I øjeblikket er 200 europæiske NGO’ere på banen og klager over, at virksomheder opnår patenter på fødevarer som planter.
Fredag den 30. oktober holder Humboldt Universität i Berlin en kongres, hvor netop de omtalte patenter på planter bliver diskuteret med paneldeltagelse af både NGO-paraplyorganisationen No Patents on Seeds og firmaet Syngenta, der har fået flere plante-patenter.
Også andre aktører klager over, at fx patenter inden for medicin ikke er til gavn til patienterne, fordi patenter holder prisen i vejret og hindrer udvikling af ny og bedre medicin, fordi et patent varer 20 år frem. Og FN's sundhedsorganisation WHO er i gang med at nytænke, hvordan man kan skrue en traktat sammen som et alternativ til patentsystemet.
Tre overordnede krav til patenterbarhed
Direktøren for Patent- og Varemærkestyrelsen i Danmark Jesper Kongstad er formand for Administrationsrådet i Den Europæiske Patentorganisation, der udsteder patenterne.
Han forklarer her tankegangen bag patenter: Det handler ikke bare om penge ned i lommen på opfinderen – men også om tilskyndelsen til en udvikling, der skal gavne både samfundet og forbrugerne.
For at et produkt eller en opdagelse skal kunne opnå patent, skal det opfylde tre krav til dét, man kalder patenterbarhed.
Produktet skal være nyt og ikke set før, det skal kunne anvendes industrielt – altså reelt kunne fremstilles, og endelig skal det have opfindelseshøjde.
- Det betyder oversat til almindeligt dansk, at opfindelsen/opdagelsen ikke umiddelbart skal være noget nærliggende, som en fagmand kan finde på. Altså det nye skal skille sig markant ud fra kendte teknologier. Så vi bruger fagmandskriterier, når vi kigger på patentansøgninger. Og opfylder ansøgerne kravene, får de patentet, siger Jesper Kongstad.
En kontrakt med samfundet
Det centrale omdrejningspunkt i patentsystemet er, at et patent er en kontrakt, som en opfinder har med samfundet – det offentlige.
- Den kontrakt giver opfinderen en eksklusiv udnyttelsesret i 20 år, mod at opfinderen stiller sin viden til rådighed for alle andre. Der ligger nemlig et krav om offentliggørelse indbygget i et patent, siger Jesper Kongstad.
- Tankegangen bag den eksklusive udnyttelsesret er, at virksomheder og opfindere får en tilskyndelse til at investere i produktudvikling og innovation. Samtidig giver man hele opfinder- og virksomhedsmiljøet et input, fordi de gennem offentliggørelsen kan studere opfindelsen og lære af det, siger han.
Skubber en udvikling i gang
Patentsystemet har ifølge Jesper Kongstad gennem næsten 100 år vist, at det har evnet – via den samfundskontrakt som et patent er – at sætte gang i produktudviklingen, fordi den ene opfindelse trækker den anden med.
- Det er en kæmpe fordel for forbrugerne, fordi det vælter ud med nye produkter, som man kan vælge imellem, siger Jesper Kongstad.
Det er politikerne i de 28 europæiske lande, der er medlemmer af Den Europæiske Patentorganisation, EPO, der lægger rammerne for, hvilke produkter og opdagelser, der kan får patent.