Når samtalen ved et middagsselskab pludselig drejes over på politik, skifter stemningen med det samme. Folk bliver lettere ophidsede, end hvis diskussionen havde handlet om mindre ømtålelige emner.
Det er ikke så underligt, for politik handler om venner og fjender, og derfor spiller evolutionshistorien ind på vores adfærd, mener Michael Bang Petersen, der er professor i statskundskab på Aarhus Universitet.
Han er deltaget i et amerikansk forskningsprojekt, der viser, at den menneskelige hjerne ubevidst kategoriserer personer ud fra deres politiske ståsted. Faktisk betyder politik mere for, hvordan vi vurderer folk end hudfarve og etnicitet.
Politik er vigtigere end hudfarve
Michael Bang Petersen er sammen med forskere fra blandt andre Santa Barbara i Californien i USA og Oxford University i Storbritannien nået frem til resultatet ved at undersøge, hvordan vores hjerner ubevidst kategoriserer andre ud fra deres politiske holdninger.
Forskerne præsenterede en masse forsøgsdeltagere for nogle personer, som havde forskellig hudfarve, køn og alder. Og de kom med nogle politiske udtalelser. Og så kunne forskerne ved hjælp af forsøgene se, hvad forsøgsdeltagerne ubevidst lagde mærke til.
- Vi kunne se, at deres politiske holdninger var den mest centrale ting og vigtigere end hudfarve, siger Michael Bang Petersen til P1 Morgen.
- På den måde kan man sige, at politiske enigheder og uenigheder kan udviske etniske skel og divisioner på den baggrund, siger Michael Bang Petersen.
Vi skulle kende vennerne på savannen
Menneskets behov for at opdele folk i grupper og kategorier afhængigt af deres politiske holdninger skyldes, at vores hjerne i dag er et produkt af en lang evolutionshistorie.
- Vi skal forestille os, at vores hjerne ikke er bygget til et liv med supermarkeder, køleskabe og moderne sundhedssystemer. Det er derimod en hjerne, der er bygget til livet på den østafrikanske savanne, hvor vi levede som jægere og samlere, Michael Bang Petersen.
- Og der var det helt afgørende, fordi vi ikke havde moderne bekvemmeligheder, at vi vidste, hvem vi kunne stole på, hvem der kunne hjælpe os, og hvem vi ikke kunne stole på i samme grad, siger han.
Politik handler om hvem der skal have hjælp
Umiddelbart skulle man tro, at mennesker ville mene, at mennesker der så helt anderledes ud end en selv, var dem, man skulle passe på.
- Derfor er det også overraskende, at politiske holdninger i dag kan være stærkere som gruppesignal end etniske skel, siger Michael Bang Petersen.
- Forklaringen er formentlig, at politiske holdninger handler om, hvem der skal have fordelene og have hjælp. Og derfor er der en masse ting, der er vigtigere end, hvorvidt man kan lide and eller flæskesteg. Og derfor er politiske holdninger noget, som vores hjerne ubevidst bruger til at opdele folk i venner og fjender, siger han.
Danske vælgere ligner amerikanske
Forskningsprojektet er gennemført i USA, og det forklarer ifølge forskerne, hvorfor succesfulde politikere som Arnold Schwarzenegger og præsident Barack Obama ikke behøver at have samme etniske baggrund, som størstedelen af deres partitilhængere.
Selv om USA er et multietnisk samfund, og samtidigt et meget politisk polariseret samfund, hvor man groft sagt enten er demokrat eller republikaner, mener Aarhus-professoren, at forskningen kan overføres til Danmark.
- Hvis man er demokrat i USA, er man tilbøjelig til at være enig i alle partiets forslag, uanset hvad de indeholder. Og den tendens kan vi faktisk også spore i danske undersøgelser. Så noget tyder på, at også i danske forhold betyder politisk tilhørsforhold og politiske holdninger en del, siger Michael Bang Petersen.