Det vakte opsigt da astronomer ved European Southern Observatory i slutningen af august meddelte, at der kredser en planet om vores nærmeste nabostjerne Proxima Centauri.
Planeten er i et meget tæt kredsløb om en svag rød dværg. Men ligger alligevel i den beboelige zone, der blandt andet tillader flydende vand på overfladen.
Nu har et internationalt forskerhold ledet af astronomer ved CNRS/Aix-Marseille Université i Frankrig undersøgt planetens størrelse og dens overflades sammensætning.
Forskningen bliver snart publiceret i The Astrophysical Journal Letters.
Dækket af et enormt ocean
Det viser sig, at mulighederne for, at planeten er beboelig, måske er endnu bedre end forventet.
Holdet mener nemlig, at Proxima b, som exoplaneten kaldes, kan være en såkaldt "havplanet", hvor hele overfladen er dækket af et enormt ocean - på samme måde som ismånerne omkring Saturn og Jupiter er det.
Forskerne mener også at Proxima b's sammensætning kan minde om Merkurs, hvor en metalkerne udgør to-tredjedele af planetens masse.
Resultaterne skal nu studeres yderligere for at finde ud af, hvor beboelig den interessante planet er.
Lidt tungere end Jorden
Proxima b kredser om den lille røde dværgstjerne Proxima Centauri, der er det "tredje hjul" til dobbeltstjernen Alpha og Beta Centauri, der befinder sig omkring 4,2 lysår borte.
Planeten har en masse, der er lidt større end Jordens (1,3 jordmasser), men kredser om sin stjerne i en afstand på under en tiendedel af afstanden mellem Merkur og Solen.
Men fordi stjernen Proxima har en masse på kun en tiendedel af Solen og lyser med kun en tusindedel af Solens kraft, kan Proxima b altså stadig være beboelig.
https://www.youtube.com/watch?v=G_VhV6Qv674
Svært at fastslå planetens størrelse
Det franske forskerhold har forsøgt at beregne planetens størrelse - en variabel, som stadig ikke var på plads.
Ved at kigge på forskellige måder planeten kunne være opbygget på, med forskellige typer af kerner og overflader, og med muligheden for et enormt hav på overfladen, har de regnet sig frem til en række mulige variationer for Proxima b.
De modeller placerer planetens radius mellem 0,94 og 1,40 gange Jordens. Og modellerne varierer fra mere klassiske planettyper med metalkerne og klippeoverflade til altså en planet med en enorm metalkerne, der er dækket af et 200 kilometer dybt hav.
Planetens radius har også indflydelse på hvor stor en del af overfladevandet, der fordamper i den voldsomme ultraviolette og røntgenstråling fra stjernen - stråling der er langt kraftigere end Solens.
Kæmpeteleskoper kan se planeten
Hvilken af type planet, som Proxima b viser sig at være, får vi sandsynligvis først vished om, når vi med fremtidige kæmpeteleskoper kan observere planeten direkte.
Men først vil forskerne reducere antallet af mulige typer ved at kigge på andelen af tunge grundstoffer som magnesium, jern og silicium i stjernen. For det kan nemlig også have betydning for hvordan planeten er udviklet.
Om den er beboelig for mennesker må tiden vise. Den ekstreme stråling fra stjernen, der er en såkaldt flare star, trækker gevaldigt ned. Men netop et dybt hav, kan beskytte mod stråling.
Og er den beboelig, har vi den i meget lang tid. Proxima Centauri forventes at være stabil i omkring fire billioner år - 300 gange så lang tid som Universet har eksisteret.
https://www.youtube.com/watch?v=lysJduOqads