Selvom kloden har mistet 58 procent af verdens fisk, fugle, pattedyr, amfibier og reptiler siden 1970, så skal man ikke glemme, at arbejdet for at bevare dele af vores dyrearter også har succes. Det skriver den engelske avis the Guardian.
Derfor afholder man i denne måned Conservation Optimism Summit i London, Cambridge, Washington og Hong Kong. Topmødet fokuserer på, at kloden ville være langt dårligere stillet, hvis man ikke lagde kræfter i at beskytte og bevare dyr, bl.a. djævlerokken og pandaen.
Seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra Aarhus Universitet, der har arbejdet med truede dyr og biodiversitet i Danmark oplever et lignende billede i Danmark.
- Overordnet er naturen og biodiversiteten i tilbagegang og har været det så længe, vi kan se tilbage. Men vi ser også arter hvor den negative udvikling er vendt, fortæller han.
Men ofte har det være mere held end succes med reel naturbeskyttelse, mener forskeren.
Danmark i forandring
Rasmus Ejrnæs fortæller, at man over de seneste generationer har kunnet opleve en holdningsændring blandt danskerne. Hvor bønder og landbrug traditionelt har været med til at diktere, hvordan vores natur skulle tæmmes, så er der nu kommet bevægelse mod en større interesse og nysgerrighed for “vild” natur.
- Før i tiden har vi opfattet vilde fugle og dyr som konkurrenter efter vores mad eller som potentielt jagtbytte. Men Danmark er ved at forandre sig, og især vores opfattelse af naturen omkring os ændrer sig, fortæller han.
Det betyder, at langt flere kan se værdien af mere “vild” natur, som man ikke tidligere har kunnet opleve i vores kultiverede landskab.
Som eksempel nævner han Molslaboratoriets arealer, hvor man for nyligt har sat Galloway-køer og Exmoor-ponyer fri, så de kan leve mere naturligt. Det er blevet et tilløbsstykke blandt publikum.
Vild natur hjulpet på vej
Rasmus Ejrnæs er ikke i tvivl om, at de store dyr har fået mere plads i Danmark og det er en succes. Godt hjulpet på vej af en god portion held.
- De store dyrs tilbagekomst i de senere år viser, at det aldrig er for sent at begynde at vende udviklingen. Det hjælper, om vi så gør det med vilje eller ved et tilfælde, fortæller forskeren og tilføjer.
- Det er beskæmmende, at mange af de gode eksempler på succesfuld naturforvaltning ikke er tilsigtede. Nationalparkerne er fx eksempel på en hypet indsats som stort set er indholdsløs, fordi parkerne ikke medfører en øget naturbeskyttelse, mener forskeren.
Til gengæld virker de danske militære øvelsesterræner, hvor naturen - udover et larmende bæltekøretøj eller sprængt granat i ny og næ - faktisk får lov til at udfolde sig uden pløjning, gødning og fældning af træer.
Det betyder, at man kan finde sjældne planter og svampe her, som man ikke kan andre steder i landet.
Det er samme udvikling man også ser ved i sikkerhedszonen omkring den nedsmeltede Tjernobyl-reaktor i Ukraine, hvor et stort naturområde nærmest er forladt af mennesker, men hvor dyr og planter nu har det fremragende.
- Tjernobyl vrimler med vilde dyr. De er helt sikkert udsat for stråleskader. Men det er bedre end at blive udsat for mennesker, fortæller han.
De “nye” dyr
Ser man konkret på hvilke arter, der nu trives bedre i den danske natur og nyder godt af den plads vi giver dem, handler det særligt om de store pattedyr til lands og til vands. Og så mange af de store fugle.
De store pattedyr og fugle er ikke så specialiserede i deres behov, som mange af de sjældnere arter, der kræver helt særlige forhold for at kunne overleve.
- Det er særligt de store arter med en bred smag, der vender tilbage, forklarer Rasmus Ejrnæs. Der er masser af mad i landskabet, så det eneste, de behøver, er, at vi lader være med at skyde dem.
Ulven er nok det mest omtalte eksempel på dyr, der nu kan leve i landet, men der er faktisk mange andre dyr, som vi ikke tidligere har kunnet give plads til.
Derfor har vi set stor vækst i bestandene af kronhjorte, dådyr, rådyr, odder, svaner og gæs. Samtidig er rovdyr som havørn, kongeørn, fiskeørn, ulv og guldsjakal nu også kommet tilbage i den danske natur, fortæller han.
Ikke uden gnidninger
Men selvom mange danskere i højere grad er begyndt at ændre holdning til vildere natur i Danmark, så er tilstedeværelsen af de nye dyr i vores natur også årsag til gnidninger, for ikke alle er vilde med tanken om vilde dyr.
Det er ikke mindst de mange historier om landets få ulve vidne om. Særligt folk på landet føler, at vildere natur kan være problematisk.
- Hvis man er landmand og oplever, at 50-100 kronhjorte kommer og spiser ens afgrøder, så bliver man presset, fortæller han og tilføjer:
- Der er derfor, at der er et hegn omkring Molslaboratoriets vilde heste og kvæg. I et kulturlandskab som det danske med dyrkede marker og veje, vil vi ikke kunne acceptere naturlige tætheder af store, vilde dyr. Hvis man vil have selvforvaltende vild natur, må vi adskiller natur fra kultur med hegn.
Store arealer til naturformål
Fortsætter Danmark og de andre europæiske lande med at give plads til de store dyr, forventer Rasmus Ejrnæs, at vi i fremtiden vil kunne se elg, los, vildsvin og andre af de store pattedyr i den danske natur.
- Men hvis vi vil standse det fortsatte tab af biodiversitet, er det ikke nok at give plads til at der kan være nogle store dyr i kulturlandskabet. Vi er også nødt til at disponere nogle flere store arealer helhjertet til naturformål, mener forskeren og tilføjer:
- Det vi mangler i Danmark er ægte naturreservater og nationalparker i stedet for de papirparker, som vi har etableret i dag, hvor der ikke følger vild og beskyttet natur med udpegningen som nationalpark, afslutter forskeren.