Fænomenet sommertid blev første gang indført i Danmark den 21. maj 1916 i et forsøg på at spare på energien til belysning og udnytte dagslyset bedre.
Siden da har sommertid været benyttet i Danmark i perioder.
Sidste gang, sommertid blev indført, var i 1980, og siden da har vi haft sommertid og “vintertid”. Det sidste er dog et uformelt begreb, da vintertid egentlig er “normaltid”.
Skiftet fra sommertid til normaltid - og tilbage igen - har trods den oprindelige årsag kun en begrænset betydning for energibesparelsen i dag, siger Morten Kidal, der er Lead Media Advisor for Dong Energy til DR Viden.
Nu om dage går vores energiforbrug nemlig kun i begrænset omfang til belysning.
Besparelse på et par hundrede kroner
Når Danmark skifter fra vintertid til sommertid, registrerer Dong Energy en forandring i befolkningens energiforbrug.
De sidste ti år er strømforbruget faldet med ca. 4-5 procent ved skiftet til sommertid.
Omvendt stiger energiforbruget igen ved skiftet til vintertid, så den samlede energibesparelse lander på ca. én procent.
For den almindelige dansker drejer besparelsen i kroner og øre sig om nogle få hundrede kroner, fortæller Morten Kidal.
Men den ene procent er også relevant, mener Brian Vad Mathiesen, der er professor ved Aalborg Universitet og ekspert i energibesparelser:
- Groft sagt så er én procent sparet jo én procent tjent. Og det har jo bl.a. en betydning for vores samlede udledning af drivhusgasser, så det er vigtigt at holde fast, siger han til DR Viden.
Fra belysning til underholdning
Dong Energy har over de sidste ti år registreret en forandring i befolkningens forbrugsmønster. I 1980’erne, hvor man genindførte sommertid, skete det for at spare på energiforbruget - særligt belysning i aftentimerne.
Ved at tilpasse døgnets timer kunne man i større grad udnytte dagslyset og derfor spare på omkostning til belysning.
Men i 2017 er vi blevet så gode til at udnytte energibesparende pærer som fx. LED-pærer, at energibesparelsen i dag - i forhold til dengang - blot er en brøkdel.
Morten Kidal fortæller bl.a., at man ved at skifte til LED-pærer kan få udgifterne til belysning til blot at fylde én procent af det samlede forbrug i en gennemsnitsfamilie.
I stedet for belysning bruger den almindelige familie i dag energien på underholdning og kommunikation i form af fx. lydanlæg, TV og spilkonsoller.
Faktisk bruger vi mere energi på underholdning og kommunikation, end vi gør på hårde hvidevarer, fortæller Morten Kidal.
Vi skal stadig spare strøm
Men selvom skiftet fra normaltid til sommertid og omvendt har en begrænset betydning for hjemmeøkonomien og vores samlede energiforbrug i dag, så mener Brian Vad Mathiesen stadig, at det er relevant:
- Det er vigtigt, fordi det minder os om, hvordan vores energisystem hænger sammen Bare fordi vi er blevet bedre til at producere vedvarende energi fra vind- og sol, skal man ikke bare bruge løs.
I det store hele er én procent sparet nemlig godt for både samfundsøkonomien og for miljøet, mener han.
- Men det er vigtigt at tage debatten, for måske er der også andre hensyn end blot energiforbrug. Jeg synes i hvert fald, at det er rart at have nogle lange sommeraftener med venner og familie, afslutter han.