Røde pølser eller porretærte?
Én ting er, hvad du har mest lyst til. En anden ting er, hvor god din krop er til at få dækket sit behov for blandt andet de essentielle Omega-3 og Omega-6 fedtsyrer udelukkende ud fra planter.
Der er nemlig stor forskel på, hvor velegnet vi er at leve af en plantedomineret kost.
Det er konklusionen af en stor genundersøgelse, som netop er udkommet i det videnskabelige tidsskrift Nature Ecology and Evolution:
- Den viser, at en ændret kost efter agerbrugets introduktion har gjort, at der er en stor variation blandt europæere i forhold til, hvor gode vi er til at leve primært af grøntsager, forklarer Rasmus Nielsen, som er professor på Berkeley Universitetet i Californien.
Forskelle fra syd til nord
Det er ikke kun fra individ til individ, at der er forskel på, hvor god man er til at leve primært af grøntsager. Der er også stor forskel, når du ser på befolkningerne rundt omkring i Europa.
Befolkningen i det frodige Sydeuropa har oftest de ’grøntsagsgener’, der gør dem i stand til selv at leve primært af planter.
I Nordeuropa er ’grøntsagsgenerne’ lidt mere sjældne, da vi i tusinder af år generelt har spist mere kød og drukket mere mælk end sydeuropæerne.
På den måde har vi altså ikke haft helt så stor en fordel af at kunne danne Omega-3 og 6 ud fra grøntsager, fordi vi oftere har kunne få fedtsyrerne fra kød, mælk og fisk.
Generne ændrede sig, da vi blev landmænd
Forskningen viser, at vores gener ændrede sig, da vi gik fra et jæger-samler-samfund til at dyrke jorden for tusinder af år siden.
For den enkelte betød det nemlig mindre kød og flere grøntsager. Derfor overlevede de individer, der kunne udnytte de nye energikilder bedst - og det var altså dem med ’grøntsagsgenerne’, forklarer Rasmus Nielsen:
- Skiftet i kost betød, at nogen var i stand til at overleve bedre. Derfor blev de genvariationer mere hyppige.
Dermed bekræftes resultater, som Rasmus Nielsen var med til at udgive tidligere i år, og som gør op med tanken om, at vi faktisk er bedst egnede til at leve som man gjorde i stenalderen.
Vores gener har altså ændret sig sammen med vores levevis, og er for manges vedkommende ikke længere specialiseret i en såkaldt ’paleokost’, også kaldet stenalderkost.
På den måde viser undersøgelsen endnu en gang, at vores gener ændrer sig langt hurtigere som resultat af ændret miljø, end man tidligere har antaget.
Grønlænderne er anderledes
Klimaet på Grønland har gjort, at befolkningen i tusinder af år ikke oplevede samme fordel af at have ’grøntsagsgener’, som man oplevede i Europa.
Derfor er ’grøntsagsgenerne’ den dag i dag uhyre sjældne blandt øens oprindelige befolkning:
- Blandt grønlændere er næsten alle mennesker meget langsommere end andre befolkningsgrupper til selv at lave Omega-3 og 6. Der har altså været en stærk selektion imod det, fordi grønlænderende traditionelt har fået rigeligt fra føden, forklarer Rasmus Nielsen.
Kosten på Grønland var nemlig baseret på kød og fisk, og så var det ikke en fordel at bruge energi på at danne Omega-3 og 6 fra grøntsager.
Endnu ikke kostråd
At generne har betydning for, hvilken kost vi har bedst af, er ikke nogen overraskelse. I USA findes der allerede firmaer, som giver kostråd baseret på individuelle gentest.
Men Rasmus Nielsen vil dog ikke anbefale, at den nye viden uden videre bliver brugt til at give generelle kostråd:
- Jeg vil ikke anbefale kostændringer baseret på det her. Hvis man vil omsætte dette til helbredsmæssige råd til den generelle befolkning, så kræver det mere forskning, forklarer han.
For eksempel viste Rasmus Nielsen og hans kollegaer godt nok, at der var en forbindelse mellem ’grøntsagsgenerne’ og blandt andet kolesteroltal, men hvordan og hvorfor ved de endnu ikke.
- Men med denne forskning har vi nogle gener, vi nu kan undersøge effekten af i forhold til kost, forklarer han.