I øjeblikket uddør dyre- og planterarter mellem hundrede og tusinde gange mere hyppigt, end hvad der plejer, at være normaltilstanden for jordens liv.
20 procent af verdens pattedyr er truede. 30 procent af padderne er under samme pres. I planteriget ser det ikke meget bedre ud. 30 procent af palmerne er truede mens 40 procent af nåletræersarterne er stærkt truede.
Det fortæller professor ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet Jens-Christian Svenning til P1 Morgen, i forbindelse med et nyligt studie af klodens biologiske mangfoldighed, der er publiseret i tidsskriftet Science.
Går i sidste ende ud over os selv
En masseuddød, der først og fremmest skyldes, at arternes levesteder bliver ødelagt af os mennesker, siger han og understreger, at det i sidste ende vil gå ud over os selv.
En lang række af de uddøende arter spiller en vigtig økologisk rolle i de økosystemer, de nu findes i. Og mange af dem har stor betydning for os mennesker.
- I disse år bliver Afrikas skovelefanter skudt bort med ekstrem stor hastighed, siger Jens-Christian Svenning.
- De former simpelthen skovene i Afrika i stor stil, fordi de spreder de store frø, de laver lysninger og det betyder rigtig meget for, hvordan skovene udvikler sig om der er elefanter eller ej, forklarer han.
I begyndelsen af året viste en rapport, at den vestafrikanske løve nu blot har tre procent af sit oprindelige habitat tilbage. Og selvom løverne uddør, går verden dog ikke under, siger Jens-Christian Svenning.
- Det vil bare være en kedeligere verden, siger han.
Dansk natur er også under pres
Den største trussel mod artsrigdommen foregår der hvor der er flest arter, siger professoren.
- Så det er først og fremmest i dele af troperne, hvor der er rigtig mange arter, forklarer han. Og særligt der, hvor der samtidig er stærk befolkningsvækst.
Vi har dog vores egen andel af problemerne herhjemme i Danmark, siger Jens-Christian Svenning.
Den nye rødliste for Danmark siger, at 23 procent af de vurderede danske arter er truede.
Og koblingen mellem at arterne trues og vi bliver flere mennesker på kloden er klar.
- Vi kræver mere og mere plads, og det tager vi fra det, der ellers var til natur, forklarer professoren.
Efterlyser mere overordnede politikker for naturen
Ifølge Jens-Christian Svenning kunne vi mennesker bruge vores tiltagende behov for plads på en anden måde, hvor det ikke ville medføre så store problemer.
- Man har brug for at gennemføre nogle meget mere seriøse politikker på overordnet plan, siger han. Fx i forhold til krybskytter.
- Og så har man brug for at tænke biodiversitet meget mere ind i hele landskabsforvaltningen, så man prøver at gå udenom de vigtigste områder for biodiversiteten, i forhold til hvor man skal lave ressourceudnyttelse.
Det kunne man gøre meget bedre, end man gør i dag, slutter han.