Ved første øjekast ser isbjørnefamilien i videoen tryg og glad ud. En isbjørnemor graver en seng til sine to unger ved Western Hudson Bay i Canada.
Men knogler og ribben er synlige lige under moderens pels.
Hun har sultet længe, og det har hendes unger også.
En af ungerne kigger op og direkte ind i fotografen fra Arctic Documentary Project, Daniel J. Cox’s linse. Den ryster voldsomt. Og lige så stille dør den af sult.
- Isbjørneungen får kuldekramper på grund af sult. Ungen har ikke fået noget mad, fordi moderen ikke har næring til at producere mælk, fortæller videnskabsjournalist Lars Henrik Ostenfeld, der står bag dokumentaren Isbjørnen og mig.
Dokumentaren bliver sendt på DR3 i aften kl 21.00.
Isbjørnen sulter
Isbjørnen sulter som direkte konsekvens af klimaforandringerne.
Den lever på den arktiske havis, hvor den jager sæler.
Men på grund af klimaforandringerne smelter isen. Og samtidig kommer vinteren senere år for år.
Hudson floden fryser fx senere og senere hvert år, og isbjørnene er nu på land en måned længere end for bare 30 år siden.
Det betyder, at isbjørnen må overleve på ophobet kropsfedt fra jagten i forår og vinter og spise fugleæg og bær. Det er langt fra er den bedste form for isbjørneføde.
Derfor sulter den.
Sulten fører til kannibalisme
Lars Henrik Ostenfeld er i Isbjørnen og mig taget til Canada for at dokumentere, hvordan isbjørnen sulter på grund af klimaforandringerne.
Da han kommer hjem, sender fotografen Simon Gee billeder og et videoklip, der viser, hvordan en isbjørnehan har forvandlet sig til en kannibal.
Hannen har simpelthen dræbt og spist en isbjørneunge.
Han-isbjørnene er kendte for at være aggressive overfor deres unger og hunnerne, der derfor holder sig væk.
Men når frosten lader vente på sig, kommer hanner og hunner til at gå op og ned af hinanden.
Plusgraderne gør isbjørnen desperat
Da Lars Henrik Ostenfeld ankommer til Churchill ved Hudson Bay, Cananda, i starten af november 2016, er der stadig plusgrader, selvom området burde være på vej til totalt nedfrysning.
Isbjørnene vi møder i dokumentaren er desperate for at finde føde, mens de venter på, at de kan komme ud på havisen for at jage sæler.
Vi hører, hvordan en af jægernes hunde en nat bliver spist af en sulten isbjørn.
- Hvis isbjørnene ikke kan overleve den globale opvarmning, kan vi mennesker så selv?, slutter Lars Henrik Ostenfeld dokumentaren med at spørge.