Om få dage skal amerikansk milliardær forsøge noget, ingen andre private astronauter har gjort før

Rumfartsvirksomheden SpaceX sendte til formiddag dansk tid fire private astronauter i kredsløb om Jorden.

Falcon 9-raketten og Crew Dragon-kapslen blev sendt afsted fra Florida tidlig morgen lokal tid. Som man kan høre var der jubel hos de ansatte hos SpaceX, som fulgte med fra jorden. På vej ud i rummet var der tid til en thumbs up fra rumkapslen.

Som de første nogensinde skal en milliardær, en pensioneret jagerpilot og to ansatte fra rumfartsvirksomheden SpaceX de kommende dage gennemføre den første private rumvandring nogensinde.

Den astronomiske milepæl rykkede tættere på, da de fire private astronauter i formiddags dansk tid lettede fra NASA's Kennedy Space Center i Florida og få minutter senere var i kredsløb omkring Jorden.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er missionen, med navnet Polaris Dawn, SpaceX's femte private rummission og den mest risikable til dato.

Hidtil er det kun astronauter med en lang uddannelse bag sig, som er blevet sendt op af forskellige nationer for at foretage rumvandringer.

Besætningen på Polaris Dawn i deres rumdragter lavet af SpaceX. Fra venstre er det Anna Menon, Scott Poteet, Jared Isaacman og Sarah Gillis. (Foto: © -, Ritzau Scanpix)

I alt vil den seneste SpaceX-mission vare fem dage. På deres tur rundt om kloden passerer de fire astronauter på et tidspunkt kun 190 kilometer over vores planet, mens de vil være længst væk, når de er 1.400 kilometer fra Jorden.

Det er det længste, mennesker har rejst fra vores planet, siden USA satte en stopper for Apollo-måneprogrammet tilbage i 70'erne, skriver Reuters.

Rumvandringen er planlagt til at skulle finde sted på missionens tredje dag. Hvis alt går godt, vil den vare cirka 20 minutter. Her skal astronauterne blandt andet sætte deres lid til, at deres rumdragter, som også er lavet af SpaceX, kan give dem ilt.

Milliardær og pilot skal vandre i rummet

Det er den amerikanske milliardær og pilot Jared Isaacman, der har finansieret Polaris-missionen. Isaacman er grundlægger af det elektroniske betalingsfirma Shift4.

Tidligere har han også betalt for en anden mission i 2021, hvor han også selv var ombord.

Med sig ombord har Isaacman denne gang Scott Poteet, der er pensioneret pilot fra det amerikanske luftvåben. Det er de to herrer, som skal foretage rumvandringen.

Imens vil missionens øvrige to besætningsmedlemmer, Sarah Gillis og Anna Menon, der begge er ansatte ved SpaceX, blive tilbage i rumkapslen.

Jared Isaacman har tidligere afvist at fortælle, hvor meget han har betalt for rummissionerne, men Reuters skriver, at regningen formentlig løber op i "flere hundrede millioner dollars".

Det var mørkt, da raketten blev sendt afsted, men i god tid havde nysgerrige sat kameraudstyr op for at fange opsendelsen. (Foto: © Joe Skipper, Ritzau Scanpix)

Problemer udsatte opsendelse

Polaris Dawn-missionen skulle have været sendt afsted i sidste måned, men den blev udskudt få timer før opsendelsen på grund af en heliumlækage på SpaceX's opsendelsesrampe.

Men der har været flere problemer i spil, og missionen er også blevet forsinket af et flyveforbud for SpaceX's Falcon 9-raket.

Det skete på grund af et problem med rakettens "boostere", der viste sig under en anden mission, der dog ikke havde noget med Polaris Dawn at gøre. Men det var nok til, at de amerikanske myndigheder beordrede raketterne til at blive på jorden, indtil problemet var løst.

På trods af tidspunktet var der masser af nysgerrige, der fulgte opsendelsen. (Foto: © Joe Skipper, Ritzau Scanpix)

Falcon 9-raketten fik dog grønt lys til at flyve igen, og derfor kunne dagens mission blive sendt afsted tidlig morgen lokal tid.

Helt op til afgang var der dog tvivl om, hvorvidt de fire astronauter kom afsted. Opsendelsen havde kun 40 procents chance for at ramme de rette vejrforhold og derfor havde man også andre opsendelsestidspunkter i baghånden.

Ud over den meget ventede rumvandring skal Polaris Dawns tid i rummet også bruges på at gennemføre næsten 40 eksperimenter, skriver AP. Eksperimenterne vil blandt andet undersøge, hvordan menneskekroppen reagerer på miljøer med lav tyngdekraft og måle den stråling, som kapslen rammes af.