I årtier har klimaforskernes viden og modeller omkring fortidens havtemperaturer været baseret på en fejl.
Det er den overraskende konklusion på spritny forskning publiceret i Nature Communications af forskere fra franske og schweiziske universiteter.
Det viser sig, at temperaturen i havene tidligere var langt koldere, end vi troede. Det gør den nuværende opvarmning meget voldsommere - og uden sidestykke i 100 millioner år.
Forskningen er ledet af danskeren Anders Meibom, der er professor og leder af det biokemiske laboratorium ved det tekniske universitet i Lausanne (EPFL).
- Hvis vi har ret, udfordrer vores resulater årtier af palæoklimatisk forskning, siger han.
Iltindholdet i mikroorganismer
Viden om temperaturerne de seneste 100 millioner år har indtil nu været baseret på indholdet af en særlig type ilt i såkaldte foraminiferer - fossiler af mikroskopiske organismer.
Indholdet af den særlige ilt i deres kalkholdige skaller skifter nemlig alt efter temperaturen i omgivelserne.
Eller det troede forskerne.
Nu viser de nye undersøgelser, at forskerne ikke kan regne med, at indholdet er konstant. Det kan forandre sig over tid - uden spor efter forandringerne.
- Hvad der fremstod som perfekt bevarede fossiler, er det faktisk ikke. Og det betyder, at vores temperatur-estimater for tidligere tider indtil nu ikke har været korrekte, siger Sylvain Bernard fra det franske nationale forskningscenter CNRS i en pressemeddelelse.
Værre end vi troede
Og hvad værre er, så betyder fejlen, at klimaforandringerne, som vi oplever nu, sandsynligvis er langt værre, end vi troede.
Nye simulationer tyder på, at fortidshavene var langt koldere, end vi troede. Og dermed er vores varme oceaner en større afvigelse fra normalen, end forskerne troede.
Næste skridt er ifølge Anders Meibom at gå tilbage og genanalysere temperaturen i tidligere tider - blandt andet ved at se på andre havorganismer i aflejringer.
- Havene dækker 70 procent af vores planets overflade. De spiller en afgørende rolle i Jordens klima. Viden om hvordan deres temperatur har varieret i geologisk tid, er altafgørende for at få en dybere forståelse for, hvordan de opfører sig - og for at kunne forudse konsekvenserne af klimaforandringerne i dag mere nøjagtigt, siger han.