VIDEO Sådan undgår du mikroplast i hjemmet og i verdenshavene

Vores udledning af millioner tons plastik-partikler er et stigende problem for havmiljøet.

En rapport fra Ellen MacArthur Foundation anslår, at der i 2050 vil være mere plastik end fisk i havet.

Ifølge tidsskriftet Science ender mellem fire og tolv millioner ton plastik i verdenshavene hvert år - og mængden ventes af blive fordoblet over de næste ti år.

Plastik nedbrydes med tiden til såkaldt mikroplastik, som ender i maven på fugle og fisk og dermed i sidste ende på vores eget spisebord.

Den problemstilling har fået den danske miljøorganisation Plastic Change til at åbne udstillingen 'Et hav af uden plastik' på Den Blå Planet.

Ud over at sortere sit affald, findes der flere konkrete råd til, hvordan man mindsker udledningen af mikroplastik derhjemme.

Oftest er vi slet ikke er klar over, at vi skyller partiklerne ud i kredsløbet.

- Der kan være op til 400.000 stykker mikroplastik i en creme. Plastikindholdet i en skrubbecreme kan faktisk veje lige som selve indpakningen, fortæller Henrik Beha Pedersen, havbiolog og grundlægger af Plastic Change.

I videoen foroven kan du få flere gode råd til at reducere mikroplastik i hjemmet.