Klimaforandringerne kommer - ja, faktisk er de her allerede.
Og selvom alverdens ledere med klimaaftalen fra Paris i 2015 gav hinanden hånd på at mindske CO2-udslippet og holde den gennemsnitlige globale temperaturstigning under to grader i 2100, bliver skuden vanskelig at vende.
For der udledes stadig store mængder CO2 til atmosfæren, som holder på meget mere varme, end vi har brug for - og selv en brat opbremsning i vores udledning af drivhusgasser vil først slå igennem år ude i fremtiden.
Men hvad hvis man kunne fjerne CO2 fra atmosfæren eller styre den mængde solstråler, der rammer Jorden? Kunne vi så lappe på klimaet - eller måske endda redde det?
"Geoengineering" kalder forskere det, når man med teknologi ændrer Jordens klimasystemer, og det skorter absolut ikke på kreativiteten.
Her er fem ideer, der ville gøre selv Storm P. misundelig:
1) “Den kunstige vulkan”
I 2013 medtog FN’s klimapanel, IPCC, for første gang begrebet geoengineering i en af sine rapporter, som danner det videnskabelige grundlag for de globale klimaaftaler.
En af de metoder, som IPCC har beskrevet, kan bedst beskrives som en slags kunstig vulkan. Ideen består i at sende svovlpartikler - såkaldte aerosulfater - op i atmosfæren.
Partiklerne kan reflektere noget af Solens stråling væk fra Jorden og tilbage i rummet, så der bliver koldere på Jorden. Det er det samme, der sker, når store vulkaner går i udbrud og frigiver store mængder svovlpartikler.
Problem: Forskerne aner ikke, hvordan det ellers påvirker klimaet udover, at det vil føre til en ændring af hvordan og hvor, det regner. I øvrigt regulerer metoden ikke mængden af CO2 i atmosfæren, og der ville fortsat være klimaforandringer og afledte effekter - såsom forsuring af havene.
2) Gødning af havene
Hvis vi gøder havet med stoffet jernsulfat, eksploderer algevæksten. Og det kan måske udnyttes til vores fordel.
For alger optager CO2. Og flere - og hurtigere voksende - alger optager mere CO2.
Når algerne så senere dør og synker til bunds, vil den CO2, de har indsamlet, blive lagret i havbunden.
Problem: Rigmanden Russ George dumpede i 2012 100 ton jernsulfater i Stillehavet. Det førte til en enorm opblomstring af alger i et et område ud for Canadas kyst.
Den amerikanske rigmand har mødt stor kritik fra forskere og miljøorganisationer, fordi ingen kender konsekvenser for miljøet. Og samtidig ved man faktisk slet ikke, hvorvidt metoden virker. Teknologien kaldet “havbefrugtning” er i øvrigt bandlyst af FN.
3) Kunstige træer skal suge CO2
Ideen her har faktisk snart ti år på bagen. Den blev første gang fremført af forskere fra Columbia University og Los Alamos National Laboratory, der (i hvert fald dengang) mente, at de kunstige “træer” kan opsuge så meget CO2 fra atmosfæren, at vi kommer tilbage til det niveau, der var før den industrielle revolution.
CO2’en optages ved, at luft strømmer gennem et filter, der indeholder en basisk opløsning, som kan absorbere CO2.
De kunstige træer ligner dog ellers på ingen måde vores nyudsprugne bøg.
Problem: På trods af at ideen er ti år gammel, er den ikke kommet meget videre. Den oprindelige idé præsenterer heller ingen løsning på, hvordan filtret skal renses for CO2 - og hvor kuldioxiden i øvrigt skal lagres efterfølgende.
4) Lyse farver reflekterer sollyset
Albedo-effekten er en betegnelse for en overflades evne til at reflektere sollys.
Ideen består i at forhøje Jordens albedo - altså at tilføre flere lyse overflader, der kan kaste sollyset tilbage til rummet, så Jorden optager mindre varme.
Den kan fx. være i form af spejle i ørkenen, store områder, hvor bygninger males hvide, dyrkning af landbrug, hvor alle afgrøder er lyse i bladene etc.
Problem: Heller ikke den metode behandler det virkelige problem: Udledning af menneskabt CO2, så spørgsmålet er, om pengene ville være investeret bedre et andet sted - i fx. vedvarende energi.
5) Sci-fi metoden: Rumspejle
Det er efterhånden en del år siden, at forskere for første gang foreslog at sende spejle ud i rummet, som skal reflektere Solens stråler tilbage til rummet.
Tilbage i 1989 foreslog en amerikansk forsker, at sende milliarder af spejle 1,5 mio. km ud til det såkaldte Lagrange-punkt mellem Jorden og Solen, hvor der er balance mellem deres tiltrækningskraft.
Spejlene vil være i stand til at sende omkring én procent af Solens stråler tilbage i rummet, så de ikke når Jorden.
Problem: I modsætning til andre forslag, der handler om at begrænse solindstrålingen, har dette faktisk betydning for atmosfærens indhold af CO2. For hvad koster det mon i CO2 udledning at sende mia. af spejle ud i rummet med raketter? (For slet ikke at tale om prisen for sådan et projekt.)
Forsker er ikke overbevist
Som nævnt skorter det ikke på fantasifulde ideer, når det kommer til at redde klimaet med teknologi. Spørgsmålet er, om det er den vej, vi vil gå?
- Jeg er endnu ikke overbevist af de ideer, der er indenfor geoengineering. Vi ved ikke, hvor effektive de er, og jeg kan være bange for, at det frister os til at blive ved med at brænde olie, kul og gas, siger Ole Bøssing Christensen, der er klimaforsker ved DMI.
Han er heller ikke sikker på, at der er den nødvendige politiske opbakning:
- Det kommer sandsynligvis til at give nogle politiske problemer. Hvis man anvender de her metoder, er man jo forpligtet til at opretholde deres virkning, og det kræver en global indsats.