Søger man Filsø frem på Google Maps, for at se dens vandspejl via satellitvisningen, bliver man skuffet. For her strækker markerne sig tydeligt ud gennem landskabet, fire enorme gylletanke ligger side om side langs Filsøvej, mens det seks etager høje siloanlæg, der ved sin opførsel var Nordeuropas største, fortsat tårner sig op.
Meget er dog sket, siden den amerikanske internetgigant senest opdaterede sine satellitbilleder over det sydvestjyske.
Naturen har førsteprioritet
I 2012 slukkede man for de tre pumpestationer, som i godt 60 år havde tørlagt søen helt og påbegyndte et af landets mest omfattende naturgenopretningsprojekter.
DR Viden er taget med naturformidler Merete Vigen på en af hendes offentlige rundvisninger ved den nu 940 hektar store sø, der ejes og drives af Aage V. Jensen Naturfond.
Men turens oprindelige rute er ændret. Søens havørnepar ligger på æg, lige over den oprindelige rute og de skal naturligvis ikke skal forstyrres.
Selvom nysgerrigheden efter et nærstudie af havørnereden pirrer en smule, justerer vi selvfølgelig ruten. Det samme gælder for Filsøs tiltrækning på en lang række trækfugle.
Generobring på rekordtid
På rekordtid har de generobret området, som en del af deres rute eller ligefrem som yngleplads.
Merete Vigen fortæller hvordan den sjældne sandterne, allerede året efter søens genetablering, slog sig ned og ynglede ved søen. Det havde den padde- og muse-ædende fugl ikke gjort noget sted i Danmark siden 1996, men til ornitologernes store begejstring, besluttede den at områdets nyetablerede natur igen besad et fødegrundlag, der var værd at slå sig ned i. Blandt andre sjældenheder, som allerede har benyttet sig af Filsø, er nordisk lappedykker, der dog ikke har ynglet her. I alt er der konstateret 228 fuglearter i området, hvoraf 206 er kommet til efter fondens overtagelse.
Et stort eksperiment
Selvom søen er kommet godt fra start og man har observeret adskillige fuglearter, insekter, græsser og meget andet, er genetableringen på mange måder et åbent eksperiment, fortæller Merete Vigen. Derfor følger en forskningsgruppe fra Ferskvandsbiologisk Laboratorium på Københavns Universitet udviklingen i områdets biodiversitet meget nøje, med månedlige besøg, løbende optællinger og justeringer af den naturmæssige sammensætning i og omkring søen. I forbindelse med søens genetablering, er der sat gang i etableringen af en række forskellige tilstødende naturtyper. Blandt andet har man i de nordlige krat fjernet alle nåletræer og tilbage står blot de døende løvtræer med rødderne i vandet. De vil i de kommende år blive levesteder for en række insekter, fugle og pattedyr.
Nemt at være besøgende på Filsø
Kommer man forbi området, er der rig lejlighed til at betragte søen og dens dyreliv. Der er etableret 3 fugletårne med kikkerter, moderne informationstavler, parkerings- og toiletfaciliteter og gode stisystemer. Stiller man sig op i Petersholm tårnet, kan man overskue det meste af søen, samt den tilhørende Petersholm, egentligt etableret med tanke på de kortnæbede gæs, men som i stedet for alvor er blevet indtaget af krondyrene, der nu kan opleves fouragerende i store flokke. Gennem flere hundrede år tog man tilløb til at inddæmme og dyrke Filsø, men man skulle helt hen til 1848, før man langsomt begyndte afvandingen. Inden da var Filsø med sine mere end 3000 hektar Danmarks næststørste sø.
I dag er Filsø landets sjette største.