Vi vil gerne tro, at vi er så fornuftige som vælgere, at det er saglige argumenter, der afgør, hvor vi sætter vores kryds.
Sådan er det bare ikke så ofte, for der er følelser involveret i vores kryds. Og så kan politikerne komme med nok så mange politiske budskaber, uden at vi lytter efter.
Det viser forsøg, som forskere på Aarhus Universitet har udført med vælgere for at se, hvordan de reagerer instinktivt og følelsesmæssigt på Venstres og Socialdemokratiets partilogoer.
Holder med holdet i tykt og tyndt
For politikerne betyder det, at det er en betydelig mindre gruppe af det samlede vælgerkorps, som partierne faktisk kan rykke. Det er dem, der ikke har de følelsesmæssige tilknytninger.
- Vi kan tænke på politik, som om det er en sport. Vi har et hold, som vi holder med uanset hvilke argumenter, det kommer med, forklarer Michael Bang Petersen, professor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet og manden bag forskningen.
- Det betyder, at politikerne i bund og grund har en masse vælgere, som de ikke behøver koncentrere sig om, fordi vælgerne har besluttet sig. Vælgerne tager ikke rigtig imod de argumenter, der kommer i debatten, siger han til DR2 Morgen. Se videoen i toppen af artiklen. Klik på play.
Svedporer afslører følelserne
Professoren har sammen med to specialestuderende fra Aarhus BSS, Aarhus Universitet, sat elektroder på forsøgspersonernes fingerspidser, og derigennem har forskerne kunnet måle, når forsøgspersonerne har haft følelser i spil.
Man har brugt Venstre og Socialdemokratiet i undersøgelsen, fordi det er de to største partier, og man måtte forvente, at der var nogle af deres vælgere blandt forsøgspersonerne. Undersøgelsen viste, at der i mange tilfælde kom udslag på måleren, når forsøgspersonerne blev præsenteret for logoet til det parti, de støtter.
Så reagerer det sympatiske nervesystem ved, at svedporerne åbner sig på fingerspidserne. Det er ligesom, når man er forelsket, eller hvis man ser noget voldsomt.
Forskningsprojektet er offentliggjort i tidskriftet PLOS ONE.
Se videoen i toppen af artiklen og hør et indslag med professoren i P1 Morgen.