med reaktion, altså når røggasserne farer bagud, så skubbes raketten fremad. Jo højere hastighed røggasserne har, og jo mere masse de har, des kraftigere skubbes raketten frem. - Hvilket brændstof bruger Sojuz-raketten? Sojuz-motoren brænder RP-1 (en højraffineret kulbrinte – dvs. meget ren) med flydende ilt. Processen udvikler 3571° i brandkammeret.