Klimatopmødet COP 22 i Marokko er i fuld gang. Et stykke derfra - i det nordlige Canada i en lille by, der hedder Churchill - mærkes klimaforandringerne meget konkret.
Der samles hvert år flere hundrede isbjørne på bredden af Hudsonbugten, mens de venter på, at havisen fryser til, så jagten på sæler kan begynde.
Men på grund af klimaforandringer, fryser isen senere og senere. Og det kan man tydeligt se på isbjørnene, forklarer den danske isbjørneforsker Thea Bechshøft.
Hun er lige nu i Churchill, hvor hun arbejder frivilligt som ekspert og underviser for skolebørn gennem Polar Bear International, verden største NGO, der fokuserer på isbjørne. Til dagligt forsker hun på University of Alberta i Canada og Aarhus Universitet.
Isbjørnene har ikke spist i fire måneder
Churchill ligger lige i midten af vandringsruten, som isbjørnene har haft i århundreder, og lige nu er flere hundrede bjørne samlet omkring byen. De hviler ud for ikke at blive for afkræftede.
Isbjørnene har ikke spist deres vigtigste mad - sælspæk - i fire måneder, og hunnerne med unger har måske ikke spist i op til otte måneder, så hun skal tære på sit eget fedtlag og fodre måske tre bjørne med det.
Så de venter på, at isen lægger sig i bugten, men der er stadig midt i november åbent vand på Hudsonbugten. Det er problematisk.
Tyndere og færre unger
- Det er svært at se klimaforandringernes indvirkning på isbjørne over bare et år. Men fordi bestanden ved Churchill er så velstuderet, har vi data, der går 30 år tilbage, og der kan man virkelig se nogle tidstrends, forklarer Thea Bechshøft til P1 Morgen.
- Man kan se, at isbjørnene generelt bliver tyndere og får færre unger. Ungerne er samtidig mindre end tidligere, og det øger dødeligheden. Og det er et stort problem for populationen, fordi den naturligvis gradvist svinder ind, siger hun.
Churchill ligger i det område, hvor de sydligste isbjørne lever, og bestanden tæller omkring 800 isbjørne.
Færre dage med havis
Den globale opvarmning betyder, at havisen lægger sig senere på året og bryder op tidligere om foråret.
Sidste år var havisen i Hudsonbugten væk i 143 dage, og det betyder sultne og farlige bjørne, som kommer tæt på mennesker. Set over en 10-årig periode har isen ifølge Conservation Biology dækket Hudsonbugten 1 dag mindre for hvert år.
Opgørelsen af havis over en 35-årig periode viser samtidigt, at det for både Vest- og Østgrønland og især Barentshavet står endnu værre til. I Barentshavet dækker havisen - opgjort over 10 år - 17,2 dage mindre.