Børn bliver også ramt af træningsafhængighed

Forsker har udviklet et skema, der giver et praj, om unge er afhængige af sport.

Der er altid noget, der har udløst træningsafhængigheden. Der er også altid noget, der gør, at det bliver ved med at køre. Det er ofte en kombination af noget biologisk, problemer i familien, på skolen eller påvirkninger fra samfundet, siger psykolog Mia Beck Lichtenstein. (Foto: © Hanne Kokkegård - DR Videnskab, DR videnskab)

Når træning er det vigtigste i et barns eller et ungt menneskes liv, og humøret daler voldsomt, hvis ikke der står hård træning på programmet hver dag for barnet, bør forældrene reagere.

For børn og unge kan ligesom voksne blive ramt af træningsafhængighed, der har store konsekvenser for kroppen og psyken, og som kan give alvorlige problemer i voksenlivet, siger adjunkt Mia Beck Lichtenstein på Psykologisk Institut ved Syddansk Universitet.

Hun er den eneste i Danmark, der forsker i træningsafhængighed. Hun har som den første i verden for nyligt udviklet to forskellige skemaer til unge og deres forældre, så de kan få en fornemmelse af, om der kan være tale om afhængighed af sport.

Mia Beck Lichtenstein er én af de otte finalister i Ph.d. Cup 2015, som DR, dagbladet Information og Lundbeckfonden står bag om.

Behov for at gribe ind hurtigt

I sit ph.d.-projekt har Mia Beck Lichtenstein forsket i træningsafhængighed hos voksne. Man regner med, at fem procent af de voksne, der dyrker sport, er i risiko for at være afhængige af træningen. Flere studier viser, at unge er i størst risiko for at udvikle træningsafhængighed, og derfor er det vigtigt, at man kan identificere problemet blandt unge.

I hendes nye forskningsprojekt deltager cirka 300 børn og unge fra fitnesscentre, folkeskoler med særlige idrætslinjer og idrætsefterskoler primært på Fyn og fra Center for Spiseforstyrrelser i Odense.

Sidstnævnte sted er med, fordi man ved, at hvis unge lider af spiseforstyrrelser, er der øget risiko for, at de også træner overdrevent eller tvangspræget, hvilket kan komplicere behandlingen. Det er derfor vigtigt at kunne spotte træningsafhængigheden, så den også behandles.

Træningsafhængighed fører til sårbarhed

Konsekvenserne af træningsafhængighed er alvorlige.

Selv om man får positive gevinster ud af det i form af velvære, kick, mening og kontrol osv., vil de negative konsekvenser være i overtal, forklarer Mia Beck Lichtenstein:

- Træner man for meget, sover man dårligt om natten, får smerter, nemmere skader, eventuelt træthedsbrud i knoglerne, og immunforsvaret bliver nedbrudt, så man ikke kan bekæmpe sygdomme.

Øger risikoen for et dårligt liv som voksen

- Når træningen er det vigtigste, går det også ud over ens sociale liv, fordi man hele tiden tilsidesætter familie og venner. Man kan måske heller ikke passe skolen, studiet eller arbejdet. Og man regulerer sine følelser ved hjælp af sporten og dens intensitet, siger Mia Beck Lichtenstein.

Samtidig viser studier, at hvis man som ung har adfærdsafhængighed fx ludomani, træningsafhængighed og overdreven shopping), er der større risiko for, at man som voksen også får et dårligere liv fysisk, psykisk og socialt.

- Derfor skal man gribe ind over for træningsafhængighed. Jo længere tid det sidder fast i den unge, jo sværere er det at komme ud af det, og jo mere forpint kan den unge blive, siger Mia Beck Lichtenstein.

Man kan holde til overtræning i en tid

Når ens liv er knyttet op på at træne, præstere og have en veltrænet krop, er man også meget sårbar, hvis man pludselig får man en skade, der gør, at man ikke kan træne i lang tid.

- Så længe du kan køre på og holde til det, oplever du måske ikke konsekvenserne af din træningsafhængighed, før den har stået på i lang tid, siger Mia Beck Lichtenstein.

Selv om forskernes viden om konsekvenserne af træningsafhængighed bygger på voksne i alderen 30 til 50 år, kan man sagtens forestille sig, at det er de samme ting, der gør sig gældende for yngre og børn.

Træner trods skader

- Det er vigtigt at finde frem til de unge med træningsafhængighed, fordi de oftere får skyldfølelse over ikke at træne nok, og de træner på trods af skader og sygdom, siger Mia Beck Lichtenstein.

Desuden viser de foreløbige resultater, at mange af de unge med træningsafhængighed også beskriver spiseforstyrrelsessymptomer såsom: mad dominerer mit liv, og jeg føler mig tyk, selvom andre synes, jeg er tynd.

- Vi ved ikke, om træningsafhængighed kan føre til spiseforstyrrelser eller omvendt, men der er i en del tilfælde en sammenhæng mellem træningsafhængighed og overdreven optagethed af mad og krop, siger Mia.

- Desuden oplever en del af de afhængige, at deres overtræning har ført til dårligere præstationsevne i deres sport, siger hun.

Det handler om at finde en balance

Mia Beck Lichtenstein tog en bachelor i idræt, før hun læste psykologi. Og hun er inkarneret (hurtig)løber og deltager i halvmaraton og kortere motionsløb med tider omkring 40 minutter for 10 km.

Hun mener ikke, at børn eller unge skal lade være med at træne.

- Det kunne man have som mål, hvis de røg og drak. Men motion er sundt og godt, og det bliver det ved med at være for langt de fleste, og det kan det blive igen for de træningsafhængige. Og det er bestemt ikke målet for træningsafhængige, at de skal stoppe med at træne, siger Mia Beck Lichtenstein.

Antallet af træningstimer siger ikke noget om afhængighed

Det er svært at spore træningsafhængighed ud fra, hvor meget folk træner.

- Du kan sagtens træne 10 timer om ugen uden at være træningsafhængighed. Der er bare nogle mennesker, hvor der er en sammenhæng mellem træningsmængde og træningsafhængighed, siger Mia Beck Lichtenstein.

- Der skal vi gribe ind og hjælpe på en måde, så den unge ikke afviser os, men lytter til os, siger hun.

Det handler især om at finde ud af, hvad der ligger bag træningen. Hvad erstatter den, og hvad regulerer overtræningen hos den unge?

- Der er altid noget, der har udløst træningsafhængigheden. Der er også altid noget, der gør, at det bliver ved med at køre. Det er ofte en kombination af noget biologisk, problemer i familien, på skolen eller påvirkninger fra samfundet, siger Mia Beck Lichtenstein.

Ph.d Cup 2015 – forstå forskningen

Mia Beck Lichtenstein forsvarede i april 2014 sin ph.d.-afhandling ved Syddansk Universitet. Hun arbejder i dag som adjunkt på Institut for Psykologi og som autoriseret psykolog i Psykiatrien i Region Syddanmark.

Hun er en af de otte finalister i Ph.d. Cup 2015, som DR, Dagbladet Information og Lundbeckfonden står bag.

I konkurrencen dyster forskerne om at formidle deres forskning på en måde, så de fleste mennesker kan forstå det uden at have særlig viden om emnet på forhånd.

Du kan opleve Mia Beck Lichtenstein og de syv andre finalister i et show på DR2 lørdag den 18. april 2015.