OPDATERING: Artiklen er opdateret den 1. juni 2016 med citater fra professor Rob Newton og en video.
Adskillige studier verden over – også i Danmark - har de seneste år vist, at fysisk træning forbedrer kræftpatienters liv.
Nu sætter syv lande gang i et stort, internationalt træningsprojekt - kaldet ’Interval’ - for 900 mænd med fremskreden prostatakræft.
De to canadiske og australske læger i spidsen for projektet har forsket meget i sammenhængen mellem motion og kræft. Lægerne mener, at den rette træning kan have lige så effektiv virkning som medicin hos de alvorligt syge patienter, og at det vil kunne forlænge patienternes liv med seks måneder.
- Viser studiet den forventede effekt på overlevelsen, er der et kæmpe potentiale i at supplere behandlingen af prostatakræft med fysisk træning, siger Anne Tjønneland, forskningsleder og overlæge i Enheden for Kost, Gener og Miljø hos Kræftens Bekæmpelse i en kommentar til DR Viden.
900 patienter på 60 hospitaler i 7 lande
I øjeblikket er nogle af de omkring 60 tilknyttede hospitaler i Canada, USA, Australien, Irland, Storbritannien, Holland og Tyskland i gang med at finde egnede patienter.
I Danmark har idrætsforskere, læger og psykologer fra Center for Holdspil og Sundhed ved Københavns Universitet, Rigshospitalet og Gentofte Hospital gode erfaringer med netop træning for prostatakræft-patienter gennem projektet FC Prostata, hvor deltagerne spiller motionsfodbold.
Men i modsætning til hos de 900 deltagere i det nye internationale forsøg uden dansk deltagelse, har kræften ikke spredt sig hos patienterne i det danske forsøg.
Træning bliver undersøgt som var det medicin
Alle deltagerne i Interval skal stadig have den nyeste og mest effektive kræftbehandling.
Derudover skal halvdelen af mændene tre gange om ugen træne en times intensiv styrke- og pulstræning, mens resten af patienterne får psykosocial støtte og gode råd om træning, som de dog selv skal tage initiativ til.
- Vi vil undersøge effekten af træning på samme måde, som hvis det var medicin som supplement til standardbehandlingen, siger urolog, kræftlæge og professor Dr. Fred Saad fra University of Montreal Hospital Research Center i Canada i en pressemeddelelse.
Håber på mindst seks måneder livsforlængelse
Normalt har patienter med fremskreden prostatakræft 2-3 år tilbage at leve i.
Lægerne forventer, at den hårde træning vil kunne forlænge patienternes liv med seks måneder, og det svarer til forsøg med ny medicin. Hypotesen er, at træningen gør patienterne bedre i stand til at klare den hårde kræftbehandling.
- Mennesker med kræft udvikler alle former for komplikationer relateret til metastaser – fx knoglebrud og voldsomme smerter. Det er håbet, at træningen vil styrke muskler og knogler, siger Fred Saad.
- Træning kunne derfor blive et billigt supplement til andre gængse behandlingstilbud, siger Fred Saad.
Træningsforsøg bygger på australsk forskning
Sammensætningen af det specielle træningsprogram til kræftpatienterne bygger på erfaringer fra Exercise Medicine Research Institute i Perth i Australien, der har forsket i kræft og motion de seneste 15 år.
- Sammenfattende viser forskningen stadig flere tegn på, at motion har direkte indflydelse på en række mekanismer for kræfttumor, siger professor Rob Newton til DR Viden.
Hans forskningsteam har gennemført en række forsøg med træning for patienter syge af prostatakræft, brystkræft, tarmkræft, kræft i bugspytkirtlen, lungehindekræft og lungekræft.
Der har været mellem 20 og 200 deltagere i randomiseret kontrollerede forsøg, hvor patienterne er fordelt tilfældigt, så man er sikker på ikke at fremme et særligt positivt resultat.
Australierne har blandt andet afsluttet et træningsforsøg for mænd med fremskreden prostatacancer, der havde bredt sig til knoglerne, og der viste træningen sig at have stor effekt.
Finde de optimale træningsprogrammer
- Forskningen viser os, at tilpasset motion – og ikke kun almindelig fysisk aktivitet - er sikkert for patientgrupper. Resultaterne har vist statistisk og klinisk meningsfulde forbedringer i livskvaliteten, ligesom motionen gavner kropssammensætning, fysisk funktion, mental sundhed og endda seksuel sundhed, siger Rob Newton.
Næste skrift bliver at forstå de præcise mekanismer, hvordan motion som medicin påvirker kræfttumoren.
- Det er vigtigt, så vi kan være mere præcis med udvikling af træningsprogrammerne til patienterne. På den måde får vi maksimeret fordelene og samtidigt minimeret tidsforbruget på træning, der er unødvendig, fordi det ikke gavner, siger Rob Newton.
Se et tv-program om forskningen nederst i artiklen under faktaboksen.
Undersøger også livskvalitet og appetit
Blodprøver og vævsprøver fra muskler skal blandt andet hjælpe forskerne til bedre at forstå gevinsten af træning, og se hvordan man kan udnytte den viden i fremtidens kræftbehandling.
I det succesfulde danske forskningsprojekt FC Prostata, der nu er blevet landsdækkende, kunne man se nogle af de samme resultater, som lægerne forventer i Interval-forsøget; nemlig at intensiv træning både mindsker bivirkninger ved kræftbehandling samt giver nyt livsmod.
Forskerne vil i relation til deltagernes – forhåbentligt – forbedrede fysiske form nemlig også undersøge, om deltagerne får forbedret livskvalitet og appetit.
Kræftens Bekæmpelse: Stort, interessant projekt
I Kræftens Bekæmpelse er man meget interesseret i det nye, internationale studie.
- Det omtalte studie er rigtigt spændende og planlagt til at være af en sådan størrelse, at man vil kunne se, om der er en effekt på de ’hårde’ mål, som overlevelse og sygdomsprogression (sygdommens udvikling, red.), siger forskningsleder Anne Tjønneland.
Hun forklarer, at mange af denne type studier ofte kun har mulighed på at se på kræftpatienternes velbefindende og eksempelvis muskelstyrke, mens man i Interval vil kunne se, om det hjælper på sygdommen.
Forskningsresultatet er klar om fem år
Prostatakræft er den hyppigste mandlige kræftform i verden.
- Der er ikke tidligere lavet så mange forsøg med prostatapatienter, selv om det teoretisk set er en af de kræftsygdomme, hvor man vil kunne forvente en gavnlig effekt baseret på viden fra dyreforsøg og befolkningsundersøgelser. Så fra Kræftens Bekæmpelses side vil vi følge initiativet med interesse, siger Anne Tjønneland.
Det internationale forskningsprojekt får støtte af den internationale organisation Movember Foundation, der sætter fokus på mænds sundhed.
Der går fem år, før de cirka hundrede forskere i deltagerlandene har forskningsresultatet klar og kan se, om det har en effekt at kombinere hård fysisk træning med den normale behandling imod fremskreden prostatakræft.
Prostatakræft-behandling kan gøre mænd syge
- •
Prostatakræft er den hyppigste mandlige kræftform i verden.
- •
I 2012 blev der konstateret 1,1 millioner nye tilfælde af prostatakræft på verdensplan. I Danmark får 4400 nye patienter konstateret prostatakræft hvert år.
- •
Mænd med prostatakræft får medicin, der skal forhindre dem i at producere det mandlige kønshormon testosteron. Prostatakræftceller kan nemlig ikke vokse, hvis kroppen ikke producerer testosteron.
- •
Men samtidig er hormonet normalt vigtigt for at kunne opretholde og øge muskelmasse og muskelstyrke og holde kroppen i gang.
- •
Den langvarige og hårde kræftbehandling øger risikoen for, at mændene oveni i kræften bliver ramt af overvægt og livsstilssygdomme som type 2-diabetes og dårligt hjerte, blandt andet fordi de normalt er inaktive og svækkede.
- •
Kilder: Center for Holdspil og Sundhed ved Københavns Universitet og FC Prostata
Australsk tv har lavet et program om forskningen i motion og kræft. Du kan se programmet herunder. Bemærk det er på engelsk uden engelske undertekster.