Ekstrabladet kunne sidste år fortælle, at man kan få kræft af varm kaffe.
Men inden du får morgenkaffen i den gale hals, var budskabet et halvt år tidligere, at op til 4-5 kopper om dagen beskytter mod kræft.
Superfood, juicekure og detox-behandlinger lover sundhed og beskyttelse mod sygdomme. Andre fødevarer bliver sendt på porten for at være skyld i både fedme og kræft.
Nogle gange sker der det, som vi ser med kaffen: Forskellige undersøgelser viser, at samme fødevare både øger risikoen for kræft og beskytter mod kræft.
Ekstrabladet har sit på det tørre: De henviser til forskning i begge artikler. Men hvordan kan forskningen drage så forskellige konklusioner?
’Gennembrud’ holder sjældent
Problemet ses ikke kun med kostforskning. Forskning, der lover ny behandling af kræft og andre alvorlige sygdomme, ses langt oftere end nye behandlinger reelt kommer.
I 2003 viste en gruppe forskere, at ud af 101 medicinske artikler, som lovede en ny behandling, blev kun fem til virkelighed.
Jesper Wiborg Schneider er professor ved Center for Forskningsanalyse på Aarhus Universitet.
Han ser ofte, at resultaterne i ny forskning er blevet oversolgt:
- Meget forskning frembringer en strøm af ’positive’ resultater, som oftest præsenteres som ’gennembrud’. Men det reelle antal af gennembrud er ganske få, siger han.
Forskning er kompliceret
At gennembrud senere må afvises, skyldes ikke kun, at det måske er dårlig forskning, der ligger bag.
Det skyldes også, at forskning i komplekse systemer, som fx levende organismer, er kompliceret, forklarer Jesper Wiborg Schneider:
- Det er svært at kontrollere for, at sammenhængen ikke påvirkes eller skyldes noget andet. Eller vide, om det samme ses ved andre omstændigheder. Der er fx langt fra rotter til mennesker, siger han.
Pressen dækker helst gennembrud
Jesper Wiborg Schneider bakkes op af en ny, fransk undersøgelse. Forskerne fandt ud af, at af 53 'positive' forskningsresultater, der alle var i medierne, blev to-tredjedele modbevist efterfølgende.
Men den forskning, der modbeviste, blev der næsten ikke talt om i medierne.
Konklusionen var derfor, at journalister foretrækker at skrive om de første, sensationelle undersøgelser på et område, hvorimod senere forskning ikke er så interessant i journalisternes øjne.
Stor konkurrence om at blive hørt
Ifølge Jesper Wiborg Schneider er det ikke kun mediernes skyld, at forskningen tages for vidt.
Det er derimod svært at sige, hvem der i de enkelte tilfælde spidser nyheden til. Men konkurrencen blandt forskere kan have betydning, forklarer han:
- Forskning har altid været konkurrencestyret. Det handler om at komme først med opdagelser og forklaringer. I princippet er det en sund og effektiv driver. Men konkurrencen er blevet hårdere, efterhånden som der er kommet flere forskere til, fortæller han.
Han peger på, at forskerne især bliver målt på antallet af videnskabelige artikler, de får trykt. Jo flere, jo bedre.
Det går ifølge Jesper Wiborg Schneider ud over kvaliteten:
- Alting måles i publikationer, og belønningsmekanismerne skaber reelt perverse incitamenter, siger han.
Videnskabelige tidsskrifter søger omtale
Jesper Wiborg Schneider mener, at de internationale videnskabelige tidsskrifter, som for eksempel Science og Nature, også bærer en del af skylden for, at sensationsprægede resultater bliver fremhævet.
De baserer nemlig ofte deres valg af forskning på sensation frem for forskningsværdi:
- De har ofte valgt forskning, der har været opsigtsvækkende. Måske for opsigtsvækkende, viser det sig senere. De er optaget af at reklamere for sig selv, og det er god 'reklame' at blive citeret i pressen, siger han.
Nature: Vi kontrollerer kvaliteten grundigt
DR Viden har spurgt Nature og Science om sensation spiller en rolle i deres valg af forskning. Kun Nature har svaret. De skriver:
- Nature har i årtier publiceret forskning, som er udvalgt efter essentielt de samme kriterier: Nyskabende videnskabelige resultater med enestående vigtighed og med konklusioner, der er interessante for en bred målgruppe.
Nature skriver desuden, at de kontrollerer forskningen grundigt, blandt andet gennem en kompliceret proces, hvor flere uafhængige forskere vurderer kvaliteten.
Fra én fjer til fem høns
Bjørn Panyella Pedersen leder en gruppe på Aarhus Universitet, der forsker i sukkertransporten til vores celler. Han mener ikke, at forskere generelt overdriver deres resultater i videnskabelige tidsskrifter.
Men han oplever, at man kan komme til at tale forskningen op efterfølgende:
- Når man har et nyt spændende resultat vil man gerne blive hørt, og der er en hård konkurrence om det, så der er nok en tendens til at tale det lidt op i medierne, siger han.
Ifølge Bjørn Panyella Pedersen er det dog ikke kun forskerne, der spidser deres resultater til:
- Jeg oplever, at det let er historien om, at en fjer bliver til fem høns. Forskerne overdriver lidt, så får den et ekstra lag i pressemeddelelsen og endnu et af journalisten, forklarer han.
Når det er for godt til at være sand
Alt i alt er der altså skabt et system, hvor almindelige mennesker ikke altid hører om den mest relevante forskning.
Generelt gælder der ifølge Jesper Wiborg Schneider, at er konklusionen ’for god til at være sand’, så er der en risiko for, at den faktisk er det.
Så når du læser om, at kaffe kan redde dig fra både kræft og demens, kan det være fornuftigt at undersøge sagen nærmere, inden du tømmer bankkontoen på den nærmeste kaffebar. For måske har nogen taget resultaterne for vidt og draget konklusioner, som ikke holder.