Peberfrugter uden kerner lyder ret smart. Det samme gør tomater med et højere indhold af sunde og naturlige stoffer. De to sorter er dyrket naturligt ved forædling, og det schweiziske frøfirma Syngenta har fået patenter på dem.
Det betyder, at firmaet har en eksklusiv udnyttelsesret til sorterne 20 år frem, mod at firmaet offentliggør selve ’opfindelsen’, så andre firmaer kan lære af processerne. Og Syngenta kan samtidigt sælge licenser til andre virksomheder eller selv producere frøene og høste frugterne.
Men patenterne er sammen med andre fødevarepatenter eksempler på, at store firmaer tager kontrol over vores fødevarer. Det mener miljøbevægelsen NOAH, der sammen med 200 andre organisationer i den internationale koalition mod patentering af frø No Patents on Seeds nu opfordrer de europæiske lande til at gribe ind.
Fredag den 30. oktober holder Humboldt Universität i Berlin i øvrigt en kongres, hvor netop de omdiskuterede patenter på planter bliver diskuteret, og hvor No Patents on Seeds og Syngenta mødes i en paneldebat.
NOAH: Der sker et skred i disse år
- Vi oplever, at konventionelt frembragte fødevarer egentlig er sikret i patentlovgivningen, hvor det sort på hvidt står, at man ikke kan patentere traditionelle avlsmetoder eller afgrøder, der stammer fra sådanne processer. Men siden loven blev indført, er praksis skredet, og der bliver i stigende grad skabt præcedens for meget kontroversielle patenter, der strider direkte mod lovgivningen og truer vores fødevaresikkerhed, siger projektmedarbejder Anna Baastrup Rønne fra NOAH.
- Så snart der i patentansøgningen indgår GMO, må afgrøden gerne patenteres, og selvom GMO også er ganske kontroversielt, er det ikke det, vi anfægter her. Det er altså udelukkende planter, frugter og frø fra konventionel forædling, som vi kritiserer, siger hun.
NOAH peger på, at Hollands regering i sommer i Europa Rådet kaldte fødevarepatenterne for en bekymrende udvikling, som kan få fundamental indflydelse på både fødevareproduktion og fødevaresikkerhed.
No Patents on Seeds opfordrer også Administrationsrådet i Den Europæiske Patentorganisation EPO til at gribe ind over for det skred, som der ifølge NGO’erne sker på området.
PVS-direktøren: Politikerne opsætter rammerne
Direktøren for Patent- og Varemærkestyrelsen, PVS, i Danmark Jesper Kongstad er også formand for EPO’s administrationsråd. Han siger til DR Viden, at patentet på peberfrugterne er så nyt, at det er for tidligt have en holdning til om, det er rimeligt, at der bliver udstedt patent i det her tilfælde.
Han understreger samtidigt, at selve rammerne, for hvilke fødevarer der kan opnå patent, er bestemt af politikerne, og hvis reglerne skal laves om, skal man have fat i politikerne.
- Det er klart, at hvis politikerne vil snakke om det, vil jeg blive spurgt til, hvad jeg mener. Men i styrelsen ser vi først og fremmest fagligt på, om lovgivningen bliver overholdt inden for det patenterbare område. Og så er det en anden diskussion, om lovgivningen skal ændres, siger Jesper Kongstad.
Patentet medfører i øvrigt udelukkende et forbud mod, at andre erhvervsmæssigt kan dyrke og bruge lige den specifikke sort af peberfrugt. Mens alle andre feberfrugter frembragt under naturlige dyrkningsmetoder ikke er omfattet af patentets forbud. Ligesom patentet ikke rammer forbrugerne, der gerne må dyrke og bruge peberfrugterne, som de har lyst.
Øget kvalitetssikring skal hindre et skred
I tilfældet med netop peberfrugterne (og ved andre fødevarepatenter) skal selve patentet valideres i de (her 30) lande, som firmaet har søgt patent i. Og i forbindelse med det, vurderer man på, om det opfylder de tre krav, man har til patenterbarhed.
Det vil sige, at produktet skal være nyt og ikke set før, det skal kunne anvendes industrielt – altså reelt kunne fremstilles, og endelig skal det have opfindelseshøjde.
- Det betyder oversat til almindeligt dansk, at opfindelsen/opdagelsen ikke umiddelbart skal være noget nærliggende, som en fagmand kan finde på. Altså det nye skal skille sig markant ud fra kendte teknologier. Hvis produkterne ikke kan opfylde de tre krav, har man ikke en høj nok kvalitet, og så kan man frygte, at der sker et skred, sådan som NOAH og andre taler om, siger Jesper Kongstad.
- Vi har i mange år hele tiden øget kvaliteten i patentsystemet og sat nye regler og standarder op for netop for at være sikre på, at der ikke foregår et skred. Det mener jeg, vi i meget høj grad har undgået. Dermed ikke sagt, at der ikke kan være en smutter, men jeg tror det ikke, siger han.
100 års patenthistorie viser udviklingen
Hvis der er problemer med patenter, tager Patent- og Varemærkestyrelsen sagen op i administrationsrådet i EPO. Samtidig kan både konkurrenter og NGO’ere gøre indsigelser og der er ni måneder til at reagere på patenter.
Hvis et patent er kontroversielt, og man kan rejse tvivl om, hvorvidt det opfylder patenterbarhedskriterierne, kommer der formentlig en appelsag ud af det, hvor sagen kører i to kamre ligesom det normale domstolssystem.
Jesper Kongstad mener, at den næsten 100 år lange patenthistorie viser, at der løbende sker en udvikling på markederne. Og at det også er det, som vi nu ser inden for forskellige fødevarer, hvor industrien for alvor er gået i gang med at bruge patentsystemet. Derfor oplever man både stor interesse fra firmaer, der søger patenter, ligesom konkurrenter og organisationer er meget aktive.
- Hvis man kigger på historien er der ingen grund til at tro, at fødevarepatenter vil føre til ødelæggelse for forbrugerne eller skade andre virksomheder inden for erhvervet. Historien viser, at det fører til øget innovation og vækst, og det er også til gavn for forbrugerne, siger Jesper Kongstad.
Syngenta: Det handler om innovation
Syngenta mener – som Patent- og Varemærkestyrelsen – at patenter et vigtigt instrument til at øge innovationen i plantesektoren.
– Innovation er meget vigtigt for fødevaresikkerheden, fødevarekvaliteten og for miljøet. Patenter stimulerer offentliggørelse og deling af knowhow, i modsætning til den sædvanlige praksis i planteavl, hvor man beskytter intellektuel ejendom (viden, red.) ved hjælp af forretningshemmeligheder og fortrolighedsklausuler, skriver Syngenta i et mail til DR Viden.
- For planteavl er det afgørende, at det er let at få adgang til de biologiske og innovative ressourcer. Og selv om Syngenta mener, at man fortjener et rimeligt afkast på investeringen i forskningen, bør det ikke blokere for andre virksomheder, skriver Syngenta.